Ramsløgssæsonen er her en lille smule endnu. Riis Skov aka løgskoven dufter af løg og har en noget så grøn bund. Derfor begav jeg mig på ramsløgseventyr i ramsløgsmekka for en uge siden. At ramsløgene så lå i køleskabet i næsten en uge, før jeg fik gjort mere ved det, er en anden sag.
Det er en tilsnigelse at kalde det her en opskrift. Nogle gange laver jeg ting på gefühl, fordi jeg glemmer, at det ville være en god idé at skrive ned, hvor meget jeg bruger. Logikken må derfor være hellere en tæt på-opskrift end ingen opskrift, i hvert fald for denne gang.
Opskrift eller ej – her får du to idéer til, hvad du kan lave med ramsløg: Nemlig ramsløgspesto og ramsløgssalt.
Til ramsløgspestoen skal du bruge:
- Ramsløg
- Hasselnødder
- Rapsolie
- Lidt æblecidereddike
- Salt og peber
Skyl ramsløgene. Blend hasselnødder og tilføj ramsløg og en god sjat rapsolie. Smag til med æblecidereddike, salt og peber.
Til ramsløgssalten skal du bruge ramsløg og salt. Da det lige præcis kun er to ting, så vidt humanisten (undertegnede) kan tælle, kræver det en god salt. Jeg brugte en himalayasalt, men flagesalt, atlanterhavssalt eller lignende er heller ikke dumt.
Blend salt og ramsløg og fordel massen på en bageplade med bagepapir på. Tør det i ovnen i 3-4 timer på maks 70 grader varmluft (gerne mindre, hvis du har mere tid) til det er helt tørt. Vupti: Ramsløgssalt. Blend det eventuelt inden brug, da det klumper lidt under tørringen.
4 kommentarer
Opskrift på vegansk pizza bagt med surdej | Bærmonster
23. maj 2017 at 17:29[…] det “våde”: Jeg bruger enten tomatsauce (fx denne opskrift), ramsløgspesto eller pesto. Eller laver en pizza bianca uden sauce, men med kartofler og hvidløg eller løg samt […]
Fouragering til specialeslutspurten | Bærmonster
15. maj 2016 at 21:46[…] hyldeblomstsaft (med økologisk rørsukker – det kræver vist også en ny opskrift) samt ramsløgspesto fra sidste år, som jeg vist snart skal have gjort kål på. Hold nu op, hvor jeg elsker at have […]
Marina / cand.mor
30. april 2015 at 10:29Mon man kan bruge løvstikke i stedet for ramsløg? Det har vi nemlig så meget af.
baermonster
30. april 2015 at 11:21Jeg har ikke prøvet, men det er vel forsøget værd? Selvom det smager noget anderledes. 🙂