Bærmonster klassisk: Smoothie-favoritter

IMG_4319

Jeg fik mit visum til Myanmar i går. Godt nok ikke helt til den dag, jeg planlægger at rejse hjem, men det fikser jeg på den ene eller anden måde. Alt er godt. Om lidt sidder jeg forhåbentlig i et tog mod Kastrup med læssevis af bagage og sommerfugle i maven. Hold nu op, hvor jeg glæder mig!

I dag er samtidig starten på en lille serie på bloggen, der kommer ind imellem lidt Myanmar-indlæg. Det er Bærmonster Klassisk, og handler derfor om nogle klassikerne i mit køkken. Opskrifter og madretter, jeg laver igen og igen, fordi det virker og smager godt. Selvom fornyelse er godt, så har jeg altså en del klassikere i mit køkken, som jeg gerne vil dele.

Til at starte med skal det handle om smoothies. Jeg knuselsker smoothies til morgenmad eller som eftermiddagssnack. Nogle gange er det bare det, jeg spiser til morgenmad, andre gange kommer der noget ved siden af som en bolle, lidt bananpandekager eller et æg.

Disse smoothie-opskrifter er dem, jeg altid vender tilbage til – fordi de virker og smager så skønt. Eneste forskel er, hvilken slags bær man bruger.

Og så til en opskrift.

IMG_4235

Smoothie – opskrift til 1 stort glas

  • 1 moden banan (uden skræl, off course)
  • 1 1/2 til 2 dl kold plantemælk (rismælk, havremælk, mandelmælk eller cashewmælk fungerer lige godt her efter min mening)
  • Lidt citronskal og -saft fra en økologisk citron
  • Evt. lidt vaniljepulver
  • 100 g frosne bær, fx:
    • 100 g jordbær (giver en meget sød og børnevenlig smoothie)
    • 50 g hindbær og 50 g blåbær (min all-time favorit)
    • 50 g hindbær og 50 g solbær (lidt syrlig, meget smagfuld og meget dejlig)
    • 100 g solbær (kraftig og meget skøn smag)
    • Eller 100 g blandet hindbær, blåbær, jordbær, solbær – you name it!

Blend det hele, hæld det op i et stort glas eller en skål og drys/pynt eventuelt med noget helse-gøgl, havregryn eller hvad du lyster.

IMG_4369

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Kidneybønnespread med tomat | Bærmonster
    10. februar 2016 at 9:05

    […] Og glæder mig til at spise det. Min morgenmad varierer ret meget, fra bananpandekager til smoothies til grød i både varme og kolde faconer til bananis med spinat til nybagte boller til noget med […]

  • Besvar
    Bærmonster Klassisk: Bananpandekager | Bærmonster
    2. december 2015 at 8:06

    […] ting, hvis du spørger mig. Udover min store kærlighed (må man godt elske mad?) til bananis og smoothie, så er jeg tosset med bananpandekager, banankage, banan”cookies” og så videre. Den […]

  • Skriv en kommentar