Weekend-nydning

IMG_1049webLige nu sidder jeg og trækker det sidste nydning ud af en skøn bededagsferie. Den har stået på brødrebesøg og besøg i Den Blå Planet – sammen med cirka resten af Danmark – fest med smukke mennesker og søndagsbio i godt selskab. Hvad mere kan man egentlig ønske sig, når solen oven i købet skinner lidt på ens næse?

Ovenstående mango-smoothie lavede jeg lørdag morgen af nogle rester fra fredag (mere om dem før de blev rester i næste indlæg).

Den er ganske simpel og meget, meget dejlig, hvis man har en moden mango.

Til to smoothies skal du bruge (vil svare til 1 1/2 stor som på ovenstående billede):

  • 1 stor banan
  • 1/2 moden mango
  • Mynteblade
  • Lidt mælk
  • 6 isterninger
  • En lille sjat friskpresset citronsaft

Blend og smag til med lidt citronsaft.

Smoothie er en fantastisk mulighed for at få brugt alle mulige mærkelige frugt-rester. Men som regel laver jeg det dog med frosne bær, banan og enten lidt A38 eller friskpresset appelsinsaft. Mynte og mango som i ovenstående kan dog også varmt anbefales.

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    Morgengrød og noget om morgenmad | Bærmonster
    9. juni 2013 at 21:35

    […] der dog lidt mere; der laver jeg gerne store pandekager, bananpandekager, smoothie med bær eller mango, friskpresset appelsinjuice eller nybagte koldhævede boller. Jeg skal vist også snart blive lidt […]

  • Skriv en kommentar