Sustainable Sunday: Stop dine strømper

Sustainable sunday stop dine stroemper baermonster

Mine storetæer stritter. Det har de altid gjort, og bliver nok ved med, for jeg har ikke ligefrem planer om at få lotusfødder. De strittende storetæer giver dog et problem: Alle mine strømpebukser går i stykker i storetåen som noget af det første. Faktisk købte jeg et par for ikke så længe siden, der fik et lille hul i storetåen efter en dags brug.

I stedet for at klippe alle mine strømpebukser af til leggings, har jeg fundet en god og gammelkendt husmorløsning frem: Jeg stopper dem.

Det kan du også gøre, om det er strømpebukser eller strømper. Det er strømpebukser for mit vedkommende, fordi jeg går i kjole eller bluse og nederdel nærmest året rundt, men strømper kan endnu nemmere stoppes.

At stoppe strømper er både nemt, sparer penge og sparer ikke mindst verden for materialer til endnu flere strømpebukser og strømper, bare fordi de får et lille hul. Strømper kan både stoppes, når de får deciderede huller, eller når de bare er blevet ekstra slidte et sted. Ved man, at man slider dem meget, kan man også stoppe dem på forhånd.

Sustainable sunday stop dine stroemper baermonster

Guide: Stop dine strømper

I stedet for at kede dig med lange forklaringer her, vil jeg sende dig videre til gode folk, der allerede har gjort arbejdet: Her får du en grundig  beskrivelse af, hvordan man stopper strømper og her kan du se en video om, hvordan man gør (videoen er på norsk, hvilket bare gør det endnu mere fantastisk! Hurra for norsk!).

Jeg fulgte bare anvisningen i beskrivelsen og videoen, og det var ganske enkelt at få stoppet alle storetåshullerne i mine strømpebukser. Så nu er mine strømpebukser pæne igen, selvom jeg tager skoene af.

Jeg bruger selvfølgelig nogenlunde samme farve garn som strømpen, så billedet her er bare for at illustrere det – gråt garn på grå strømper ser nok lidt pænere ud end sort. Men man kan selvfølgelig også lave små, tydelige strømpe-lapper, hvis man vil. 🙂

Hej fra stoppe-strømpe-monsteret 😉

Vil du se mere fra Bærmonster? Så følg mig på Instagram. Vil du også have at vide med det samme, når der er nye indlæg på Bærmonster? Så følg bloggen på Bloglovin’ eller på Facebook.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar