Sustainable Sunday: Zero Waste – Reuse + Repair

Glædelig påske til alle jer derude! 🙂 Pludselig blev én uge væk fra bloggen til næsten to, hvilket slet ikke var meningen. Men livet skete, tiden gik, og nu er det påske.

I dag skal det handle om tredje ud af fem principper for Zero Waste. Af uransagelige årsager er der dog to punkter under dette, nemlig ‘Reuse (+ Repair)’. Repair, at reparere, står i parentes, en parentes jeg udenlader her, for jeg synes, det er vigtigt at sætte fokus på.

Reuse

Men jeg må hellere begynde med det første ord: Reuse. Genbruge – ikke genbruge på give-til-genbrug-måden; det når vi til i næste indlæg om Zero Waste. Reuse handler ganske enkelt om at bruge de ting, man har, og bruge dem, til de er slidt op. Altså at bruge igen og igen. – Og reparere tingene, når de trænger.

Hvis man får brug for at købe noget fra nyt, giver det selvfølgelig mening at kigge efter noget i god kvalitet, så det holder længe, og man derfor ikke skal anskaffe sig nyt hele tiden. Og købe genbrug, når man kan komme til det – det kommer jeg ind på i næste Zero Waste-indlæg.

Zero Waste refuse grej 1 baermonster

Udskift engangsartikler med genbrugelige

Det er væsentligt for Zero Waste-principperne at bruge det, man har. Så har du gode plastikkasser til madpakken og madresterne, er det fjollet af udskifte dem med nogen i stål. Men har du brug for nye madkasser, er stål eller glas smart, fordi det holder bedre og ikke afgiver diverse stoffer.

Nogle ting giver dog mening at udskifte lidt hurtigere. Nemlig er alle de ting, vi normalt smider ud efter en gangs brug: Plastikposer, tamponer/bind, lommeletter, køkkenrulle osv. På den måde er det også svært at splitte Zero Waste-principperne helt op, for du har måske set billedet ovenfor her i et af de andre indlæg om Zero Waste.

Udskift plastikposer med stofnet og stofposer: Som skrevet tidligere, er jeg ikke hellig, og jo, der gemmer sig stadig plastikposer i mit køkken. Jeg bruger kun plastikposer, når det virkelig ikke giver mening fx at fryse ting ned i madkasser. Og de plastikposer er jeg ved at udskifte dem med nogle produceret i majs. Både fordi de er produceret mere bæredygtigt, og fordi de er mere bæredygtige at skaffe sig af med, da de kan komposteres. Samtidig bruger jeg altid stofnet, når jeg køber ind, så jeg køber aldrig plastikposer, og siger nej til dem, hvis jeg bliver tilbudt dem.

Du kan finde en guide til at sy dine egne stofposer lige her.

Udskift engangsvandflaske og engangskaffekrus med en i glas eller aluminium: Jeg har altid en vandflaske med mig og øver mig i ikke at købe to-go-kaffe i papkrus. Jeg køber sjældent to-go-kaffe, da jeg holder at at nyde min kaffe stille og roligt.

Udskift tamponer/bind med menstruationskop: Jeg har tidligere rost menstruationskoppen her, som jeg har 11-års jubilæum med at bruge i år (!). For et halvt års tid siden udskiftede jeg min over 10 år gamle menstruationskop med en ny. Det er både mindre affald og en del mindre kemikalier for mit underliv end bunkevis af tamponer og tampax. Og ikke mindst har jeg sparet en masse penge. Menstruerer du, og er du ikke til menstruationskoppen, kan du også købe stofbind, der bare skal kogevaskes, ligesom stofbleer til børn.

