Salat med mungbønner og ananas

IMG_1088webEfter at have luret på denne salat i noget tid i “Vegetarisk vellyst” af Tina Scheftelowitz og Christine Bille Nielsen stod jeg pludselig med stort set alle ingredienserne derhjemme. Det var rigelig undskyldning for at gå i gang med nye bønne-eksperimenter.

Jeg har faktisk aldrig lavet noget med mungbønner før, så jeg var lidt spændt på resultatet. Jeg havde egentlig købt dem for at lave bønnespirer, men så langt er jeg ikke kommet endnu. Eller også har jeg bare ikke taget mig sammen til at sætte mig ind i, hvordan man laver spirer selv. Jeg tror egentlig ikke, det er så svært endda.

Mungbønnerne overraskede i øvrigt positivt, både smagsmæssigt og fordi de ikke skal koge så længe. Samtidig skal de ikke sættes i blød, så salaten tager under en halv time at lave. Jeg har ændret lidt i den – tilføjet en gulerod og noget ingefær og avokadoolie i dressingen, men ellers er salaten, som den også står i kogebogen.

Til tre personer som hovedmåltid eller til fire med brød eller ris til skal du bruge:

  • 200 g tørrede mungbønner
  • 1 fed hvidløg, lidt spidskommen og grøntsagsbouillon til kogning
  • 50 g valnødder
  • 1 gulerod
  • 1 stor eller 2 små avokadoer
  • 300 g frisk ananas – vejes uden skræl
  • 250 g rød peberfrug
  • En håndfuld hakket, frisk mynte
  • 1/2 tsk hel spidskommen. Jeg brugte dog noget malet, da jeg ikke havde hel
  • 1/2-1 rød chili
  • 3 spsk friskpresset limesaft – svarer cirka til saften fra en lime
  • 2 tsk ahornsirup – jeg brugte agavesirup
  • Lidt salt
  • 3 spsk avokadoolie
  • Et par cm ingefær, finthakket

IMG_1090webSkyl bønnerne grundigt og kog dem i nyt vand med hvidløg, spidskommen og grøntsagsbouillon i 15-20 minutter til de er møre. Hold øje med dem, for pludselig koger de ud. Når de har meget let bid, tager du dem af varmen.

Rist valnødderne på en tør, varm pande og hak dem groft. Gem til topping

Rist spidskommen på en tør, varm pande til de dufter og knus det i en morter. Del chilien, fjern kernerne og hak den fint. Hak ingefæren fint. Bland spidskommen, chili, ingefær, avokadoolie og ahornsirup eller agavesirup og smag til med salt.

Skær avokado, ananas og peberfrugt i små terninger. Bland dressingen i grøntsagerne sammen med bønnerne og smag til. Bland med hakket mynte og pynt med hakkede valnødder.

Relateret indhold

3 kommentarer

  • Besvar
    I 2013 | Bærmonster
    29. december 2013 at 9:41

    […] maj lavede jeg bønnesalater af flere slags og fudge. I juni skrev jeg om det store i det små, spirede bønner og lavede […]

  • Besvar
    Sysleren
    22. maj 2013 at 22:19

    Hvor ser salaten lækker ude med flotte farver og både blødt og sprødt. Det er vist ved at være alt for længe siden, at vi har fået en bønnesalat herhjemme.

    • Besvar
      lunabaermonster
      23. maj 2013 at 7:41

      Den blev også overraskende lækker. Det er en lidt mærkelig kombination, i hvert fald i forhold til, hvad man er vant til i salater, men det fungerer rigtig godt. 🙂

    Skriv en kommentar