Træstammer på helsemåden

IMG_3112

Efter jeg så altid inspirerende The Food Clubs opskrift på træstammer, har jeg sådan haft lyst til at gøre hende kunsten efter. Det er træstammer i helseversionen, men hvis helseversionen smager dejligt og samtidig giver en bedre følelse i kroppen bagefter end læssevis af raffineret sukker, slår det ofte en “rigtig” kage i min verden. Og sådan er disse basser!

Til cirka 16 træstammer skal du bruge (du kan selvfølgelig skalere op og ned):

Marcipan:

  • 200 g mandler
  • 6-8 friske dadler (gerne Medjool, men iranske fungerer også fint)

Fyld:

  • 250 g friske dadler uden sten (gerne Medjool, men iranske fungerer også fint)
  • 60 g hasselnøddekerner
  • 30-40 g god, mørk kakao
  • 4 tsk god rom – smag tl

Overtræk:

  • Ca. 40 g mørk chokolade (jeg brugte en med 85 % kakaoindhold)

IMG_3113

Marcipan: Blend mandlerne i en kraftig blender til de er helt fintmalede. Tilsæt dadlerne lidt ad gangen, så du kan styre konsistensen. Jeg puttede en for meget i, hvilket gjorde marcipanen svær at arbejde med.

Fyld: Blend hasselnødderne og tilsæt dadler, kakao og rom. Smag til, om der skal mere rom i.

Del fyldet i 16 dele og marcipanen i ditto 16 dele. Til fyldet til aflange kugler og rul marcipanen ud og rundt om fyldet, ligesom klassiske træstammer.

Temperer chokoladen og dyp begge træstammens ender i chokoladen. Gerne flere gange, hvis du er en chokoladegris ligesom undertegnede. 🙂

Træstammerne holder sig rigtig godt på frys, hvis man har lavet flere, end man kan spise. De er noget så lækre som en sød snack til eftermiddagskaffen. Også selvom de ikke bliver lige så smukke som Ditte fra The Food Clubs.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar