Råbar

IMG_0101webI går mødtes jeg med tre veninder på Råbar for at catche op, hygge og spise rå mad. Jeg har været der før og spise brunch et par gange, men i går var første gang, jeg prøvede deres aftenmenu.

Jeg fik ovenstående (beklager det grynede billede), der var en thai wrap med peberrodscreme salat, grønt, avokado, frisk koriander og tamaridip sammen med en  æble/fennikelsalat, dehydrerede chili solsikkekerner og lime/agavedressing (110 kr). Ved siden af fik jeg en juice med fennikel, agurk, æble og citron (50 kr.).

Jeg er ret tosset med fennikel, så allerede her fik de en del point af mig. Juicen var nærmere en smoothie, meget tyk og mættende, men super lækker. Fenniklen fyldte faktisk ikke så meget i juicen igen, mens agurken var ret tydelig. Det tyder på, at de har brugt en ordentlig agurk, når den kan smage igennem.

Thai wrappen var heller ikke at kimse ad. Dog var det praktisk talt umuligt at tykke i det relativt tykke tang, som man heller ikke kunne skære i med kniven, så jeg sad og fedtede noget med cremen i midten ud over det hele. Ikke helt optimalt. Til gengæld smagte den dejligt, og salaten lige så.

To af mine veninder fik linguine, som jeg også fik lov at smage lidt af. Portionen var så stor, at de faktisk ikke kunne spise op.

IMG_0100webMin sidste veninde fik en raw sandwich, som også så ret lækker ud. Den fik jeg dog ikke taget et billede af.

For 110 kr. for en thai wrap kunne man måske have serveret et enkelt dehydreret brød med også. Men egentlig synes jeg, det er nogenlunde ok at smide 160 kr efter et sundt, gennemgående økologisk og lækkert aftensmåltid. Det bliver selvfølgelig bare ikke hver aften, jeg kommer rendende derned, eftersom jeg stadig er studerende og dermed på SU (hvilket man jo ikke skal brokke sig over i disse tider, men man bliver omvendt heller ikke rig af det).

Alt i alt: jeg synes stadig det er dejligt, at Århus efterhånden har fået et ret bredt udbud af vegetar/veganer/raw food-mad. Ikke, at jeg selv lever efter nogen af principperne, men hvis man vil spise ude, kan det nemt blive noget usundt stads, hvor man steder som her som regel ved, at der også er gode og nærende ting at finde på menukortet.

Relateret indhold

4 kommentarer

  • Besvar
    Lidt om en fødselsdag | Bærmonster
    19. februar 2016 at 15:09

    […] spiste frokost på Råbar i Århus med min mor, som jeg tidligere har skrevet om her. Vi delte en “tapas for to”, som billedet viser. Det var lige så godt og […]

  • Besvar
    Lidt om en fødselsdag | Bærmonster
    9. april 2014 at 22:50

    […] spiste frokost på Råbar i Århus med min mor, som jeg tidligere har skrevet om her. Det var lige så godt og anbefalelsesværdigt som altid, og jeg elsker den fornemmelse, rawfood […]

  • Besvar
    Marina / cand.mor
    14. oktober 2013 at 9:06

    Okay, det lyder lidt mærkeligt med dehydreret brød / brød der ikke er bagt, men en hurtig googling viser, at det jo faktisk ser meget “almindeligt” ud.
    Kunne måske godt lokkes med derned en dag 🙂

    • Besvar
      lunabaermonster
      14. oktober 2013 at 11:41

      Det er slet ikke så tosset. Det er lidt ligesom knækbrød. 🙂

    Skriv en kommentar