Nogle går helt over i at droppe toiletpapir, hvilket jeg personligt ikke er så frisk på. Men jeg bruger så lidt som muligt, og køber toiletpapir, der er lavet af genbrugspapir. Hvis alle i verden brugte toiletpapir, som vi gør i Vesten, ville der ikke være nok træer i verden. Det er ret tankevækkende, og burde få os til at overveje, om et bidet eller en bruser ved toilettet i stedet er vejen frem. Det kræver trods alt mere vand at producere papir, end det gør bare at bruge lidt vand til at rengøre sig med. Jeg ved dog ikke, hvad min boligforening siger til, at jeg pludselig installerer et bidet i min lejelejlighed. 😉

Du kan også:

  • Skifte engangsservietter ud med stofservietter. Jeg har fået en masse fine stofservietter, min oldemor har hæklet – de er så fine. Stofservietter er kan man ofte finde i genbrugsbutikker, eller man kan sy en gammel dug om til servietter.
  • Skifte papirslommeletter ud med stoflommetørklæder. Der var nok det nemmeste skifte, jeg har gjort, for stoflommetørklæder er ovenikøbet blødere til næsen. Jeg kogevasker dem selvfølgelig, når jeg har brugt dem nogle gange.
  • Udskifte køkkenrulle med et ekstra lager af karklude eller gamle lagener klippet i mindre stykker.
  • Udskifte vatrondeller med nogle syede eller hæklede. Eller købe lidt ekstra stofvaskeklude, og vaske dem oftere.
  • Udskifte den klassiske plastik-barberskraber med en safety razor, hvor det kun er selve barberbladet, der skal skiftes. Da barberbladet er i aluminium, kan det genanvendes. Jeg har netop bestilt en safety razor hjem og er spændt på at prøve barbering på en lidt anden måde.
  • Hvis du bruger sugerør, kan du købe nogen i glas eller aluminium.

Stop spild af mad

Madspild er desværre stadig et stort problem i alle led: Fra produktion, transport, supermarkedet og til slutbrugeren. Heldigvis kan vi selv gøre mange ting:

  • Gemme madrester, og fx tage dem med på madpakken eller spise dem til aftensmad dagen efter
  • Øve os i at vurdere, hvor meget mad vi har brug for
  • Lave indkøbssedler og madplaner, hvor resterne er tænkt med ind
  • Skralde de steder, hvor det er lovligt. Jeg har ikke selv prøvet at skralde endnu, men jeg gad egentlig godt, for det er vanvittigt, hvad supermarkederne smider ud. Heldigvis synes jeg, flere supermarkeder er blevet bedre til at sælge datovarer meget billigt eller direkte forære det væk
  • Købe sidste-dato-varer på udsalg og bruge dem
  • Gemme grøntsagsrester (fx løgskaller, hvidløgsskaller, gulerodsskræller, kålstilke osv.) og koge suppe på dem. Jeg har en pose i fryseren, som jeg jævnligt tilføjer lidt grøntsagsskræller til. Når den er fuld, putter jeg grøntsagsskrællerne i en gryde med noget vand og lader det simre nogle timer. Der sidder så meget god smag i skrællerne, så det er bare at udnytte det.
  • Gengro grøntsager, som fx Persille ofte gør. Find hende på Facebook her.

Repair

Jeg har før skrevet om at lappe strømper lige her, ligesom jeg har skrevet om at male og upcycle gamle stole lige her. Jeg er langtfra den eneste, der reparerer stort og småt. Rundt om i landet skyder reparationscaféer op, blandt andet Reparationsnetværket, der fokuserer på at reparere elektronik.

Repair handler om at sy de små huller i kjolen, at få syet knappen i, at få ny hæl på støvlerne at få ordnet skærmen på telefonen i stedet for at købe en ny. Altså helt grundlæggende at reparere, når det kan lade sig gøre, i stedet for at købe nyt.

Desværre er det noget, producenterne ofte gør svært, for det er blevet dyrere og dyrere at reparere fx elektronik. Derfor synes jeg, det er genialt, at der skyder reparationscaféer op, for jeg tror, at det kan ændre fokus, både for os, men i sidste ende også tvinge producenterne til at tænke i mere holdbare produkter.

Læs mere

Igen må jeg henvise til gode NeoHippie, der også har haft en føljeton om Zero Waste. Hun har et grundigt indlæg om Reuse lige her.

Læs mine andre indlæg om Zero Waste her:

Zero Waste

Zero Waste – Refuse

Zero Waste – Reduce

Har du gode tips til ‘Reuse’ og ‘Repair’? Så skriv endelig en kommentar. 🙂

Vil du se mere fra Bærmonster? Så følg mig på Instagram. Vil du også have at vide med det samme, når der er nye indlæg på Bærmonster? Så følg bloggen på Bloglovin’ eller på Facebook.

Relateret indhold

11 kommentarer

  • Besvar
    Bettina
    10. maj 2017 at 20:09

    Hej Marianne.
    Tak for et super spændene indlæg. Der er flere af de tiltag, som du nævner, som jeg aldrig har tænkt over.
    Fx er jeg blevet nysgerrig på det med glas eller aluminium sugerør. Har du selv nogle erfaringer med disse?

    Personligt er jeg begyndt at handle ind i Wefood, som drives af Folkekirkens Nødhjælp. Her sælges varer, der fx har en forkert etiket, beskadiget emballage eller som nærmer sig sidste salgsdato. Og så går alt overskuddet fra butikken til Folkekirkens Nødhjælps bekæmpelse af sult og fattigdom verden over. Det er virkelig et win-win koncept, som du kan læse mere om på min blog Ringe i Vandet, hvis det har fanget din interesse? (bare søg på Wefood inde på bloggen)

    Jeg vil se frem til flere af dine indlæg om zero waste, da det er et virkeligt spændene emne 🙂
    De bedste hilsner
    Bettina

    • Besvar
      Marianne Luna
      11. maj 2017 at 19:42

      Hej Bettina
      Mange tak for din kommentar. 🙂 Jeg bor i Aarhus og glæder mig til, at WeFood åbner her. 🙂

      • Besvar
        Bettina
        14. maj 2017 at 1:44

        Ja, det må du glæde dig til 🙂
        Og så vil jeg google glas og aluminium sugerør. Jeg bruger nemlig en hel del sugerør, når jeg drikker juice eller sodavand (får at skåne mine tænder), men det vil jo være rigtig fedt også at skåne miljøet 😀

        • Besvar
          Rosalina
          2. juni 2017 at 9:10

          Hej. Jeg har begge slags da vi bruger dem meget til smoothies. Jeg kan bedst lide dem af glas da de føles rarest i munden. 🙂
          Hvis vi er på tur er det dog metaludgaven som kommer med. De virker mest solide.
          Jeg har en lille rensebørste og med glassugerørerene er det nemt at se om de er blevet helt rene.

  • Besvar
    Camilla Tromborg
    6. maj 2017 at 10:51

    Sikke et fint indlæg, med fokus på et super vigtigt emne! 😀

    • Besvar
      Marianne Luna
      7. maj 2017 at 1:07

      Mange tak 🙂

    • Besvar
      Marianne Luna
      14. maj 2017 at 11:00

      Hov, undskyld jeg ikke fik svaret på dit spørgsmål. Jeg bruger meget sjældent sugerør, så har ikke selv hverken i glas eller aluminium. Jeg kan forestille mig, at de er lige gode, men at dem i glas nok er lidt tykkere. Og så er det smart at købe nogen sammen med en tynd rensebørste, hvis du ikke har en. 🙂

  • Besvar
    Camilla
    5. maj 2017 at 12:44

    Sikke et fint indlæg. Så mange gode betragtninger 😉

    • Besvar
      Marianne Luna
      5. maj 2017 at 17:23

      Mange tak 🙂

  • Besvar
    Mette M
    21. april 2017 at 21:07

    Tak for et godt indlæg Marianne 🙂 Jeg er nysgerrig på hvor du køber/anskaffer fryseposer produceret af majs? Det lyder spændende at de kan komposteres, dem vil jeg gerne have.

    I forhold til madspild, er jeg helt med dig – et vigtigt emne hvor den enkelte kan gøre en stor forskel. Jeg er selv begyndt at købe mange af de grøntsager vi køber på en lokal økologisk gårdbutik. Så er de fleste grøntsager produceret 6 km fra vores hjem. Og når jeg sammenligner for eksempel de indimellem lidt skæve lokale gulerødder og pastinakker, med de meget ensartede gulerødder og pastinakker fra supermarkedet, så tænker jeg at der må være et stort spild i leddet mellem producent og supermarked. Det er dog ikke noget jeg har dybere tal eller viden om på det danske marked, men har set lidt i dokumentarer fra det amerikanske marked.

    • Besvar
      Marianne Luna
      22. april 2017 at 15:39

      Mange tak. 🙂
      Jeg har fundet dem i min lokale Kvickly, men har også set dem i SuperBrugsen og har hørt, at Netto nogle gange sælger dem også.

    Skriv en kommentar