Verdens bedste pebernødder

IMG_0156webJeg tør næsten love, at det er rigtigt. At det er verdens bedste pebernødder. Gode, det er de i hvert fald. De er måske lidt mørkere i farven, end man er vant til, fordi jeg bruger brun farin i stedet for almindeligt sukker.

Da jeg havde julefrokost med mit kollegium i lørdags (det skriver jeg mere om snart), lavede vi dobbelt portion. De var væk allerede i mandags. Men det er måske også et af de mere grelle eksempler på pebernøddespiseri. Man skal passe på, hvad man smider foran en flok sultne studerende.

Normalt bager jeg tredobbelt portion til min familie til hele julen. Så er der også til at tage med juleaften, juledag, anden juledag og frem til nogle dage efter nytår.

Ingredienser:

  • 250 g mel
  • 1/2 tsk. hjortetaksalt
  • 100 g smør
  • 150 g lys eller mørk farin
  • 1 æg
  • 1/4-1/3 tsk. hvid (eller sort) peber
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 1/2 tsk. stødte nelliker
  • Evt. 1/2 tsk tørret, stødt ingefær

Mel og hjortetaksalt blandes. Smørret smuldres i. Resten æltes i dejen. Dejen kan med fordel stå et par timer i køleskab, inden pebernødderne laves. Hele portionen kan laves i køkkenmaskine.

Bages ved 190-200° på øverste rille i 8-12 minutter. De er bløde lige når de kommer ud af ovnen, så de skal stå og hygge sig lidt på en rist, imens de køler af.

I øvrigt er pebernøddedej noget, jeg aldrig bliver for gammel til at smagsteste, når jeg laver dem. Hvis du ikke er salmonella-angst, burde du prøve det.

Relateret indhold

7 kommentarer

  • Besvar
    Noget om julesmåkager og ikke mindst konfekt | Bærmonster
    19. februar 2016 at 14:20

    […] på pebernødderne kan du finde her og opskriften på vanillekransene med rigelig vanille, trøffelkugler (som jeg ikke har noget […]

  • Besvar
    Jul, julemad og noget om decemberstress | Bærmonster
    12. december 2015 at 15:15

    […] Men jeg kan love dig for, at der allerede ligger en bunke gode juleopskrifter lige her. Især pebernødderne, vaniljekransene og espressetrøflerne er gode. Okay, det hele er jo godt, ellers ville det være […]

  • Besvar
    Julerarheder | Bærmonster
    12. marts 2015 at 12:43

    […] Men jeg kan se, at der allerede bliver søgt på pebernødder her på bloggen, så det skal du selvfølgelig ikke snydes for. Jeg vil nemlig påstå, at jeg har noget nær verdens bedste opskrift på disse små krydrede småkager. Du kan finde den lige her. […]

  • Besvar
    Lys gløgg uden alkohol | Bærmonster
    8. december 2013 at 11:31

    […] serverede æbleskiver, gløgg, lys gløgg, pebernødder og clementiner. Ren julestemning. Opskrifterne på gløgg og æbleskiver kommer også snart på […]

  • Besvar
    Lidt om jul, selvom det stadig er november | Bærmonster
    25. november 2013 at 21:12

    […] konfekt, espressotrøfler med marcipan, bounty, raw food trøfler, trøffelkugler (romkugler), pebernødder og […]

  • Besvar
    Noget om noget | Bærmonster
    20. november 2012 at 20:53

    […] mennesker og småkagebagning. Der er ingen tvivl om, at jeg både skal lave vanillekranse og pebernødder igen i år. Jeg har allerede spurgt min skønne mormor, om jeg må låne hendes kødhakker med […]

  • Besvar
    Man kan vel også bage vanillekranse til januar | Bærmonster
    27. december 2011 at 23:20

    […] har jeg smidt en opskrift ind på her, men sådan ser de […]

  • Skriv en kommentar