• Opskrifter
    • Bærmonster Klassisk
    • Brød og bagværk
    • Desserter
    • Drikkelse
    • Efterår
    • Fermenterede sager
    • Frokost
    • Hovedretter
    • Jul
    • Kager
    • Morgenmad
    • Salater
    • Salt
    • Småkager
    • Sommer
    • Sødt
    • Suppe
    • Syltede salte sager
    • Syltede søde sager
    • Tilbehør
  • Bæredygtig hverdag
    • Bærmonsters køkken
    • DIY
    • Grønne fingre
    • Kultur
    • Link love
    • Naturlig skønhed
    • Rejser
      • Danmark
      • Europa
      • Afrika
      • Asien og Mellemøsten
      • Asien: Myanmar
    • Små ting
    • Sustainable Sunday
    • Tanker om ting
  • Yoga
    • Book en yogalærer
    • MaLuna Yoga
  • Om og kontakt
    • Bag om Bærmonster
    • CV
    • Om bloggen
    • Kontakt
    • Reklamepolitik

Bærmonster

Yoga

Jeg underviser i yoga, primært hatha yoga, yin yoga og flow yoga / vinyasa yoga. Siden maj 2017 har jeg undervist i Yoga Collective i Aarhus. Jeg har undervist i yoga siden april 2014, og har undervist i fitnesscentre, på en ungdomsskole, i Ungdomskirken i Aarhus og til arrangementer som polterabender og for firmaer og private.

Læs mere om, hvad jeg kan som yogalærer her.

Book mig som yogalærer her – skriv til: malunayoga(at)gmail.com

Find min yoga-hjemmeside lige her, og min yoga-Facebookside her.

Blogindlæg om yoga

Bliver man hindu af at dyrke yoga?

Copenhagen Yoga Festival 2016

En slags guide til yogatøj

Jeg rejste til Indien

Hvorfor yogalærere ikke behøver kunne alt

Kropssyn: Er stærk det nye skinny?

Liste over ting, der gør mig glad

Om at dyrke yoga derhjemme

Om at skrue ned for noget og op for noget andet

Om at tage en yogalæreruddannelse i Indien

Om at være “god” til yoga

Polterabend-yoga

Tanker om 5 kg

Tanker om bæredygtighed på det indre plan

Tanker om tillid – Om tillid og yoga

Yin yoga – den indadvente yogaform

Yoga – en god ven fylder cirka år

Yogalærere kan – selvfølgelig – også få ondt

Yogalæreruddannelse

Yogalæreruddannelse og pauser

Marianne Luna Baermonster.dk

Velkommen til!

Jeg hedder Marianne Luna, og Bærmonster er mit digitale hjem. Her skriver jeg om salater, smoothie og suppe, mine forsøg på at få grønne fingre, yoga, rejser, hverdagslykke og om min rejse til at leve mere bæredygtigt - både på det ydre og indre plan.

Jeg håber, du vil læse med. Jeg bliver altid glad for spørgsmål og kommentarer, både søde og konstruktivt kritiske.

