Små ting #3

Jeg ville egentlig have lavet et “insta-week”-indlæg for længe siden, men som jeg skrev i sidste indlæg, så kan man ikke nå alt. I stedet kommer her et par snapshots fra ting i min hverdag, der har bragt lykke på det sidste. Og en lille nyhed – mere om det længere nede i indlægget.

Tørklædet er i øvrigt næsten færdig nu, og jeg glæder mig sådan til at pakke mig ind i merinouldne striber.

IMG_0408Da jeg nød ovenstående kop kaffe fra Altura og brombærsnitte fra det skønne, skønne bageri Nummer24 (der ligger i Graven lige ved siden af Altura), fejrede jeg gode nyheder.

IMG_0420Gode nyheder, som jeg læste denne bog for at gøre mig lidt klar til. Faktisk har Simon Krohns bog ligget længe og ventet, for jeg købte den i foråret. Og holdnuop, hvor jeg er glad for, at jeg endelig fik taget mig tid til at læse den. Det er ikke bare en bog om tankerne bag yoga, det er en bog, der kan gøre en meget klogere på sig selv.

De gode nyheder er nemlig, at jeg i morgen (! – jeg er ret så spændt) starter på en yogalæreruddannelse i Fitness World. Jeg har gået til yoga de sidste to år. I starten var det bare en time om ugen, men det udviklede sig, og i dag kommer jeg af sted tre-fire-fem gange om ugen – plus lidt på yogamåtten derhjemme. Jeg har aldrig før fundet en sportsgren så interessant så længe før, men måske er det fordi, at yoga ikke bare er en sportsgren? Det er så meget mere end det, og det glæder jeg mig meget til at lære mere om de næste to måneder.

Jeg havde længe gået og luret på Hamsa Yogas 200 timers yogalæreruddannelse, fordi jeg tænkte, at Fitness Worlds nok ikke var helt vild nok. Men på en SU bliver prisen for førstnævtne uddannelse desværre noget høj. Samtidig kender jeg efterhånden hende, der skal stå for Fitness Worlds yogalæreruddannelse rimelig godt, fordi jeg deltager i mange af hendes timer, og derfor ved jeg, at hun er dygtig. Jeg glæder mig helt afsindigt. Både til at lære, hvordan man lærer fra sig, men også til at komme dybere ned i min egen yogapraksis.

Lige for tiden øver jeg mig i hovedstand. I torsdags kom jeg så langt op, men blev samtidig så ivrig, at jeg væltede hele vejen rundt, og var lige ved at vælte hende, der stod foran mig. Det så garanteret sjovt ud.
Læren fra den faldne yogi må være, at selvom man ikke altid lykkedes med det, man vil, så skal man stadig stole på sig selv. Og blive ved. For en dag skal det nok lykkes, hvis man gør det bedste, man kan. Hvis ikke, kan man kigge sig selv i spejlet og sige, at man gjorde sig umage.

Jeg øver mig. På at ændre, hvad der kan ændres, og lade det blive, som ikke kan ændres. At acceptere det. At rumme andres fejl og allermest mine egne. Det er en spændende rejse.

Det bliver ikke en yogablog – bare rolig – men jeg kan nok ikke undgå at komme til at skrive lidt om yogaens magiske univers engang imellem her på Bærmonster.

IMG_0422Jeg har også spist mad i fine farver de sidste par uger. Ovenstående er en variation af denne og giver den snehvide og efterhånden beskidthvide vinter en god kulør.

IMG_0433

Jeg har også været på Juliette igen. Denne gang med tre fine veninder, som det var alt for længe siden, jeg sidst havde set.

IMG_0435Og kigget på forårsfornemmelser i min altankasse.

IMG_0436Lavet appelsinsalat og klatkager (jeg havde frosset noget risengrød fra december) til mine søde brødre. Appelsinsalaten er i øvrigt bare appelsinfileter med lidt hakket chokolade ovenpå. Men appelsinspisningen bliver dobbelt så festlig, når man serverer det lidt pænt.

IMG_0443Og drukket vitaminsmoothie, der smager noget så skønt.

IMG_0449Og kigget på sne. Og allermest cyklet i sne og fået sne på kinderne. Selvom det er koldt, så er det altså ret så hyggeligt.

Relateret indhold

3 kommentarer

  • Besvar
    Yogarejse | Bærmonster
    21. marts 2015 at 13:56

    […] et år siden blev jeg færdig på Fitness Worlds yogalæreruddannelse, og siden har jeg undervist samme sted. Det er en fantastisk gave at få lov at give videre, og jeg […]

  • Besvar
    Daniela Mechlenborg
    2. marts 2014 at 18:45

    Kære Bærmonster 🙂

    Jeg stødte på din blog, da jeg er i gang med at undersøge mulighederne for en yogauddannelse der ikke er alt for dyr…

    Og nu er jeg meget interesseret i hvordan din oplevelse med Fitnessworlds yogauddannelse er. Jeg har haft ret svært ved at opsnuse særlig mange informationer om den, så det kunne være fedt at høre om du kunne give mig nogle? 🙂

    Kh. Daniela

    • Besvar
      lunabaermonster
      1. maj 2014 at 9:12

      Hej Daniela
      Undskyld det sene svar – min mailfunktion ift. kommentarer har åbenbart ikke virket ordentligt. Du er velkommen til at skrive til barmonster(at)gmail.com, hvis det ikke er for sent – det er vist lidt nemmere pr. mail. 🙂

    Skriv en kommentar