Yoga – en god ven fylder cirka år

IMG_2434webFor omtrent tre år siden var jeg næsten lige flyttet til København. Jeg var næsten lige begyndt i praktik som en del af mit journaliststudie.

Og jeg havde endelig besluttet mig for at gøre noget ved min fitnesscenterskræk. Ja, sådan en findes. Skræk er måske så meget sagt, men jeg var bange for at stå der midt i fitnesscenteret og slet ikke være lige så sej som alle de pumpede gutter og gutinder.

Så jeg meldte mig ind. Og prøvede en masse hold af. Jeg fandt hurtigt ud af, at mave-bålle-lår og lignende ikke helt var mit temperament. Til gengæld fik jeg en ny ven i yogaen.IMG_2384web

En ven, der gav mig et kæmpe smil om munden, selvom jeg havde haft en træls dag. En ven, der både legede med, både når jeg havde brug for langsomhed og hurtighed. En ven, der gav mig en helt ny tillid til mig selv og min krop. Og allervigtigst en ven, der lærte mig at lytte til mig selv.

Ikke, fordi alting her i livet skal handle om at lytte til sig selv; det handler i den grad også om at lytte til andre. Men hvis man helt glemmer at lytte og mærke efter, er man på herrens mark.IMG_2556web

For yoga handler ikke kun om det fysiske – asanas – som ellers kan have lækker praleværdi på Instagram (og i dette indlæg). Det handler mindst lige så meget om det indre.

Yoga betyder “at forene”, men handler også om “at stilne sindet”. I en verden med sociale medier overalt og alting i rivende udvikling, er vi mange, der har brug for at lære stilheden igen. Jeg kan i hvert fald godt glemme den engang imellem, når det hele går derudaf. Stilheden er vigtig, for det er her, vi får de gode idéer, her, vi får sat kroppen tilbage og her, vi får mærket efter hvordan vi egentlig har det.

Derfor er yoga ikke bare et fantastisk redskab, men en fantastisk livsfilosofi.

Jeg er stadig meget glad for min yogaven.

For et år siden blev jeg færdig på Fitness Worlds yogalæreruddannelse, og siden har jeg undervist samme sted. Det er en fantastisk gave at få lov at give videre, og jeg er taknemmelig for de søde, gode mennesker, der kommer til mine timer.

Lige for tiden har jeg dog skruet lidt ned for undervisningen. Der er meget at se til på uni, andet arbejde (af den gode slags, heldigvis) og i det der liv generelt, så det sidste stykke tid har jeg ikke prioriteret min egenpraksis ordentligt. Den er drønvigtig, og det er hele grunden til, at jeg selv begyndte som yogalærer. Derfor skal den have mere plads nu.

Hvad så nu?

Udover at fejre mit yogavenskab med mere yoga, drømmer jeg stadig om at lære mere. At uddanne mig mere. Det kommer til at ske, men hver ting sin tid.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar