Stærk uden sixpack? Og er “strong the new skinny”?

Yoga_crowposeFor et par uger siden postede Morten Svane et ret interessant projekt: #fitwithoutabs. Det handler kort fortalt om, at man sagtens kan være bomstærk uden at have synlige mavemuskler og at “træning og sundhed burde være en kilde til at have det godt med sig selv og ikke give anledning til usikkerhed og følelse af utilstrækkelighed” (kilde her).

Morten Svane har derfor fået en professionel fotograf til at tage billeder af en masse sunde, stærke kvinder, der er ankommet til photoshootet i deres “normalform”, altså uden mystiske diæter og ekstra træning forinden.

Nu arbejder jeg selv i fitnessbranchen (som yogalærer) og følger ivrigt med i diverse sundhedsdebatter, for jeg synes, sundhed er spændende og rimelig vigtigt, hvis man gerne vil give sin krop de bedste muligheder for at langt liv.

Hvordan jeg ser på sundhed, har jeg skrevet lidt om her. Det er i stedet det kropssyn, der desværre hersker blandt mange, jeg gerne vil give et kærligt puf i dag (og i næste indlæg).

Først og fremmest vil jeg slå fast, at bodyshaming er noget møg, for at sige det på jysk. Og det gælder bodyshaming af både tykke og tynde. Mennesker er forskellige, kroppe er forskellige, og hurra for det! Ellers ville det hurtigt blive kedeligt.

Lige nu er vi i bikinikrop-årstiden, hvor alt virker til at handle om, hvordan man ser ud på stranden.

Bliver man et lykkeligere menneske af at have en bikinikrop? Hvad er i øvrigt en bikinikrop? En krop med bikini? (Beklager, den joke er vist gennembrugt efterhånden)

Jeg tror ikke, man bliver lykkeligere af at have en fedtprocent på 15. Jeg har både vejet mere og mindre, end jeg gør nu, og jeg er heldigvis ved at lære, at lykke handler om meget vigtigere ting end fedtprocenter, muskelmasse og noget så kedeligt som et tal på badevægten. Tidligere power fitness atlet Linnea Moos har også skrevet lidet om det  her.

Der er kommet et nyt fokus på styrke generelt, og det synes jeg er fedt. Men det betyder også, at der kan komme et for stort fokus på styrke, fordi mange forventer markerede muskler over hele kroppen. Og det betyder trist nok, at det enorme fokus på, hvordan kroppen ser ud stadig er der, hvilket for mig at se slet ikke er det vigtigste. Det vigtigste er, at den virker.

Jeg har selv haft et mildest talt anstrengt forhold til min krop som teenager. Og det er ikke fordi, jeg føler mig lige lækker hver dag i dag.

Men mit grundfokus er flyttet. Selvom jeg da gerne vil se laber ud, er det vigtigere for mig at have en stærk og sund krop, som jeg kan mærke virker og som forhåbentlig gider at virke mange år endnu.

Motion er selvklart vigtigt, hvis man gerne vil styrke krop og knogler og få luft til hjernen. Men det skal være sjovt. Jeg har prøvet al muligt underligt, og det var ikke lige sjovt det hele, hvilket gør det svært at komme afsted.

Jeg dyrker yoga, fordi jeg ikke kan lade være. Fordi jeg både er glad før, under og efter. Jeg siger ikke, at yoga er det rigtige for dig (men prøv det lige, ikk’? 🙂 ), men det er det rigtige for mig.

Så dagens opfordring herfra: Tag en bikini på – hvis du har lyst. Og find en motionsform – om det er gåture, yoga, styrketræning, roning eller noget helt femte, som du synes er sjovt. Så er sandsynligheden for, at du bliver ved nemlig meget større.

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    Tanker om fokus på sundhed | Bærmonster
    29. maj 2015 at 8:01

    […] jeg skrev i sidste indlæg, er jeg ikke helt færdig med at debattere kropssyn. Ikke, at jeg bliver det foreløbig, men jeg […]

  • Skriv en kommentar