Yogalærere kan – selvfølgelig – også få ondt

Jeg beklager radiotavsheden. Det er stadig en udfordring for mig at få fuldtidsarbejde, yogaundervisning, kæreste, venner, frivilligt arbejde og blog til at gå op i en højere enhed. Fremadrettet tænker jeg at sætte timer af i weekenden, for jeg drømmer – som jeg vist altid skriver – om at skrive mere her på bloggen. Jeg savner den altså – og jeg savner jer søde læsere. 🙂

Der er også en anden grund til radiotavsheden. Jeg bøvler med min krop, og det tager også noget af min energi.

I snart to år har jeg bøvlet med min højre balle, noget, hænger sammen med min lænd, og med seneskedehindebetændelse. Begge dele med meget varierende smerte; nogle dage gør det mere ondt end andre, det kan fx være i særligt travle uger eller hvis jeg ikke har trænet nok. Jeg har gået til fysioterapeut, osteopat, kropsterapeut og går for tiden til akupunktør. Det skal nævnes, at jeg ikke skriver om det for at få medlidenhed eller gode råd, men med et lidt andet formål: Fordi jeg i starten skammede mig over at have ondt.

Jeg havde fået en ikke særlig snild idé om, at når jeg har dyrket yoga i seks år og undervist i 3 1/2, så burde jeg jo selv finde en løsning. Og derfor skammede jeg mig over, at jeg måske ikke var en dygtig nok yogalærer, fordi jeg ikke kunne løse det selv.

Men ligesom psykologer kan have brug for terapi (blandt mange andre), kan yogalærere have brug for hjælp til smerter i kroppen.

Selvfølgelig! Siger jeg henvendt nok mest til mig selv. Og det skal man ikke skamme sig over.

Kroppen – og sindet – er trods alt så store og vilde, at mennesker verden over undersøger kroppen og sindet på kryds og tværs. Vi ved for eksempel stadig ikke alt om fascier/bindevævet, som jeg nørder en del med i yin yoga. Det samme gælder tarmsystemet, psyken og alt muligt andet. Kroppen er ret vild på godt og ondt.

Heldigvis kan jeg gøre noget med min viden fra yoga. Vejrtrækningsøvelser og meditation (sidstnævnte øver jeg mig i at prioritere mere) er gode til at håndtere smerte generelt, og jeg har alskens yogastillinger, der kan forskellige gode ting. Og så er jeg begyndt at styrketræne min ryg. Det er ikke nok endnu, men jeg tror og håber, at det bliver bedre.

Måske kender du det selv? At du har noget, du tænker, du jo selv burde kunne fikse, men ikke kan?

Jeg tror, mange af os kan blive bedre til at spørge om hjælp. Mig selv inklusive. For når vi siger højt, at noget er galt og når vi rækker ud, kommer hjælpen meget nemmere.

Vil du se mere fra Bærmonster? Så følg mig på Instagram. Vil du også have at vide med det samme, når der er nye indlæg på Bærmonster? Så følg bloggen på Bloglovin’.

Relateret indhold

5 kommentarer

  • Besvar
    VenterPaaVinBlog
    11. november 2017 at 11:42

    Av av, god bedring. Jeg som ergoterapeut kan også saaagtens lave noget total uhensigtsmæssigt i mine arbejdsstillinger på det bosted jeg arbejder, selvom jeg burde vide bedre 😉

    – A

  • Besvar
    Kirstine
    31. oktober 2017 at 10:23

    Jeg kender godt den mekanisme, du skriver om – jeg har nogle gange næsten skammet mig over at skrive om haveting, der er mislykkedes, fx hvis jeg er gået amok i at forspire og så ikke har haft tid til at passe planterne senere …
    Men jeg ville faktisk også elske en yogalærer, der kendte til udfordringerne 🙂 Der er et eller andet i min fysik der gør, at jeg ikke kan sidde i skrædderstilling. Så selv om jeg er vild med yoga, er de der første ti minutter, hvor man skal sidde og finde roen og åndedrættet, et helvede hvor jeg bidder tænderne mere og mere sammen og næsten ikke trækker vejret.

    • Besvar
      Marianne Luna
      31. oktober 2017 at 22:09

      Vi er alle mennesker. Jeg gad faktisk godt læse indlæg a la ‘Det gik galt i haven i år’ – ligesom jeg måske kunne skrive om ‘Det gik galt med min hjemmelavede salve / opskrift’. Bare engang imellem. Fordi ingen er perfekte – heldigvis.

      Mht. skrædderstilling: Godt, at du siger fysik. Eller krop. Vi er bygget så fantastisk forskelligt, og det er noget af det, jeg virkelig har fået øjnene op for, bl.a. når jeg underviser i yoga. Savasana liggende på ryggen uden nogen støtte har altid været smertefuld for mig, ligegyldig hvor godt min lænd har det ellers. Yogastillinger er bare en form, for mig er følelsen af stillingen meget vigtigere. Så hvis det gør ondt at sidde i skrædderstilling, må man finde en anden rar, siddende stilling – måske med en pølle eller lignende.

  • Besvar
    Johanne
    31. oktober 2017 at 6:39

    Tak for at dele. Jeg kan så meget genkende det.
    Har også fortiden flere smerter end normalt, og selvom folk dagligt ser mig tage piller, så siger jeg det ikke højt i æteren. For jeg føler ikke sådan en som mig der arbejder så meget, må sige at kroppen lider. For så vil de bare tænke at jeg prioriterer forkert – eller at jeg ikke kan klare det jeg laver. Ingen af delene er sandt.

    Selvf må en yogalærer have ondt. Jeg kunne faktisk godt bruge en der har det, for jeg synes tit yoga er smertefuldt og kigger på læren og tænker “ja ja du kan jo sagtens, du har jo aldrig haft kropsproblemer”

    • Besvar
      Marianne Luna
      31. oktober 2017 at 22:06

      Mange tak for din kommentar, Johanne.
      Og selvfølgelig må man sige højt, at noget gør ondt, selvom man arbejder. Det er i øvrigt et selvfølgelig, der ligeså meget peger i min egen retning. Skam er virkelig en potent fætter.
      Og dejligt at høre mht. yogalærere. Faktisk tænker jeg også selv, at det giver mig nogle fordele, fordi det er en god empati-øvelse.

    Skriv en kommentar