Sustainable Sunday: Link Love – Drivhuse, trivsel, sokker og antimaterialisme

Sustainable Sunday Link love Aarhus Tangkrogen Baermonster

Jeg har længe tænkt, at der skulle lidt mere link love ind på Bærmonster, altså henvisninger til andre hjemmesider, blogs, projekter osv., der inspirerer til en mere bæredygtig livsstil. I dag sender jeg derfor stafetten videre til fire vidt forskellige bæredygtige links på nettet.

“Man skal frem for alt drive den af i et drivhus.”

Sådan skriver Signe Wenneberg. Hun skriver om have, og det har hun både så lang og stor viden om og gør så levende og dejligt, at jeg ikke andet end kan blive glad over hendes haveklumme i Point of View-international. Klummen i uge 3 har givet mig endnu større drivhusdrømme, selvom det vil blive lidt svært at klemme en ud på min altan. Læs med lige her.

Større trivsel med mindre klimabelastning

Tænketanken CONCITO viser, hvordan man kan leve mere bæredygtigt uden at gå på kompromis med livskvaliteten. Kernen i projektet er et livsstilskatatog med deltaljerede portrætter af fem familiers måde at leve på. Læs mere og download livsstilskataloget lige her.

Sokker af “upcycled” garn

Kickstarter er altid sjov at kigge igennem for spændende projekter, og søger man på “sustainable” eller lignende, er der mange spændende bæredygtige forslag til alt fra strømper til journalistik. Disse sokker er lavet af “upcycled” garn af fibre, der tidligere har været alt fra jeans til alt muligt andet tøj. Du kan finde dem lige her.

Unge mennesker gider ikke materielle ting

Millenial-generationen køber færre fysiske ting som huse og biler. Nogle sociologer mener, at generationen har en mindre interesse i materielle ting. Læs med lige her.

P.S.

Fremadrettet er min plan at dele Link Love og søndagsføljetonen Sustainable Sunday op, så Sustainable Sunday stadig er mine egne tips til bæredygtige hverdagsvaner. Til gengæld vil jeg gerne lade spontaniteten råde lidt mere, så søndagsføljetonen bliver nok ikke hver søndag. Link love tænker jeg skal komme på bloggen, når jeg har samlet nok gode links sammen til at dele.

Hvad tænker du om det? Vil du helst have faste indlæg på faste ugedage, eller vil du hellere, at jeg skriver, når jeg har mest på hjerte?

Vil du se mere fra Bærmonster? Så følg mig på Instagram. Vil du også have at vide med det samme, når der er nye indlæg på Bærmonster? Så følg bloggen på Bloglovin’.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar