Yogalærere kan – selvfølgelig – også få ondt

Jeg beklager radiotavsheden. Det er stadig en udfordring for mig at få fuldtidsarbejde, yogaundervisning, kæreste, venner, frivilligt arbejde og blog til at gå op i en højere enhed. Fremadrettet tænker jeg at sætte timer af i weekenden, for jeg drømmer – som jeg vist altid skriver – om at skrive mere her på bloggen. Jeg savner den altså – og jeg savner jer søde læsere. 🙂

Der er også en anden grund til radiotavsheden. Jeg bøvler med min krop, og det tager også noget af min energi.

I snart to år har jeg bøvlet med min højre balle, noget, hænger sammen med min lænd, og med seneskedehindebetændelse. Begge dele med meget varierende smerte; nogle dage gør det mere ondt end andre, det kan fx være i særligt travle uger eller hvis jeg ikke har trænet nok. Jeg har gået til fysioterapeut, osteopat, kropsterapeut og går for tiden til akupunktør. Det skal nævnes, at jeg ikke skriver om det for at få medlidenhed eller gode råd, men med et lidt andet formål: Fordi jeg i starten skammede mig over at have ondt.

Jeg havde fået en ikke særlig snild idé om, at når jeg har dyrket yoga i seks år og undervist i 3 1/2, så burde jeg jo selv finde en løsning. Og derfor skammede jeg mig over, at jeg måske ikke var en dygtig nok yogalærer, fordi jeg ikke kunne løse det selv.

Men ligesom psykologer kan have brug for terapi (blandt mange andre), kan yogalærere have brug for hjælp til smerter i kroppen.

Selvfølgelig! Siger jeg henvendt nok mest til mig selv. Og det skal man ikke skamme sig over.

Kroppen – og sindet – er trods alt så store og vilde, at mennesker verden over undersøger kroppen og sindet på kryds og tværs. Vi ved for eksempel stadig ikke alt om fascier/bindevævet, som jeg nørder en del med i yin yoga. Det samme gælder tarmsystemet, psyken og alt muligt andet. Kroppen er ret vild på godt og ondt.

Heldigvis kan jeg gøre noget med min viden fra yoga. Vejrtrækningsøvelser og meditation (sidstnævnte øver jeg mig i at prioritere mere) er gode til at håndtere smerte generelt, og jeg har alskens yogastillinger, der kan forskellige gode ting. Og så er jeg begyndt at styrketræne min ryg. Det er ikke nok endnu, men jeg tror og håber, at det bliver bedre.

Måske kender du det selv? At du har noget, du tænker, du jo selv burde kunne fikse, men ikke kan?

Jeg tror, mange af os kan blive bedre til at spørge om hjælp. Mig selv inklusive. For når vi siger højt, at noget er galt og når vi rækker ud, kommer hjælpen meget nemmere.

—

Vil du se mere fra Bærmonster? Så følg mig på Instagram. Vil du også have at vide med det samme, når der er nye indlæg på Bærmonster? Så følg bloggen på Bloglovin’.