Søg og du skal finde

Instagram

  • LOOSE YOURSELF 💫✨ Jeg tænker og taler meget om kontroltab for tiden. 〰️ For: At blive gravid, at være gravid, at føde og ikke mindst at blive forælder er nok det største kontroltab, vi kan komme ud for. 〰️ Vi vil så gerne kontrollere i vores samfund. Lave 5-årsplaner. Kontrollere vores krop, sind, måske andre mennesker (sidstnævnte måske især, hvis det er svært at kontrollere de to førstnævnte). 〰️ Jeg kender det selv alt for godt. Jeg arbejder meget med mit kontrolgen. Selvfølgelig er der også nogle fordele ved at have en vis form for kontrol: Jeg er god til at planlægge og organisere, mit hjem sejler ikke og jeg spiser meget frugt og grønt. 〰️ Men for meget kontrol er for mig at se mangel på tillid. At kaste sig ud på de tusind favne er også at have dyb tillid til universet/Gud/sig selv/andre mennesker. For vi kan ikke kontrollere livet. Vi kan sætte skibe i havet, men vi kan ikke styre, hvorfra vinden kommer. 〰️ Jeg har brugt de sidste to år på at øve mig på kontroltab. Naturligvis fuldstændig uplanlagt. Forelskelse, stresssygemelding, miste et barn under graviditeten, blive gravid igen og nu have diverse graviditetsgener. Måske har universet tænkt, at jeg havde brug for lidt ekstra træning inden det allerstørste kontroltab: At blive mor. 〰️ Kender du noget af ovenstående? På hvilke områder tør du tabe kontrollen? Og på hvilke områder har du svært ved at smide kontrollen? 〰️ (Billede fra den smukke udsigt kl 5.30 i morges, da jeg var oppe, fordi jeg ikke kunne sove. Igen. Afbrudt søvn er vist en ting i slutningen af graviditeten)
  • Hej, lille tomatplante. Jeg håber, du vil gro på vores sydvendte altan. 🌱🍅 Min mand og jeg har brugt formiddagen på at så forspirede krydderurter, tomater og grønkål ud, og sået både spiselige og ikke-spiselige blomster. Vi bruger øko-frø samt frø, jeg har samlet, og sår dem i øko-jord. Når man i forvejen spiser 95% økologisk, vil andet være skørt. 💚 Jeg glæder mig til en forhåbentlig sprællevende altan. 💃😊 Hvis du er nysgerrig, kan du se processen i min story. 🌱
  • SPRING HAS SPRUNG 🌸🌷🌱 〰️ Det kan godt være, der ikke er så mange lyserøde kirsebærtræer i mit gamle hood, til gengæld er der tulipantræer (eller hvad de nu hedder) og vidunderlig duft af forår og planter, der springer ud. 🌸🌷🌱 〰️ Jeg boede tæt ved Bispebjerg Kirkegård og alle kirsebærtræerne for nogle år siden. Dengang man stadig kunne gå alene rundt under sakura. Til gengæld kan man nyde blomster alene så mange andre steder. Og det kan også være helt okay at dele udsigten. 💚
  • KONE 💖💍 (Og muligvis lidt sukkersødt 💞💗) 〰️ I lørdags blev jeg nogens kone. Ikke bare nogens, men mandens i mit liv. Jeg kan faktisk godt lidt ordet “kone”, det er dejligt tillidsfuldt og robust. Især kan jeg lide det, når manden min kalder mig “kone”. 〰️ Vi havde den mest vidunderlige dag med et lille bryllup på Aarhus Rådhus, pizza hos yndlings Amoroma i Vestergade med de allernærmeste, kage hos mine forældre og til sidst overnatning på Hotel Guldsmeden. Og polter-surprise fredag aften - for undertegnede på sofaen med veggie-sushi, hvilket var helt perfekt. 💖 〰️ Tænk at være omgivet af så fine mennesker, tænk at få gaver og kort, selvom man ikke har inviteret til fest og allermest tænk at være gift med ham, jeg allerhelst vil dele livet med. 💞💗 〰️ // We got married this Saturday! We had a wonderful small wedding celebration with the closest. So much love from wonderful people and especially with my the man of my dreams. 💞💗
  • FROM WHERE I RELAX ✨ Det kan godt være, jeg har kogt grydeskeer og pudset sølvtøj de sidste par dage, jf. mine stories, men jeg slapper også af. En hel del, faktisk. 〰️ Jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg ville nævne det herinde, for ærlig talt synes jeg, det er svært og sårbart. Men jeg tror også, vi sjældent er alene, hvis vi tør åbne op, og det er derfor, jeg deler nogle af de mere sårbare ting her på insta: Jeg er nok ikke den eneste i verden, der har det, som jeg har det, og måske kan en sårbar deling herfra få bare én anden til at føle, at vedkommende ikke er alene. 〰️ Så: Jeg er blevet sygemeldt igen, nu pga. graviditetsgener. Har muligvis været jordens dårligste arbejdskraft i det sidste år, og det synes jeg, er kæmpe øv. Både fordi jeg gerne vil præstere og være samfundsnyttig, men særligt fordi, mit fravær jo går ud over mine skønne kolleger. 〰️ Det er ikke for at brokke mig, mere en konstatering af, at det ser sådan ud pt. Faktisk føler jeg mig meget taknemmelig for tiden: For manden i mit liv, for det lille sparkede menneske, jeg bærer på, for familie og venner, for forårssol 🌞 og meget andet. 〰️ Men nu er jeg altså hjemme. Passer på mig selv og det lille menneske, jeg bærer under mit hjerte. 🤰🏼❤️ 〰️ Jeg har været SÅ udmattet. Og derfor blev jeg vanvittig begejstret, da min energi begyndte at stige lidt igen. Pludselig var der lidt overskud til at se skønne venner og til små projekter, hvilket klart øger min livskvalitet. Jeg kan godt lide at gå at ordne, haha. Men jeg passer også på. Sover længe. Bevæger mig efter dagsformen, lader mine dage være efter dagsformen og planlægger meget sjældent noget to dage i træk. 〰️ Så nu benene op, macarons som min skønne italiener (snart mand!💍) har hjembragt fra Paris og årets første iskaffe. ☕️ ❤️ #alterok
  • Tør du elske? ❤️ Tilknytning efter at have mistet. 💔 〰️ Har man først mistet én gang, kan det være svært at elske inderligt igen, at lukke nye ind. Det gælder både, hvis man har mistet folk tæt på til sygdomme, uheld eller noget helt andet, har haft en kæreste, der skred eller har mistet under graviditeten. 〰️ Det kræver heling og mod at springe ud på de tusind favne igen. At turde elske dybt og inderligt igen. 〰️ Fordi jeg mistede i sidste graviditet, har jeg været ekstra opmærksom på tilknytning til baby i denne graviditet. For selv hvis - og det hvis skal ikke fylde for meget - noget skulle gå galt, så skal man “Sige hej for at sige farvel”. Tage ind for at tage afsked. 〰️ Jeg har generelt en god mavefornemmelse i denne graviditet, og vælger at stole på min intuition. Den har som regel ret. ❤️ Men selvfølgelig bliver jeg bange. Som i går, hvor jeg ikke synes, baby havde sparket så meget (det gik igang igen på slaget 22 som altid, da jeg lå i sengen ❤️). Men jeg øver mig. Min frygtenergi sidder i hovedet, så jeg fodrer den med statistik: Hvor mange levende, sunde og raske børn jeg kender i forhold til det modsatte. Jeg giver mig lov til at være bekymret, men ikke for længe ad gangen. En slags bekymringstid. 〰️ Og så taler min kæreste og jeg en masse til min mave. Taler, fortæller, synger, aer. Knytter os til det lille væsen. 〰️ At blive mor og forælder er at træde ind i en verden af bekymringer: Hvordan har mit barn det? Er hun/han glad? Hvordan vil det gå? Små børn, små bekymringer, store børn, store bekymringer. 〰️ Derfor tror jeg, det er vigtigt, at jeg allerede nu arbejder med mine bekymringer. Siger dem højt, accepterer dem, men omvendt ikke lader dem fylde alt eller tage al energi. For der skal være plads til glæden, taknemmeligheden, troen, håbet og kærligheden. ❤️
