Sustainable Sunday: Zero Waste – Reuse + Repair

Glædelig påske til alle jer derude! 🙂 Pludselig blev én uge væk fra bloggen til næsten to, hvilket slet ikke var meningen. Men livet skete, tiden gik, og nu er det påske.

I dag skal det handle om tredje ud af fem principper for Zero Waste. Af uransagelige årsager er der dog to punkter under dette, nemlig ‘Reuse (+ Repair)’. Repair, at reparere, står i parentes, en parentes jeg udenlader her, for jeg synes, det er vigtigt at sætte fokus på.

Reuse

Men jeg må hellere begynde med det første ord: Reuse. Genbruge – ikke genbruge på give-til-genbrug-måden; det når vi til i næste indlæg om Zero Waste. Reuse handler ganske enkelt om at bruge de ting, man har, og bruge dem, til de er slidt op. Altså at bruge igen og igen. – Og reparere tingene, når de trænger.

Hvis man får brug for at købe noget fra nyt, giver det selvfølgelig mening at kigge efter noget i god kvalitet, så det holder længe, og man derfor ikke skal anskaffe sig nyt hele tiden. Og købe genbrug, når man kan komme til det – det kommer jeg ind på i næste Zero Waste-indlæg.

Udskift engangsartikler med genbrugelige

Det er væsentligt for Zero Waste-principperne at bruge det, man har. Så har du gode plastikkasser til madpakken og madresterne, er det fjollet af udskifte dem med nogen i stål. Men har du brug for nye madkasser, er stål eller glas smart, fordi det holder bedre og ikke afgiver diverse stoffer.

Nogle ting giver dog mening at udskifte lidt hurtigere. Nemlig er alle de ting, vi normalt smider ud efter en gangs brug: Plastikposer, tamponer/bind, lommeletter, køkkenrulle osv. På den måde er det også svært at splitte Zero Waste-principperne helt op, for du har måske set billedet ovenfor her i et af de andre indlæg om Zero Waste.

Udskift plastikposer med stofnet og stofposer: Som skrevet tidligere, er jeg ikke hellig, og jo, der gemmer sig stadig plastikposer i mit køkken. Jeg bruger kun plastikposer, når det virkelig ikke giver mening fx at fryse ting ned i madkasser. Og de plastikposer er jeg ved at udskifte dem med nogle produceret i majs. Både fordi de er produceret mere bæredygtigt, og fordi de er mere bæredygtige at skaffe sig af med, da de kan komposteres. Samtidig bruger jeg altid stofnet, når jeg køber ind, så jeg køber aldrig plastikposer, og siger nej til dem, hvis jeg bliver tilbudt dem.

Du kan finde en guide til at sy dine egne stofposer lige her.

Udskift engangsvandflaske og engangskaffekrus med en i glas eller aluminium: Jeg har altid en vandflaske med mig og øver mig i ikke at købe to-go-kaffe i papkrus. Jeg køber sjældent to-go-kaffe, da jeg holder at at nyde min kaffe stille og roligt.

Udskift tamponer/bind med menstruationskop: Jeg har tidligere rost menstruationskoppen her, som jeg har 11-års jubilæum med at bruge i år (!). For et halvt års tid siden udskiftede jeg min over 10 år gamle menstruationskop med en ny. Det er både mindre affald og en del mindre kemikalier for mit underliv end bunkevis af tamponer og tampax. Og ikke mindst har jeg sparet en masse penge. Menstruerer du, og er du ikke til menstruationskoppen, kan du også købe stofbind, der bare skal kogevaskes, ligesom stofbleer til børn.

Nogle går helt over i at droppe toiletpapir, hvilket jeg personligt ikke er så frisk på. Men jeg bruger så lidt som muligt, og køber toiletpapir, der er lavet af genbrugspapir. Hvis alle i verden brugte toiletpapir, som vi gør i Vesten, ville der ikke være nok træer i verden. Det er ret tankevækkende, og burde få os til at overveje, om et bidet eller en bruser ved toilettet i stedet er vejen frem. Det kræver trods alt mere vand at producere papir, end det gør bare at bruge lidt vand til at rengøre sig med. Jeg ved dog ikke, hvad min boligforening siger til, at jeg pludselig installerer et bidet i min lejelejlighed. 😉

