Det er næsten to måneder siden, jeg postede mit sidste små ting-indlæg. I mellemtiden er der sket mange små og fine ting siden i min ellers travl hverdag. Den der travlhed er i øvrigt grunden til, at jeg ikke har været så aktiv her på bloggen, som jeg gerne ville, de sidste par uger. Jeg minder mig om, at det er ok, for bloggen er ikke mit arbejde, men et fritidsprojekt, og derfor skriver jeg ikke af pligt, men af lyst.
*Øverste billede er helt tilbage fra august og er fantastisk hindbærsorbet og skøn stikkelsbærsorbet fra Skarø Is på Skarø. Her sejlede jeg forbi sammen med de bedste højskolevenner, man kan ønske sig. Jeg kan i øvrigt stort anbefale isen; det er den bedste hindbærsorbet, jeg nogensinde har fået.
*Yndlings-weekend-morgenmads-sættet: Bananpandekager og smoothie med blåbær, hindbær og mandelmælk. Og kaffe, ikke at forglemme.
*Den fineste morgensol over Århus. Helt uden filter og andet dims.
*En hyggelig tur på Perchs The med min mor.
*Yndlingsstrikken er fundet frem. Både den hjemmestrikkede og den kusinestrikkede (som er mindst tusind gange dygtigere til det der strik, end jeg. Se bare her).
*Smukt lys ved Lodbjerg Fyr. Man skulle tro, nogen havde tegnet på væggen.
*Tåge i Odense.
*Og småbitte, aromatiske kvæder.
Det er bare en samling af de små ting, der gør mig hverdagsglad. Det allervigtigste er dog de mennesker, jeg er så heldig at omgås.
6 kommentarer
Christina
31. oktober 2014 at 7:56Den smoothie dér ser simpelthen så lækker ud! Og som Jacob siger så er tåge billedet virkelig flot.
lunabaermonster
1. november 2014 at 14:40Tusind tak. 🙂
Jacob Larsen
13. oktober 2014 at 22:08Herligt indlæg.
Er helt vild med “tåge”-billedet. Så flot!
lunabaermonster
14. oktober 2014 at 8:05Tusind tak. 🙂
PeacefulAngel
13. oktober 2014 at 10:08Dejligt med endnu et indlæg om de gode små ting i livet 🙂 Skønne billeder 🙂
lunabaermonster
13. oktober 2014 at 11:59Mange tak! 🙂