  • Denne uge står på ferie for mit vedkommende. Tiltrængt og rart. Bruger tiden på at sove meget og længe, spise god morgenmad af yndlingskeramikken, se veninder, snakke og kramme med min kæreste og ja, egentlig ikke så meget. Det er rart at lære at være. Og ærlig talt trænger jeg, for jeg er træt, og mit bækken er ikke helt på toppen. Følger alle de gode råd om bækkensmerter og øver mig i at finde den daglige balance mellem god bevægelse og hvile. Det er ikke brok herfra, for jeg er uendelig glad for det lille liv under mit hjerte. Baby giver lyd fra sig flere gange om dagen, de små spark er noget af det hyggeligste. ❤️ Hvad bruger du din uge på?
  • I går var min kæreste og jeg til hjemmefødselscafe i Odense (ja, vi planlægger at føde hjemme - er det noget, I vil høre mere om, eller skal jeg snart skrive om noget lidt andet end babytanker? De fylder bare en del, når man har været gravid on and off i over et år ❤️). Anyway. Den ‘cafe’ (det var nærmere et foredrag) triggede noget i mig. De cirka 15 fremmødte par blev bedt om at fortælle lidt om dem selv. Hvilket nummer barn de ventede, blandt andet. 〰️ Jeg tænkte og tænkte over, hvordan jeg mon kunne undgå at svare på netop dét spørgsmål. Ganske vist vil jeg gerne tale åbent om at miste, men helst, når det er folk, jeg kender, der spørger, eller når jeg selv har kontrollen over det. Jeg hader og er elendig til at lyve og føler, jeg ville lyve om vores datter, der var i verden, hvis hun blev forbigået som en, der ikke har været her. Samtidig havde jeg ikke lyst til at sætte de andre gravide en skræk i livet. 〰️ Det bliver min tur, og jeg fortæller lidt andre ting. En af jordemødrene spørger mig, hvilket nummer barn det er. Inde i mit hoved havde udtænkt alle mulige svar a la “det er kompliceret”, “det har jeg ikke lyst til at svare på”. Men paf, som jeg alligevel blev over hendes spørgsmål, svarer jeg “første forhåbentlig levende”. Bliver knaldrød i hovedet og føler mig vildt utryg resten af tiden. Havde bare lyst til at forsvinde langt væk. 〰️ Jeg vil gerne være sådan en, der på en pæn måde får sagt til folk, når de overskrider mine grænser. Men nogle gange flygter jeg desværre, som i går, hvor jeg græd på cykelstien og aldrig fik sagt noget til jordemødrene. Selvom jeg umuligt kan have været den første, der har mistet. Og hvorfor stiller man overhovedet sådan et spørgsmål til et arrangement, hvor folk ikke ser hinanden igen? 〰️ Ja, jeg deler nogle ting herinde på insta, men ikke alt. Og når jeg deler, er det mig der bestemmer hvad, hvornår og hvor meget. Det er svært, hvis man får stillet direkte spørgsmål af folk, man ikke kender. 〰️ Det er ikke første gang, jeg bliver spurgt om antal børn, og nok langtfra sidste. Min kloge mand siger, at jeg derfor bliver nødt til at finde en måde at tackle det på, så jeg kan være i det. (Fortsættes i kommentar 👇👇👇)
  • Better late than never: #10yearchallenge Træt uredigeret morgen i toget med nye briller anno i dag vs. festtype på statskundskab (læste to år før jeg begyndte på journalistik) januar 2009. Noget er vist sket - for eksempel bredere øjenbryn, flere rynker og helt naturligt mørkere hår. Men endnu mere indeni end udenpå. ❤️

Nyeste indlæg

  • Et farvel og en ny begyndelse
  • Hvordan kan man holde en fredelig jul?
  • Yogalærere kan – selvfølgelig – også få ondt
  • Sustainable Sunday: Zero Waste – Rot
  • Sustainable Sunday: Zero Waste – Recycle

Arkivarens yndlingssted

Følg med på @mariannelunar

  • LOOSE YOURSELF 💫✨ Jeg tænker og taler meget om kontroltab for tiden. 〰️ For: At blive gravid, at være gravid, at føde og ikke mindst at blive forælder er nok det største kontroltab, vi kan komme ud for. 〰️ Vi vil så gerne kontrollere i vores samfund. Lave 5-årsplaner. Kontrollere vores krop, sind, måske andre mennesker (sidstnævnte måske især, hvis det er svært at kontrollere de to førstnævnte). 〰️ Jeg kender det selv alt for godt. Jeg arbejder meget med mit kontrolgen. Selvfølgelig er der også nogle fordele ved at have en vis form for kontrol: Jeg er god til at planlægge og organisere, mit hjem sejler ikke og jeg spiser meget frugt og grønt. 〰️ Men for meget kontrol er for mig at se mangel på tillid. At kaste sig ud på de tusind favne er også at have dyb tillid til universet/Gud/sig selv/andre mennesker. For vi kan ikke kontrollere livet. Vi kan sætte skibe i havet, men vi kan ikke styre, hvorfra vinden kommer. 〰️ Jeg har brugt de sidste to år på at øve mig på kontroltab. Naturligvis fuldstændig uplanlagt. Forelskelse, stresssygemelding, miste et barn under graviditeten, blive gravid igen og nu have diverse graviditetsgener. Måske har universet tænkt, at jeg havde brug for lidt ekstra træning inden det allerstørste kontroltab: At blive mor. 〰️ Kender du noget af ovenstående? På hvilke områder tør du tabe kontrollen? Og på hvilke områder har du svært ved at smide kontrollen? 〰️ (Billede fra den smukke udsigt kl 5.30 i morges, da jeg var oppe, fordi jeg ikke kunne sove. Igen. Afbrudt søvn er vist en ting i slutningen af graviditeten)
  • Hej, lille tomatplante. Jeg håber, du vil gro på vores sydvendte altan. 🌱🍅 Min mand og jeg har brugt formiddagen på at så forspirede krydderurter, tomater og grønkål ud, og sået både spiselige og ikke-spiselige blomster. Vi bruger øko-frø samt frø, jeg har samlet, og sår dem i øko-jord. Når man i forvejen spiser 95% økologisk, vil andet være skørt. 💚 Jeg glæder mig til en forhåbentlig sprællevende altan. 💃😊 Hvis du er nysgerrig, kan du se processen i min story. 🌱
  • SPRING HAS SPRUNG 🌸🌷🌱 〰️ Det kan godt være, der ikke er så mange lyserøde kirsebærtræer i mit gamle hood, til gengæld er der tulipantræer (eller hvad de nu hedder) og vidunderlig duft af forår og planter, der springer ud. 🌸🌷🌱 〰️ Jeg boede tæt ved Bispebjerg Kirkegård og alle kirsebærtræerne for nogle år siden. Dengang man stadig kunne gå alene rundt under sakura. Til gengæld kan man nyde blomster alene så mange andre steder. Og det kan også være helt okay at dele udsigten. 💚
  • KONE 💖💍 (Og muligvis lidt sukkersødt 💞💗) 〰️ I lørdags blev jeg nogens kone. Ikke bare nogens, men mandens i mit liv. Jeg kan faktisk godt lidt ordet “kone”, det er dejligt tillidsfuldt og robust. Især kan jeg lide det, når manden min kalder mig “kone”. 〰️ Vi havde den mest vidunderlige dag med et lille bryllup på Aarhus Rådhus, pizza hos yndlings Amoroma i Vestergade med de allernærmeste, kage hos mine forældre og til sidst overnatning på Hotel Guldsmeden. Og polter-surprise fredag aften - for undertegnede på sofaen med veggie-sushi, hvilket var helt perfekt. 💖 〰️ Tænk at være omgivet af så fine mennesker, tænk at få gaver og kort, selvom man ikke har inviteret til fest og allermest tænk at være gift med ham, jeg allerhelst vil dele livet med. 💞💗 〰️ // We got married this Saturday! We had a wonderful small wedding celebration with the closest. So much love from wonderful people and especially with my the man of my dreams. 💞💗
  • FROM WHERE I RELAX ✨ Det kan godt være, jeg har kogt grydeskeer og pudset sølvtøj de sidste par dage, jf. mine stories, men jeg slapper også af. En hel del, faktisk. 〰️ Jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg ville nævne det herinde, for ærlig talt synes jeg, det er svært og sårbart. Men jeg tror også, vi sjældent er alene, hvis vi tør åbne op, og det er derfor, jeg deler nogle af de mere sårbare ting her på insta: Jeg er nok ikke den eneste i verden, der har det, som jeg har det, og måske kan en sårbar deling herfra få bare én anden til at føle, at vedkommende ikke er alene. 〰️ Så: Jeg er blevet sygemeldt igen, nu pga. graviditetsgener. Har muligvis været jordens dårligste arbejdskraft i det sidste år, og det synes jeg, er kæmpe øv. Både fordi jeg gerne vil præstere og være samfundsnyttig, men særligt fordi, mit fravær jo går ud over mine skønne kolleger. 〰️ Det er ikke for at brokke mig, mere en konstatering af, at det ser sådan ud pt. Faktisk føler jeg mig meget taknemmelig for tiden: For manden i mit liv, for det lille sparkede menneske, jeg bærer på, for familie og venner, for forårssol 🌞 og meget andet. 〰️ Men nu er jeg altså hjemme. Passer på mig selv og det lille menneske, jeg bærer under mit hjerte. 🤰🏼❤️ 〰️ Jeg har været SÅ udmattet. Og derfor blev jeg vanvittig begejstret, da min energi begyndte at stige lidt igen. Pludselig var der lidt overskud til at se skønne venner og til små projekter, hvilket klart øger min livskvalitet. Jeg kan godt lide at gå at ordne, haha. Men jeg passer også på. Sover længe. Bevæger mig efter dagsformen, lader mine dage være efter dagsformen og planlægger meget sjældent noget to dage i træk. 〰️ Så nu benene op, macarons som min skønne italiener (snart mand!💍) har hjembragt fra Paris og årets første iskaffe. ☕️ ❤️ #alterok
  • Tør du elske? ❤️ Tilknytning efter at have mistet. 💔 〰️ Har man først mistet én gang, kan det være svært at elske inderligt igen, at lukke nye ind. Det gælder både, hvis man har mistet folk tæt på til sygdomme, uheld eller noget helt andet, har haft en kæreste, der skred eller har mistet under graviditeten. 〰️ Det kræver heling og mod at springe ud på de tusind favne igen. At turde elske dybt og inderligt igen. 〰️ Fordi jeg mistede i sidste graviditet, har jeg været ekstra opmærksom på tilknytning til baby i denne graviditet. For selv hvis - og det hvis skal ikke fylde for meget - noget skulle gå galt, så skal man “Sige hej for at sige farvel”. Tage ind for at tage afsked. 〰️ Jeg har generelt en god mavefornemmelse i denne graviditet, og vælger at stole på min intuition. Den har som regel ret. ❤️ Men selvfølgelig bliver jeg bange. Som i går, hvor jeg ikke synes, baby havde sparket så meget (det gik igang igen på slaget 22 som altid, da jeg lå i sengen ❤️). Men jeg øver mig. Min frygtenergi sidder i hovedet, så jeg fodrer den med statistik: Hvor mange levende, sunde og raske børn jeg kender i forhold til det modsatte. Jeg giver mig lov til at være bekymret, men ikke for længe ad gangen. En slags bekymringstid. 〰️ Og så taler min kæreste og jeg en masse til min mave. Taler, fortæller, synger, aer. Knytter os til det lille væsen. 〰️ At blive mor og forælder er at træde ind i en verden af bekymringer: Hvordan har mit barn det? Er hun/han glad? Hvordan vil det gå? Små børn, små bekymringer, store børn, store bekymringer. 〰️ Derfor tror jeg, det er vigtigt, at jeg allerede nu arbejder med mine bekymringer. Siger dem højt, accepterer dem, men omvendt ikke lader dem fylde alt eller tage al energi. For der skal være plads til glæden, taknemmeligheden, troen, håbet og kærligheden. ❤️
