Sustainable Sunday: Den grønne kalender

Glædelig 1. søndag i advent, hvis du holder det – og ellers, glædelig søndag. 🙂 Sustainable Sunday-serien begynder igen her på bloggen, efter at have holdt en lille pause, mens jeg var i Indien.

I dag skal det handle om en grøn årskalender med idéer til, hvad vi hver måned kan ændre for at leve mere bæredygtigt. 

For noget tid siden fik jeg en mail fra Grøn Forskel, der spurgte, om jeg havde lyst til at dele nedenstående infografik samt et link til en artikel om begrebet bæredygtighed. Og det vil jeg gerne – og nej, indlægget er hverken sponsoreret eller det, der ligner. Jeg synes, infografikken er et fint indspark til Sustainable Sunday-indlæggene, og artikel er grundig, omend en ultimativ gennemgang måske er lige i overkanten at kalde den (jeg er trods alt jyde).

Infografikkens idéer til, hvad vi kan gøre, er netop bare idéer. Måske har du allerede afmeldt reklamer for længst, og måske vil du hellere starte med bæredygtige julegaver, nu det er december. Jeg kan godt lide idéen med at sætte et mål for hver måned, og tænker, det er noget, jeg også selv kan gøre. Fx kan jeg blive bedre til at købe økologiske grønt uden plastikindpakning, ligesom jeg stadig bruger papirlommetørklæder fra tid til anden. Og jeg kan skære ned på mit forbrug generelt.

Som jeg tidligere har skrevet, skal bæredygtighed også være bæredygtigt for os selv. Det giver derfor mening at starte med at ændre de ting, der er nemme for os, og så stille og roligt tage favntag med de sværere også. For mig er det en lang rejse, og selvom jeg er på vej, er jeg langt fra i mål.

baeredygtig-kalender

Bag Grøn Forskel står står Danmarks største kundeejede energi- og fiberselskab, SEAS-NVE, der arbejder for den grønne omstilling og har de seneste år lavet større miljøtiltag og større investeringer i vedvarende energi.

Vil du være med til at lave et lille bæredygtigt mål for hver måned? Og har du forslag til andre ting, vi kan gøre?

Vil du se mere fra Bærmonster? Så følg mig på Instagram. Vil du også have at vide med det samme, når der er nye indlæg på Bærmonster? Så følg bloggen på Bloglovin’.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar