Små ting #21

Juli har været den rareste feriemåned, og her 1. august føler jeg endelig, at jeg er kommet ned i gear. Den sidste måned har stået på Landslejr med FDF, jobsøgning og planer for mit nye liv og ikke mindst en meget dejlig tur til Sverige. Mere om sidstnævnte senere. 🙂

Jeg har plukket bær i massevis, både på Sletten og i Sverige, spist ærter fra min altan (!) og spist dahl vældig mange gange. Jeg har læst bøger, gået ture og ikke mindst været sammen med skønne mennesker. Hurra for sommerferie!

IMG_6889

* Bær på Sletten ved Ry, FDF’s fantastiske område, som har en helt særlig plads hos mig. Det er der, FDF holder Landslejr hvert femte år, og det er der, jeg har været på utrolig mange kurser, både som deltager og som instruktør. Og det er der, jeg har mødt mennesker, der betyder noget helt særligt for mig.

IMG_6794

* En af julis mange portioner dahl. Denne med gurkemeje-kraut og den sidste rest koriander-blomst fra altanen.

IMG_6990

*Jeg købte endnu en ny gammel skål i den lokale yndlingsgenbrug og spiste blandt anden sojayoghurt med granola og melonkugler i den. I dag har jeg desværre tabt den på gulvet, så jeg må på skåljagt igen.

IMG_7004

*Jeg lavede rødbede-squash-tærte med gedeost og kålsalat med nektariner hos en kær veninde, mens hun ordnede sin have. Tærten var både pæn og lækker. 🙂

IMG_7007

*Jeg plukkede kirsebær, fuglekirsebær og andet godt hos føromtalte veninde. Bærmonster-lykke <3

IMG_6995

*Jeg var en smuttur på Aros – der må jeg snart hen igen.

IMG_7087

*Og sidst, men ikke mindst, fik jeg kæmpesquash af mine forældre fra deres have. Jeg undersøger i øjeblikket opskrifter på fermenterede squash, for det bliver jeg nødt til at prøve med denne squash-fest.

Hvad har din juli stået på? Og hvad gør dig hverdagslykkelig?

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Marina
    2. august 2016 at 8:56

    Semispontant besøg hos en kær, kær veninde, det gør mig hverdagslykkelig <3

    • Besvar
      Marianne Luna
      2. august 2016 at 9:33

      I lige måde, søde 🙂

    Skriv en kommentar