  • Denne uge står på ferie for mit vedkommende. Tiltrængt og rart. Bruger tiden på at sove meget og længe, spise god morgenmad af yndlingskeramikken, se veninder, snakke og kramme med min kæreste og ja, egentlig ikke så meget. Det er rart at lære at være. Og ærlig talt trænger jeg, for jeg er træt, og mit bækken er ikke helt på toppen. Følger alle de gode råd om bækkensmerter og øver mig i at finde den daglige balance mellem god bevægelse og hvile. Det er ikke brok herfra, for jeg er uendelig glad for det lille liv under mit hjerte. Baby giver lyd fra sig flere gange om dagen, de små spark er noget af det hyggeligste. ❤️ Hvad bruger du din uge på?
  • I går var min kæreste og jeg til hjemmefødselscafe i Odense (ja, vi planlægger at føde hjemme - er det noget, I vil høre mere om, eller skal jeg snart skrive om noget lidt andet end babytanker? De fylder bare en del, når man har været gravid on and off i over et år ❤️). Anyway. Den ‘cafe’ (det var nærmere et foredrag) triggede noget i mig. De cirka 15 fremmødte par blev bedt om at fortælle lidt om dem selv. Hvilket nummer barn de ventede, blandt andet. 〰️ Jeg tænkte og tænkte over, hvordan jeg mon kunne undgå at svare på netop dét spørgsmål. Ganske vist vil jeg gerne tale åbent om at miste, men helst, når det er folk, jeg kender, der spørger, eller når jeg selv har kontrollen over det. Jeg hader og er elendig til at lyve og føler, jeg ville lyve om vores datter, der var i verden, hvis hun blev forbigået som en, der ikke har været her. Samtidig havde jeg ikke lyst til at sætte de andre gravide en skræk i livet. 〰️ Det bliver min tur, og jeg fortæller lidt andre ting. En af jordemødrene spørger mig, hvilket nummer barn det er. Inde i mit hoved havde udtænkt alle mulige svar a la “det er kompliceret”, “det har jeg ikke lyst til at svare på”. Men paf, som jeg alligevel blev over hendes spørgsmål, svarer jeg “første forhåbentlig levende”. Bliver knaldrød i hovedet og føler mig vildt utryg resten af tiden. Havde bare lyst til at forsvinde langt væk. 〰️ Jeg vil gerne være sådan en, der på en pæn måde får sagt til folk, når de overskrider mine grænser. Men nogle gange flygter jeg desværre, som i går, hvor jeg græd på cykelstien og aldrig fik sagt noget til jordemødrene. Selvom jeg umuligt kan have været den første, der har mistet. Og hvorfor stiller man overhovedet sådan et spørgsmål til et arrangement, hvor folk ikke ser hinanden igen? 〰️ Ja, jeg deler nogle ting herinde på insta, men ikke alt. Og når jeg deler, er det mig der bestemmer hvad, hvornår og hvor meget. Det er svært, hvis man får stillet direkte spørgsmål af folk, man ikke kender. 〰️ Det er ikke første gang, jeg bliver spurgt om antal børn, og nok langtfra sidste. Min kloge mand siger, at jeg derfor bliver nødt til at finde en måde at tackle det på, så jeg kan være i det. (Fortsættes i kommentar 👇👇👇)
Facebook Twitter Instagram Pinterest Bloglovin LinkedIn RSS

Baermonster.dk er en del af blognetværket Sustain Daily.

Al tekst og alle fotos på denne blog tilhører Marianne Luna. Tekst og billeder er dermed beskyttet af ophavsretsloven og må ikke kopieres eller genbruges. Indholdet må ikke bruges i nogen form for kommercielle sammenhænge uden foregående aftale med mig. Blogger du selv, er du naturligvis velkommen til at blive inspireret af mine opskrifter, så længe du linker tydeligt og direkte tilbage til det specifikke indlæg på baermonster.dk. Du skal dog stadig skrive din egen tekst og tage dine egne billeder. Hvis du vil bruge mine fotos, opskrifter eller hele tekster i på din blog eller i kommercielt øjemed, beder jeg dig kontakte mig på baermonster(at)gmail.com. På forhånd tak, fordi du respekterer dette.