Tilbage i Danmark

IMG_0136

For snart to uger siden stod jeg med dansk grund under fødderne igen. Efter tre måneder i Myanmars varme fugtighed, var der en anelse køligt udenfor Kastrup Lufthavn. Men bortset fra solen, som glemmer at stå op, er det dejligt at være i Danmark igen.

Det er dejligt at cykle rundt i Århus, det er dejligt at spise kålsalat, det er dejligt selv at lave mad og allermest er det dejligt at se mine skønne venner og familie.

Det er helt bevist, at jeg ikke bruger ordet “hjemme” i ovenstående. I Myanmar blev jeg bekræftet i, at hjem kan være mange steder. Da jeg var på ferie i Thailand og Vietnam, tog jeg hjem til Yangon bagefter. Allerede fem dage efter, jeg var landet i Myanmar, tænkte jeg det som mit hjem.

Hjem er Århus og hjem er Yangon. Hjem er der, hvor jeg holder til. Hjem er ikke nødvendigvis der, hvor mine køkkenmaskiner bor. Men samtidig er hjem også der, hvor mine venner og familie er. Om de så er i Århus, København, Yangon eller Addis Ababa. Derfor er Århus alligevel lidt mere hjem end Yangon.

Men Yangon har potentiale. Og jeg glæder mig til en dag – forhåbentlig i en nær fremtid – at rejse tilbage. At opleve igen, at se på guld i voldsomme mængder, at spise mærkelige frugter og ikke mindst at snakke med mange venlige myanmesere.

Jeg har i øvrigt stadig en lille flok Myanmar-indlæg i ærmet. Da jeg boede i Yangon, lavede jeg nemlig noget, der nærmest endte med at blive en mini-guidebog til byen, og den skal du ikke snydes for.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar