Yin yoga – den indadvente yogaform

Yin yogalaereruddannelse baermonster

I januar tog jeg to weekender og 40 timer ud af kalenderen og brugte tiden i dybe stræk og med masser af skøn yoganørderi. Jeg tog nemlig en lille yin yogalæreruddannelse ved dygtige Joe Barnett, som gode folk fra Yoga Collective havde lokket til Aarhus. Joe Barnett er senior student ved Paul Grilley, manden, der har opfundet yin yoga.

Paul Grilley har i øvrigt været så flink ikke at tage patent på navnet, så yin yoga kan få lov at vokse og udvikle sig med dem, der underviser. 🙂

Hvad er yin yoga?

Yin yoga er yoga, der fokuserer på dybe stræk i længere tid. Ligesom den taoistiske yin og yang-tanke, er yin yoga den stille yoga, hvor yang yoga er den dynamiske ashtanga, vinyasa og flow yoga.

I yin yoga arbejder vi med bindevævet, fascierne, der er det, der får hele vores krop til at hænge sammen. Samtidig er der fokus på leddende. Hvor man i en dynamisk yogapraksis presser musklerne, så de kan yde mere, arbejder med i yin yoga med moderat pres på leddene i længere tid, for det er særligt her, man kan arbejde med elasticiteten i bindevævet.

Yin yoga er også stille, fordi man ligger i samme stilling i 3-5 minutter ad gangen. Der er tid til at arbejde sig ind i hver stilling på sin egen måde. Hvis vi i én stilling fx arbejder med hofteåbninger, kan 20 mennesker ende med at ligge på 10 forskellige måder, fordi det ikke er den helt samme stilling, der fungerer for hver enkelt.

Derfor bruger mange “props” i yin yoga, altså tilbehør som bælter, blokke og yogapøller i yin yoga til at “stable” sig op, så man kan slappe af i strækket.

Yin yoga kan være hårdt, fordi man kan være stiv i bindevævet og leddene, og fordi det er en anderledes følelse at arbejde med pres på leddene. Men det er ikke hårdt for musklerne – meningen er, at musklerne skal slappe af. Yin yoga er også en god mulighed til at lære sig selv bedre at kende: Hvordan reagerer man, når man “bare” skal ligge stille? Hvordan reagerer man, når man strækker steder, man ikke er vant til?

Det skal selvfølgelig ikke være smertefuldt, men yin yoga kan gøre ondt, ligesom en dyb massage kan gøre ondt. Det er derfor vigtigt at lære at kende forskel på smerten, hvor man kan skade sig selv – for den smerte skal selvfølgelig ikke være der – og den smerte, der kan opstå, når man arbejder dybt med bindevævet og leddene.

Yin yogalæreruddannelse

At få lov til at nørde yoga og anatomi to weekender i træk var fantastisk! Joe Barnetts tilgang er meget anatomi-fikseret, hvilket jeg synes, er super spændende. På Instagram og lignende kan man hurtigt bliver overvældet af fysisk smukke stillinger, men det er for mig at se slet ikke det vigtige ved yoga.

Joe Barnett fokuserer på følelsen frem for formen. Det vigtige er altså, hvilket område af kroppen, man arbejder med, og ikke, hvordan stillingen ser ud. Fordi vores kroppe er bygget så fascinerende forskelligt, kan samme stillings føles helt forskelligt på to personer. Det synes jeg er så vigtigt at huske i yoga, også til hurtigere yogaklasser.

yin yoga laereruddannelse baermonster

Ja, jeg var mægtig begejstret og rød i hovedet, da jeg også fik et diplom i hånden. 😉

Vil du undervises i yoga? Jeg underviser både i hatha, vinyasa og yin yoga, har 290 timers uddannelse bag mig og tre års undervisningserfaring. Når jeg underviser foregår det med dig i centrum. 🙂 Kontakt mig på malunayoga(at)gmail.com, hvis du vil høre mere. Du kan også se mere på min yogahjemmeside.

P.S. Vinderen af 6 måneders gratis yogastreaming er Anne-Marie. Stort tillykke!

Vil du se mere fra Bærmonster? Så følg mig på Instagram. Vil du også have at vide med det samme, når der er nye indlæg på Bærmonster? Så følg bloggen på Bloglovin’ eller på Facebook.

Relateret indhold

4 kommentarer

  • Besvar
    LIVING WITH LESS
    3. marts 2017 at 12:10

    Hvor ser han skøn ud! Tillykke med diplomet 😀

    • Besvar
      Marianne Luna
      3. marts 2017 at 18:59

      Joe Barnett er virkelig også skøn. 🙂
      Og mange tak!

  • Besvar
    Anne-Marie
    24. februar 2017 at 11:22

    Tusind tak. Jeg glæder mig til at prøve det af og yinyoga lyder da også virkelig spændende.

    • Besvar
      Marianne Luna
      26. februar 2017 at 12:24

      Jeg håber, du bliver glad for Yogastream. 🙂

    Skriv en kommentar