Synder man, når man spiser usundt?

IMG_1011webJane Faerber fra Madbanditten lagde tidligere i dag et indlæg op om, hvorfor hun ikke spiser high carb så tit. Nu lever jeg ikke selv efter en “diæt”, men følger hendes blog, fordi jeg er vild med hendes syn på mad: At rigtig mad er mad lavet på ordentlige – gerne økologiske – råvarer, og ikke med tusindvis af e-numre.

En lille advarsel til at starte med: Dette indlæg er muligvis det “sureste” jeg har skrevet her på bloggen. Husk, at det ikke skal tages som en kritik af dig eller din nabo, men som en kritik af den diskurs, der kører på fulde drøn indenfor kostverdenen – som jeg i øvrigt selv deltager i, om jeg vil indrømme det eller ej (man må hellere huske bjælken i sit eget øje).

Jeg bed fast i Jane Faerbers kommentar, der hiver fat i noget, som længe har ligget mig på sinde:

“Og jeg spiste pomfritter til. Ikke fordi jeg ’syndede’ eller ‘faldt i’, men fordi jeg havde lyst til pomfritter.”

Hun har en vigtig pointe med ovenstående.

Jeg er træt af koblingen mellem “at synde” og “spise usundt”. Hvis man for et kort øjeblik tager de bibelske briller på, tror jeg ikke, det er kosten, der var tanken bag det at synde. Og hvis man tager dem af igen, kan jeg stadig ikke se, hvorfor man “synder”, når man spiser usundt.

Hvis man har valgt at spise en masse chokolade eller andet guf, så er det mindste, man kan gøre, da at stornyde det, mens man spiser det. Måske fokus på nydelse vil gøre, at man spiser lidt mindre end ellers? Det er givetvis ikke det bedste for din krop, men måske var det lige præcis det, dit sind havde brug for på det tidspunkt?

For mig at se synder man – uden gåseøjne – hvis man ikke behandler andre mennesker ordentligt. At bringe ordet “synd” ind i sin kost er en måde, hvorpå det, man putter i munden, bliver til en religion. Og det har jeg altså lidt svært ved.

Jeg ved godt, at jeg som blogger med fokus på salat, suppe og daddelkugler er med til at bygge en diskurs om den sunde kost op. Målet med min blog er at inspirere, ikke at pege fingre. Jeg vil hverken pege fingre af folk, der elsker svinekød, folk, der spiser slik hver dag eller for den sags skyld folk, der spiser hamrende sundt. Hvis sidstnævnte gruppe alligevel føler, at jeg peger fingre ad dem med dette indlæg, vil jeg meget gerne høre det.

Som jeg skrev her, er sundhed for mig en blanding af mange faktorer: Kærlighed, søvn, motion, at lytte efter. Og at spise sundt. Men jeg lever ikke efter LCHF, palæo eller andet. Og jeg må indrømme, at visse af disse kostfortalere skræmmer mig ret meget. Fordi de er med til at gøre mad til en religion, når de fokuserer på at synde og lægger for stort fokus på rigtig og forkert mad (angående bjælken i eget øje).

Og hvorfor er det så, jeg ikke synes, mad skal ophøjes til en religion?

Fordi jeg frygter, at det gør, at vi glemmer andre ting. Hvis man fokuserer så meget på mad og på, om man synder eller ej, så ryger andre ting ud af fokus. Ting, der for mig at se er vigtigere her i livet. Det er godt og smart at tænke over, hvad man spiser, det er slet ikke det. Og det gør jeg selvfølgelig også selv – i høj grad. Men der skal være en balance i alting.

“Synder” du, når du spiser kage? Og hvad tænker du om dette indlæg?

P.S. Billedet er fra en hyggelig aften med gode veninder. Jeg må indrømme, at jeg skulle helt tilbage til maj for at finde et billede med mere end et stykke chokolade på. At jeg skulle rode så længe viser også, at jeg ikke viser alt, for jeg spiser faktisk en del chokolade og er farligt glad for kage. Men indrømmet, så er min instagram-profil også et sted, hvor jeg håber på at kunne inspirere til at spise lidt sundere og mere naturligt, og derfor virker det logisk for mig, at jeg lægger billeder op af netop den slags mad, og ikke kage i læssevis (selvom der skal være plads til det engang imellem).

Relateret indhold

9 kommentarer

  • Besvar
    Tanker om fokus på sundhed | Bærmonster
    29. maj 2015 at 8:02

    […] om, at vi flytter fokus bare en lille smule. At vi tager fingeren ud af vores navle, stopper med at tale om at synde, når det handler om kost, og i stedet bruger lidt af al den energi, vi har, på andre […]

  • Besvar
    Mette/Hvadskalvibage
    13. november 2014 at 7:30

    Personligt lever jeg efter mottoet “lidt, men godt”. Dvs jeg spiser også noget usundt, men gør det uden dårlig samvittighed idet jeg ved at det dels ikke er en kæmpe portion eller er konstant. Så når jeg fx spiser et stykke chokolade, så nyder jeg det. Hvis det er noget dårligt chokolade, så sker det ofte at jeg kun tager et stykke. For jeg gider ikke spilde kalorier på det – så jeg vil heller have 1 godt stykke mod 2 dårlige.

    Men uanset hvad så betragter jeg det ikke som at synde – men har også opdaget at det er som om at man skal undskylde hvis man tager noget som ikke er usundt. Jeg synes det er vigtigere at man tænker over hvad man propper i munden (både kvalitet og mængde).

  • Besvar
    PeacefulAngel
    12. november 2014 at 22:48

    I mange år fandtes det at synde i min ordbog og jeg måtte ikke synde. Aldrig synde. Jeg nød aldrig min mad, fordi jeg altid havde dårlig samvittighed. Idag har jeg slettet ordet fra min ordbog og lever med at jeg af og til spise lidt chokolade. Jeg elsker at lade mig inspirere af de mange sunde alternativer og jeg ser det netop som inspiration at hoppe rundt på de mange herlige bligs med sundere mad og slik opskriftere. Jeg er ikke længere kritisk overfor mig selv, men bevidst om hvilken mad jeg vil spise og har lyst til at spise 🙂 Lad os få lysten til at nyde tilbage 😉

  • Besvar
    Sysleren
    12. november 2014 at 18:01

    Jeg bryder mig heller ikke om at bruge udtrykket “at synde”, men kan dog godt finde på at beskrive en kage som syndig – ligesom Klidmoster. I mine øjne er der ikke noget, der i sig selv er usundt. Der er dog stor forskel på om jeg vælger at spise en kage med min familie eller om jeg står i køkkenet på mit arbejde og kører kagerester ned fra et møde, jeg ikke selv deltog i. Det første er sundt, fordi det er forbundet med nydelse og et bevidst, mens det andet eksempel bare er dumt og godt kan give mig dårlig samvittighed. Havde jeg derimod grebet fat i nærmeste kollega, brygget to kopper kaffe og fundet en tallerken frem, ville samvittigheden have det bedre.

    • Besvar
      lunabaermonster
      12. november 2014 at 21:14

      Tak for din kommentar. 🙂
      Jeg kender det så godt, det med kagen. Altså forskellen på, om det er bevidst nydelse, eller om det er ubevidst junk, man spiser uden at lægge mærke til det. Jeg er på ingen måde hellig, for jeg gør det også selv. Det ér en øvelse at lære at lægge mærke til hver bid og nyde det. 🙂

  • Besvar
    Klidmoster
    12. november 2014 at 16:41

    Jeg må indrømme at betegnelsen ’synd’ om mad er sneget sig ind i mit univers – og som så mange andre termer, bruger jeg det uden at hæfte mig særligt ved ordets originale betydning. For ja, en chokoladekage kan godt omtales som ’syndig’ – men jeg føler ikke at jeg synder ved at spise den. For mig er mad delt op i basiskost og tillægskost – det der er brændstof og det vi ikke spiser af sult, men af lyst. Dekadente, svulstige desserter der truer taljens omfang ER en syndig fristelse. Men selvfølgelig skal vi synde røven ud af bukserne – det handler blot om at tage beviste valg og stå ved dem!

    • Besvar
      lunabaermonster
      12. november 2014 at 21:13

      Tak for din kommentar, Malou.
      For mig at se bidrager ordet “syndig” til en diskurs om kost, jeg er mindre fan af. Men jeg ved jo også – som jeg skriver – at jeg selv er en del af den diskurs på godt og ondt. For ja, det er jo stadig vigtigt at tale om sund og usund mad – så længe det ikke kammer over. 🙂

    • Besvar
      Julie
      12. november 2014 at 21:50

      Men det er jo netop lige det der er pointen! Som Luna så rigtigt skriver, så begynder der at gå religion i kost, så snart man henfører usunde ting under kategorien “synd”. Man begynder at fokusere så meget på sundhed, at ethvert skridt udenfor bliver anset som synd. Synd er forbundet med noget forbudt og skamfuldt og så snart man begynder at omtale et stykke kage på den måde, så skrænter det altså. Det handler om balance og nydelse. Som Luna lidt berører, så ville det være sundere at sætte de usunde ting i en kategori som hedder “nydelse” i stedet for, at man skal have dårlig samvittighed over at have spist en halv plade chokolade eller ophøje det til mere end hvad det basalt set er – lækkert endorfin-forøgende nydelse, som ikke uden yderligere ledsagelse kommer til at true din talje.

      • Besvar
        lunabaermonster
        13. november 2014 at 10:21

        Mange tak for din kommentar, Julie. Og rigtig godt skrevet – jeg er meget enig. 🙂

    Skriv en kommentar