Sidste nyt fra chili-fronten

Jeg havde plantet nogle chilifrø. Havde egentlig tænkt, at jeg ville være godt og grundigt heldig, hvis der kom noget grønt ud af det. For de fingre, der havde plantet dem, er endnu ikke så grønne. Men pludselig dukkede der 15 småbitte fine, grønne stiklinger op. 15 chiliplanter er mange. Især når man bor højt oppe.

Der måtte en løsning til. Så den mærkelige chili-dame tog en stak under armen og gav til meget søde kolleger. En anden stak kom med i toget til familien i verdens mindste storby. Et enkelt blev givet til københavner-familien. Til sidst var der kun fem tilbage. Fem – det er alligevel en del chili-planter, når man bor to, tænker du måske. Ja, det er det, men jeg tænkte stadig, at det var mere held end forstand, hvis der rent faktisk kom chilier ud af planterne. At chili-damen var heldig, hvis der bare kom en enkelt, stærk chili ud.

Chili-damen var meget heldig. De fem planter står der stadig, og der er begyndt at titte småbitte chilier ud fra flere af dem. En af dem er faktisk gået hen og blevet helt velvoksen.

Så bliver man lidt mere lykkelig indeni. Tænk, at man med så hudfarvede fingre alligevel kan hjælpe noget lidt på vej til at gro.

Chili-damen glæder sig allerede til sensommerens chili-fest. Mexikansk, indisk, thailandsk, vietnamesisk og hvad ved hun af mad skal der laves i vilde baner.

God dag fra chili-fronten

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    Planteupdate - både spiselige og uspiselige | Bærmonster
    18. maj 2016 at 9:13

    […] ting og sager i slutningen af denne vinter. De årlige chiliplanter, der efterhånden er blevet en tradition, skulle nemlig plantes, og det skal helst foregå i februar, hvis man gerne vil have chilier til […]

  • Skriv en kommentar