Små ting #1

IMG_0033webDobbelte regnbuer (hvis man kigger efter er der faktisk en ovenover også).

IMG_0115webDejlig, dejlig comfortfood hos gode forældre. Svinekæber, rodfrugtmos og spidskålssalat.

IMG_1581webAt gå på opdagelse nedlagte bygningers tage. Eller ikke-nedlagte bygninger.

Jeg lover mig selv snart at have mindre travlt. Lige for tiden er jeg mægtig glad for, at min fryser er fuld af græskarsuppe, rødbedesuppe og umbriske linser, så jeg kan få noget sund og nem mad på de (lidt for mange dage for tiden), hvor jeg kommer sent hjem.

Det er heldigvis ikke trælse ting, jeg har travlt med. Alligevel vil det vist være godt både for mig og min snart tomme fryser, at jeg får mere tid til at lave mad igen.

Imens husker jeg på de små ting. Og store ting. De rare, forstås. Det er ikke noget nyt fænomen her i blogland at lave “små ting” og hverdagslykke-indlæg, men alligevel synes jeg, at de også kunne få en plads her. Det er trods alt forskellige ting, afhængig af, hvem der skriver det.

Man skal ikke glemme de små ting. Ofte findes det store i det små.

Snarligst tilbage til gryderne.

/Bærmonster

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar