Stop-spild-af-dejlig-mad – også på ferien

Man behøver ikke smide mad ud, bare fordi man holder ferie og vil leve godt. Med god glæde af rester i ny fortolkning, kom der skøn mad på bordet hver dag i en uge.

Første aften, hvor vi ankom sent, fik vi risotto, og resterne blev varmet dagen efter sammen med nylavet hvidvinsdampet rødtunge og spidskålssalat med sennepsvinaigrette.

Dagen efter lavede vi rødspættefileter stegt på panden, nye evigtlækre kartofler, dildressing med græsk yoghurt og en spidskålssalaten igen, nu tilsæt bælgede ærter.

Resterne af de kogte kartofler kom i en salat – endnu engang med ærter, radiser og sennepsvinaigrette, men nu også med masser af dild og lidt hovedsalat i stedet for spidskål. Ved siden af fik vi grillet lam. Ugens vel eneste måltid med kød, ellers levede vi højt på at bo tæt på vandet (som man sjovt nok for det meste gør i Danmark, men ofte glemmer) og derfor en masse friske fisk.

Den sidste rest kartoffelsalat blev serveret med grillede majskolber og grillede makreller, som havde fået en kærlig gang hyldeblomstsalt indvendigt. Opskriften er Camilla Plums og findes lige her.

Opskrifterne kommer på bloggen, så snart jeg holder op med at være semi-mandesyg, eller hvad man nu kalder det stadie, hvor man ikke er helt syg nok til at melde sig syg, men stadig har lidt mande-agtigt ondt af sig selv (undskyld på forhånd, kære mænd. Måske er jeg bare damesyg?).

Det allersidste sommerhusindlæg kommer snart – det er vist også på tide – og handler om en omgang herlige, hjemmelavede tapas med både røg og andet godt.

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Tapas og sommerhus | Bærmonster
    19. februar 2016 at 14:09

    […] sent end aldrig, men det blev til lidt mere end mandesyge, så den sidste uge er gået med at glo på dårligt fjernsyn på min computer og sove en masse. […]

  • Besvar
    Tapas og sommerhus | Bærmonster
    15. september 2012 at 13:47

    […] Indlæg navigation ← Forrige […]

  • Skriv en kommentar