Du kan også:

• Skifte engangsservietter ud med stofservietter. Jeg har fået en masse fine stofservietter, min oldemor har hæklet – de er så fine. Stofservietter er kan man ofte finde i genbrugsbutikker, eller man kan sy en gammel dug om til servietter.
• Skifte papirslommeletter ud med stoflommetørklæder. Der var nok det nemmeste skifte, jeg har gjort, for stoflommetørklæder er ovenikøbet blødere til næsen. Jeg kogevasker dem selvfølgelig, når jeg har brugt dem nogle gange.
• Udskifte køkkenrulle med et ekstra lager af karklude eller gamle lagener klippet i mindre stykker.
• Udskifte vatrondeller med nogle syede eller hæklede. Eller købe lidt ekstra stofvaskeklude, og vaske dem oftere.
• Udskifte den klassiske plastik-barberskraber med en safety razor, hvor det kun er selve barberbladet, der skal skiftes. Da barberbladet er i aluminium, kan det genanvendes. Jeg har netop bestilt en safety razor hjem og er spændt på at prøve barbering på en lidt anden måde.
• Hvis du bruger sugerør, kan du købe nogen i glas eller aluminium.

Stop spild af mad

Madspild er desværre stadig et stort problem i alle led: Fra produktion, transport, supermarkedet og til slutbrugeren. Heldigvis kan vi selv gøre mange ting:

• Gemme madrester, og fx tage dem med på madpakken eller spise dem til aftensmad dagen efter
• Øve os i at vurdere, hvor meget mad vi har brug for
• Lave indkøbssedler og madplaner, hvor resterne er tænkt med ind
• Skralde de steder, hvor det er lovligt. Jeg har ikke selv prøvet at skralde endnu, men jeg gad egentlig godt, for det er vanvittigt, hvad supermarkederne smider ud. Heldigvis synes jeg, flere supermarkeder er blevet bedre til at sælge datovarer meget billigt eller direkte forære det væk
• Købe sidste-dato-varer på udsalg og bruge dem
• Gemme grøntsagsrester (fx løgskaller, hvidløgsskaller, gulerodsskræller, kålstilke osv.) og koge suppe på dem. Jeg har en pose i fryseren, som jeg jævnligt tilføjer lidt grøntsagsskræller til. Når den er fuld, putter jeg grøntsagsskrællerne i en gryde med noget vand og lader det simre nogle timer. Der sidder så meget god smag i skrællerne, så det er bare at udnytte det.
• Gengro grøntsager, som fx Persille ofte gør. Find hende på Facebook her.

Repair

Jeg har før skrevet om at lappe strømper lige her, ligesom jeg har skrevet om at male og upcycle gamle stole lige her. Jeg er langtfra den eneste, der reparerer stort og småt. Rundt om i landet skyder reparationscaféer op, blandt andet Reparationsnetværket, der fokuserer på at reparere elektronik.

Repair handler om at sy de små huller i kjolen, at få syet knappen i, at få ny hæl på støvlerne at få ordnet skærmen på telefonen i stedet for at købe en ny. Altså helt grundlæggende at reparere, når det kan lade sig gøre, i stedet for at købe nyt.

Desværre er det noget, producenterne ofte gør svært, for det er blevet dyrere og dyrere at reparere fx elektronik. Derfor synes jeg, det er genialt, at der skyder reparationscaféer op, for jeg tror, at det kan ændre fokus, både for os, men i sidste ende også tvinge producenterne til at tænke i mere holdbare produkter.

Læs mere

Igen må jeg henvise til gode NeoHippie, der også har haft en føljeton om Zero Waste. Hun har et grundigt indlæg om Reuse lige her.

Læs mine andre indlæg om Zero Waste her:

Zero Waste

Zero Waste – Refuse

Zero Waste – Reduce

Zero Waste – Reuse II

Zero Waste – Recycle

Zero Waste – Rot

Har du gode tips til ‘Reuse’ og ‘Repair’? Så skriv endelig en kommentar. 🙂

—

Vil du se mere fra Bærmonster? Så følg mig på Instagram. Vil du også have at vide med det samme, når der er nye indlæg på Bærmonster? Så følg bloggen på Bloglovin’ eller på Facebook.