Tanker om bæredygtighed på det indre plan

Jeg plejer at bryste mig med, at jeg aldrig bliver syg. Det sidste halve år vil dog være løgn at sige netop det. Egentlig kan jeg ikke fordrage at skrive om sygdom hos mig selv, for jeg gider ikke ynk end den, jeg giver mig selv. Og jeg tilstår gerne, at jeg på dårlige dage – ligesom nogle arbejdsgivere nok gør – kan komme til at putte sygdom i en boks med svaghedstegn.

Men hvad er svaghed egentlig? For mig er stærke mennesker netop dem, der tør fortælle, når livet gør ondt, om det så er med fysisk eller psykisk sygdom, med kærestesorger eller noget fjerde. For det, vi ofte tror, vi går alene med, bliver pludselig almenmenneskeligt, når vi taler med andre om det, og finder ud af, at andre også har oplevet det. Vi er ikke alene.

Og derfor dette indlæg i dag, som har ligget og lumret blandt mine blogidéer i flere måneder. Jeg vil gøre mit bedste for, at der kommer hoved og hale i det, så nu går vi først kort tilbage til det med sygdom.

Jeg var syg i marts, jeg var heller ikke helt på toppen, efter jeg afleverede speciale i juni, og i mandags blev jeg nedlagt af ferie-migrænen og derefter ferie-forkølelse. Ja, det er en ting: Jeg har opdaget, at min krop gerne bliver syg eller giver mig en gang migræne, når den begynder at slappe af. Og det er netop derfor, det med sygdom er smart: For mig er det min krops måde at fortælle mig på, at jeg har presset den for hårdt og for længe.

Det er nu ingen overraskelse. Selvom jeg “bare” har skrevet speciale, har arbejdet frivilligt og har arbejdet og levet et almindeligt liv siden februar, så har det været heftigt. Nogle mennesker er født til at skrive speciale, og resten af os, ja, bliver ret kuldrede og mærkelige af at sidde så længe foran en skærm i vores eget selskab. Jeg tilhører den sidste del, for jeg trives bedst, når der er andre mennesker; når der er mennesker at tale med, grine med, spise frokost med og sparre fagligt og socialt med. Ærlig talt kan mine mange år i uddannelsessystemet nogle gange forundre mig, for selvom jeg elsker at lære nyt, er jeg mere praktiker, end jeg er teoretiker.

Bæredygtighed er væredygtighed

Bæredygtighed er for mig lige så meget på det indre plan som på det ydre. Det kan lyde langhåret, men ligesom jeg forsøger at leve i en form for balance med naturen og verden omkring mig, er det lige så nødvendigt at leve i en form for balance i mit indre liv. En af mine gode yogier kommenterede dette blogindlæg på Facebook med ordet “væredygtighed”, og det ord har sat sig fast i mig.

For væredygtig er netop bæredygtighed på det indre plan.

Og her er yoga er guld for mig, for i et hoved med tusind idéer og ting jeg vil, skal og må, har jeg brug for den tvungne ro og for at komme ned i kroppen. Nogle mennesker har et naturligt afslapnings-gen, og hvor jeg tidligerede undrede mig over netop det, kan jeg godt misunde dem lidt i dag. For mit afslapnings-gen skal trænes. Det gør jeg lige nu her i juli, hvor jeg giver mit hoved en pause fra tunge akademiske tanker, og i stedet tænker fremtid, læser bøger og ikke mindst ser mennesker, jeg holder af.

Til gengæld har jeg været lidt, lad os bare sige slap, med yogaen på det sidste, og det skal holde op. Jeg savner fordybelsen, jeg savner udfordringerne, så fra i dag er det yoga hver dag igen. Det bliver godt. <3

Samtidig øver jeg mig i at underbooke mig selv, bare lidt. En af mine gode veninder har et udtryk, der hedder at “lave en Marianne”, hvilket betyder at fylde sin kalender så meget op, at der ikke er plads til spontane aftaler eller aftaler generelt flere uger (eller måneder!) frem. Jeg er blevet bedre til ikke at have en proppet kalender, men det er også en balance, for en for tom kalender gør ikke godt for mit humør. Jeg har brug for, at der sker noget.

Hvad er balance?

Men hvad er balance i det indre liv? Balance er ikke statisk; for at finde balance falder vi netop ud af den fra tid til anden. Nogle gange tager det tid, kræfter og andre menneskers hjælp at finde tilbage, andre gange kan vi selv. Balance for mig er dermed den der særlige blanding af vild dans og stille yoga, af bunke-krammere med venner og alenetid, af for lidt søvn og lidt for meget søvn, af vilde koncerter og af stille bærplukning. Jeg har brug for det hele, og det tror jeg, alle har, i hver vores grad.

 

Hvad er balance og væredygtighed for dig? Og hvordan lever du et væredygtigt liv?

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Sustainable Sunday: Zero Waste | Bærmonster
    12. marts 2017 at 16:35

    […] kan forstås ind i vel nærmest alle dele af livet. Om det er transport, indkøb og forbrug, ja, selv væredygtighed og yoga, som jeg har skrevet om før. En af de bæredygtige bevægelser er Zero Waste, hvor mennesker verden over forsøger at […]

  • Besvar
    Sustainable Sunday: Træk vejret / Baermonster.dk
    15. januar 2017 at 7:48

    […] Sustainable Sunday ikke om flere tips til, hvordan vi handler bæredygtigt. Og så alligevel. For bæredygtighed på det indre plan er mindst ligeså vigtigt, synes […]

  • Skriv en kommentar