Tapas og sommerhus

Bedre sent end aldrig, men det blev til lidt mere end mandesyge, så den sidste uge er gået med at glo på dårligt fjernsyn på min computer og sove en masse. Men nok om dårligdomme, for det er egentlig ikke derfor, jeg har en madblog (og jeg har vist ynket mig selv nok til det næste år, og jeg er hverken død eller det, der ligner).

Som lovet kommer det sidste indlæg fra sommerhusturen (plus et senere lovet indlæg med nogle opskrifter) om en forrygende tapas-aften med alt, hvad hjertet begærer.

Vi fik:

Rejer – både kogte

– og røgede. Røgede rejer kan virkelig anbefales, og men det kræver lidt grej. En lille rygeovn og noget ryge-savsmuld (hedder det det) og sjovt nok noget at ryge – for eksempel skønne rejer.

Aioli med hvidløg og chili, kalamata-oliven og parmesanstykker, bare fordi.

Grillede majs (grillet med “overtrækket” på), og grillede auberginer og squash.

Bruchetta med tomat, basilikum og hvidløg.

Og bobler.

Kan man ønske sig meget mere? Jeg tror det ikke. Selvom sommerhus-indlæggene er blevet forsinket, som alting ofte gør her på bloggen, så er det også skønt at kigge lidt tilbage på sommeren en måned efter, og drømme sig til lyse sommernætter, sand mellem tæerne og hyben i massevis. Jeg glæder mig allerede til næste sommer.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar