Om at rejse alene kvinde i Indien og et forsinket postkort fra Mysore og Pondicherry

Indien Pondicherry baermonster

Forsinkede postkort og breve har det med at komme i bunker, og ligeså dette fra Indien, hvor jeg var på yogalæreruddannelse i oktober og november med to tage inden i Mysore og 12 dages rejse efter uddannelsen.

Inden jeg rejste til Indien, havde jeg talt med en del mennesker om at rejse alene rundt i landet. Min søde og lidt bekymrede mor inklusive. For det er ikke alle steder i verden, hvor man som kan rejse alene rundt og føle sig tryg, og her betyder kønnet desværre ofte stadig noget.

Medierne har fortalt en del om voldtægter i særligt Nordindien. Også et par historier om danskere, men mestendels voldsomme massevoldtægter af indiske kvinder. Det er ikke det, jeg vil skrive om her, selvom de i den grad bør italesættes. Ens egne privilegier bliver i den grad tydelige, når man rejser.

I stedet skal det handle om ikke at frygte. Om at rejse alene – på trods af sit køn. For ja, selvom mandlige turister også kan komme ud for ulykker i Indien og andre dele af verden, er der nogle ting, som kvinder oplever mere end mænd.

Læs med herunder om min oplevelse af at rejse alene rundt i Indien.

Vil du bare have tips? Så scroll ned til bunden af indlægget, hvor du får nogle tips til at rejse alene rundt som kvinde – og for den sags skyld også, hvis du har et andet køn.

For nej, det er ikke så farligt, det handler mestendels om at forstå og respektere kulturen og om at tage et par forholdsregler. I hvert fald, hvis man rejser i Sydindien, som jeg gjorde – forskellen på nord og syd kommer jeg også ind på.

Indien mysore kokosislatte baermonster

Starten på rejsen: To dage i Mysore

Jeg rejste fra København over Frankfurt og landede i Chennai lufthavn. Fordi jeg vist var nået at blive helt bange for, at der kunne ske mig noget, havde jeg booket et hotel. Det på trods af, at jeg ankom så med flyet efter kl. tolv om aftenen og skulle afsted så tidligt, at jeg kun nåede at sove i halvanden time. Men det var dejligt med et bad efter den lange rejse. 🙂

For næste morgen stod jeg tidligt op og tog en tuktuk til en af togstationerne, hvor jeg hoppede på et tog til Mysore. Okay, hoppede er løgn, når man render rundt med rygsæk på ryggen. 😉 Togturen var virkelig fin, der var mad inkluderet og mulighed for at tale med flinke indere.

Jeg havde to dage og ditto nætter i Mysore, før yogalæreruddannelsen gik i gang. Her tullede jeg mestendels rundt for mig selv, for jeg viste, at jeg havde brug for at lande lidt inden det hårde program på yogalæreruddannelsen gik i gang.

Jeg fandt blandt andet den hyggeligste café, Dept’N Green, der ligger i Gokulam, den nordlige del af Mysore. Her er kokos-islatten på billedet ovenfor fra. Jeg drømmer stadig om den!

I kvarteret Gokulam holder alle yoga-stederne til, og der er masser af dem, for Mysore er Indiens ashtanga-by nummer ét. Ashtanga er en en af de fysisk hårdere yogagrene, med masser af flow og sved på panden.

Efter Mysore gik turen til AyurYoga Eco Ashram, som jeg har skrevet mere om lige her. Og efter yogalæreruddannelsen tog jeg seks dage til Varkala sammen med nogle andre skønne kvinder fra yogalæreruddannelsen – det kan du læse om her.

Næste rejse alene er dermed først over en måned efter jeg ankom til Mysore. Her hopper jeg på nattoget fra Varkala til Pondicherry. Denne gang hoppede jeg slet ikke, for min bagage var vokset siden jeg ankom. Indien er et farligt sted, jo! Alle de pæne tørklæder og velduftende krydderier.

Nattog fra Varkala til Pondicherry

Jeg slap let og elegant udenom at bestille mine togbilletter selv, hvilket var ret fantastisk. Indien er nemlig ikke det nemmeste land at bestille togbilletter i – enten skal man betale en rejsearrangør en del ekstra, eller også skal man igennem en lang tilmeldingsprocedure for at kunne købe dem.

En god bekendt fra så flink at købe togbilletterne for mig, selvom jeg muligvis tror, han blev lidt træt af, at det blev lidt kompliceret: Jeg kom nemlig på venteliste til nattoget, fordi jeg var lidt sent ude. Da jeg endelig fik min billet, var jeg blevet opgraderet fra 3. klasse til 2. klasse uden ekstra betaling. Vi taler ca. 100 kr. for en togbillet til et nattog i 15 timer.

Nattoget gik først fra Varkala midt om natten, så jeg havde sovet lidt på forhånd. Min krop havde derfor den der søvnkuldren, når man vågner midt om natten og står op, da jeg stod og ventede på toget. Det var i øvrigt ganske fredelig på togstationen.

Også nattoget var fredeligt. Konduktøren viste mig på plads med lidt lys, og så fik jeg en overkøje med to lagener og en hovedpude i rent betræk. Jeg kunne ikke sove, men det var bare fordi min søvnrytme den nat var blevet lidt mærkelig af at være stået op midt om natten. I togets 2. klasse er der køjesenge i to lag, og hver kupe på fire senge er adskilt fra gangen med gardiner.

Næste morgen i toget faldt jeg i snak med først en mand, og så en anden, der rejse med. Da jeg nåede Pondicherry om aftenen efter et enkelt togskifte, var jeg træt og glad. Og lidt togkulret i kroppen.

Indien pondicherry strand baermonster

Hej Pondicherry!

Jeg havde kun sat to nætter og dermed en hel dag plus det løse af i Pondicherry. Downtown “Pondy” er heldigvis så overskuelig i størrelsen, at man kan gå det meste af byen rundt. Promenade Beach, der er på billedet ovenfor, har lukket for bilkørsel på vejen om aftenen, hvilket gør gaden til et livligt sted for mennesker. Ret så fin idé!

Billedet allerøverst i indlægget er også fra Pondicherry – den tidligere franske koloni er fuld af huse i mange flotte farver.

På trods af, af Pondicherry var byen, hvor min telefon ikke ville tænde igen, efter en tur i Sri Aurobindo Ashram, og på trods af, at jeg også scorede mig en gang væggelus (eller meget vilde myg, som hotellet mente, mine 100 bid var), så er det en dejlig by, jeg gerne vil kigge lidt mere på igen.

Men en anden by vandt mit hjerte endnu mere: Tiruvannamalai, som jeg rejste til lige efter Pondicherry, og som var allersidste destination i Indien, før jeg fløj hjem fra Chennai. Mere om Tiruvannamalai i næste og sidste indlæg om min tur til Indien. 🙂

Indien pondicherry elefant baermonster

Hellig elefant foran et tempel i Pondicherry. Elefanter er mit absolutte yndlingsdyr, men jeg har det svært med at se på, hvordan de hellige elefanter bliver behandlet. Selvom de får massage osv., bliver de stadig brugt efter menneskers forgodtbefindende.

Forskel på Nord- eller Sydindien?

Indien er jo et kæmpe land, og der er en del forskel på Nordindien og Sydindien, hvor jeg kun har rejst i syd. Det skal selvfølgelig ikke skræmme nogen fra at rejse til Nordindien, og det skal naturligvis ikke generaliseres til hele Nordindien eller alle indere, for min oplevelse af inderne er absolut positiv. 🙂 Men de kvinder, jeg mødte, der havde rejst i Nordindien, fortalte, at de ikke følte sig trygge alle steder, og at de helst ikke gik ud efter mørkets frembrud. Den oplevelse havde jeg heldigvis ikke i Sydindien, hvor jeg rejste rundt.

Og så til de lovede tips.

Tips: Rejs alene rundt i Indien

Det kan lyde kedeligt, men de forholdsregler jeg tog mig, bestod mestendels i almindelig fornuft: Jeg gik klædt tækkeligt, gik ikke på bar alene, og flirtede ikke.

Påklædning: Dæk altid knæ, skuldre og kavalergang, for det gør de indiske kvinder også. Generelt gør det bare alting nemmere, når man forsøger at gå klædt som de, for det bliver opfattet respektfuldt. Jeg fik syet en tunika og et par løse bukser, som jeg brugte både som pænt tøj og til at rejse rundt i. Ellers gik jeg stort set altid i de klassiske haremsbukser og en ikke for stram t-shirt. Det var også dejligt i varmen, og er nemmere end at skulle smøre hele sin krop ind i solcreme.

(Billedet ovenfor viser den tunika og bukser, jeg fik syet i Mysore – det er også en ret fin souvenir. Foto taget af Lillie fra AyurYoga Eco Ashram på den dag, jeg fik mit eksamensbevis som hatha yogalærer)

Transport: Jeg tog både nattog alene og flere busser og taxaer alene. Med nattoget bliver det anbefalet ikke at køre på 1. klasse, fordi kupeerne er lukkede, hvilket desværre kan gøre det nemmere at blive lukket inde. Da jeg ankom allerførste aften til Chennai, købte jeg en pre-paid-taxa, hvor jeg betalte for taxaen i lufthavnen, hvilket både er mere sikkert og sikrer en mod eventuelle scams. Flere toge har kvindekupéer, i hvert fald til kortere strækninger, ligesom der findes kvindetaxier flere steder.

Andre ting: Lad være med at gå alene rundt i meget isolerede områder. Gå ikke på bar alene og drik dig ikke fuld alene. Og vid, at det kan blive set som en tilnærmelse, hvis du stirrer tilbage, når nogen kigger på dig. Og ja, man bliver kigget lidt på, når man går alene rundt og har langt lyst hår. Jeg oplevede det dog langtfra som voldsomt, men det kan ligeså godt handle om, at jeg ikke er 20 længere.

Tyveri: Her gælder de samme tommelfingerregler som alle andre steder. Lad være med at vise alle dine penge, hav dine penge gemt flere steder, så du stadig har nogen, hvis de bliver stjålet. Det samme med værdigenstande: Opbevar dem sikkert og tæt på dig. Men brug stadig dit kamera – det er sjovest at komme hjem med billeder. 🙂

Hotel: Tjek at døren kan låses indefra, hvis du sover alene. Hvis du sover på hostel, er det bare de almindelige ting med at opbevare dine ting sikkert.

Kort: Download et kort til din smartphone, der kan bruges offline. Jeg kan varmt anbefale maps.me. Det er virkelig en game-changer, når man rejser, og særligt alene. Det gav mig friheden og modet til bare at gå rundt på må og få uden at være bange for at fare vild et sted, jeg ikke ville ende – for jeg kunne jo bare kigge på kortet og finde tilbage.

Læseanbefaling: Lonely Planet “South India & Kerala” (udgaven fra oktober 2015) har nogle sider med gode tips til kvinder og generelt til folk, der rejser alene rundt i Indien. Jeg kan varmt anbefale at kigge på den, inden du rejser.

Og sidst, men ikke mindst: Lad ikke frygten overtage. Rejser er sjovest, når man også tør tale med de nye mennesker, man møder. Mest af alt handler det om at bruge sin sunde fornuft, at gå ordentligt klædt, at fornemme, hvad der sker, og så ellers bare nyde at være i et fantastisk land.

Har du rejst alene? Hvis du har tips, så skriv dem endelig i kommentarfeltet. 🙂 Og spørg endelig, hvis der er noget, du mangler svar på.

Vil du se mere fra Bærmonster? Så følg mig på Instagram. Vil du også have at vide med det samme, når der er nye indlæg på Bærmonster? Så følg bloggen på Bloglovin’.

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    Forsinket postkort fra Tiruvannamalai i Indien | Bærmonster
    12. februar 2017 at 15:36

    […] Om at rejse alene kvinde i Indien og et forsinket postkort fra Mysore og Pondicherry […]

  • Skriv en kommentar