Forsinket postkort fra Varkala i Kerala i Sydindien

Indien Varkala Kerala strand baermonster

Efter min yogalæreruddannelse i Indien i oktober og november tog jeg sammen med nogle andre skønne kvinder fra yogalæreruddannelsen til Varkala, der ligger i den sydligste del af Kerala i Sydindien. Planen var afslapning i højeste gear. Den sidste måneds yogalæreruddannelse havde i den grad været intens, så vi trængte til at kigge på vand, gå ture og have meget lange kaffepauser.

Og bedre sent end aldrig med dette indlæg. 🙂 Det har længe været min plan at skrive lidt om min rejse rundt i Indien efter yogalæreruddannelsen. Ikke, at jeg er ekspert i Indien, så indlægget her vil mestendels være en lille fortælling om mit indtryk af Varkala.

Min telefon døde desværre i Pondicherry, hvor jeg var i to dage lige efter Varkala. Da jeg ikke havde taget backup af den i halvanden uge, gik alle mine mobilfotos af Varkala tabt. Med den dovne Varkala-stemning var en del af mine fotos taget med mobilen i stedet for mit kamera, så indlægget her mangler et par fotos. Lidt har jeg dog fundet i gemmerne. 🙂

Varkala ligger på en klippe lige ned til stranden. Udsigt ud over vandet er derfor ret så skøn, og den er samtidig nem at kigge længe på, for de fleste caféer og restauranter ligger lige ud til klippekanten, kun med en sti foran. Bølgerne i vandet var dog så vilde i november, at jeg kun badede en enkelt gang. Til gengæld var stranden skøn at gå ture ved.

Varkala er et af de halvflippede, helafslappende, turistede steder i Indien. På ingen måde lige så turistet som Goa, men dog stadig med en pæn portion vesterlændinge. Så snart man bevæger sig bare en anelse nærmere selve byen, skifter det, og de lokale overtager. Så hvis man vil se andet end turist-boder og cafeer på klippetoppen med udsigt over stranden, er der fin mulighed for at gå på opdagelse i byen.

Indien Varkala Arabian Soul baermonster

Jeg boede sammen med nogle af de andre kvinder på Arabian Soul (billede af haven ovenfor). Vi landede der lidt ved et tilfælde, men var virkelig begejstrede for stedet. Ejeren var så sød, stedet var vildt hyggeligt med blomster og planter over det hele og en slackline i haven.

De første par dage gik i snegletempo, og det var i den grad tiltrængt. Vi dyrkede lidt yoga på Arabian Souls og derefter smuttede vi over på Coffee Temple, der lå lige ved siden af vores hjem, og spiste morgenmad.

Coffee Temple kan jeg også varmt anbefale. Det er lidt til den vestlige ende, men efter en måned med skøn, og lidt ensformig, indisk mad, var jeg virkelig begejstret over at kunne få både grød og kokos-kaffelatte til morgenmad. Det var fjollet lækkert. Coffee Temple blev vores dagligstue, stedet, hvor vi fandt hinanden, hvis vi havde gået lidt rundt på må og få, stedet, hvor vi skrev dagbog, havde samtaler med hinanden om store og små ting og drak en masse juice og kaffe. Mens jeg skriver det her, får jeg virkelig lyst til at tage tilbage så snart, det bliver muligt. Selvom jeg normalvis nyder at opleve alting, når jeg er på ferie, var det virkelig godt for mig at lære at gå helt ned i gear en lille uges tid.

Der findes masser af indiske spisesteder i Varkala og ditto masser af mere vestlige vegetarvenlige caféer med grød, juice og salat. Og det er trods alt rart med lidt mere grønt engang imellem, for selvom jeg elsker indisk mad, er den også ret ris-tung.

Indien Varkala tempel baermonster

En af dagene smuttede jeg på tempel-tur sammen med to af de andre. Hvad disse plastikdukker helt præcist lavede i templet, ved jeg ikke. De havde også den klassiske tempel-elefant, et koncept, jeg egentlig har det ret trist med. For selvom elefanterne nogle gange kommer på “wellness-ophold”, kunne man se på dem, at de var slidte, at de ikke levede det liv, de var lavet til.

Varkala-turen stod dog også på en del ture til banken. Vi landede i Varkala en tirsdag morgen efter en lang natbustur fra Mysore uden søvn, så vi var lidt rundtossede. Samme dag havde den indiske regering sat alle 500- og 1.000-rupees-sedler ude af drift. Det er vel at mærke de sedler, der kommer ud af alle ATMs, og da jeg lige havde vekslet resten af mine dollars til rupees, blev det lidt spændende. Bankerne var lukkede indtil om torsdagen, da de lige skulle være klar?!

Alt lykkedes dog for os med en del ture til banken og med flinke folk ved Coffee Temple, der tog imod vores ubrugelige 500-rupees. Man kunne nemlig kun veksle for 4.000 rupees om dagen, og det først efter nogle dage. Som turist var det upraktisk, men jeg følte mere med de lokale, der bøvlede med det på et højere plan. Nogle havde fx fået udbetalt pension i kontanter et par dage før. På resten af min tur rundt i Indien kunne jeg altid finde alle bankerne og hæveautomaterne ved at kigge efter de ofte timelange køer i solen. Inderne demonstrerede selvfølgelig også en del. Det var en noget pludselig lov for 1,2 milliard mennesker, for at sige det på jysk. Målet med loven var, at den skulle ødelægge sortbørshandlen, men den har efter sigende ikke hjulpet det store.

Indien varkala kokos baermonster

Og nok om banker og i stedet lidt kokos. Åh, kokos. Jeg tror, jeg er kommet til at elske den nød endnu mere. Jeg håber aldrig, jeg bliver kokosallergisk!

Efter seks dage i Varkala, der mestendels stod på kaffe, yoga, gåture, dagbogsskrivning og refleksion, men også en tur til den lokale biograf og ikke mindst en masse ture til banken, tog jeg nattoget alene til Pondicherry.

Jeg har endnu et par indlæg om Indien i ærmet. Et om magiske Tiruvannamalai, hvor jeg endte min rejse, og et om at rejse alene rundt i Indien som kvinde. Er der andet, du har lyst til at læse om?

Vil du se mere fra Bærmonster? Så følg mig på Instagram. Vil du også have at vide med det samme, når der er nye indlæg på Bærmonster? Så følg bloggen på Bloglovin’.

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Forsinket postkort fra Tiruvannamalai i Indien | Bærmonster
    12. februar 2017 at 15:32

    […] Forsinket postkort fra Varkala i Kerala i Sydindien […]

  • Besvar
    Om at rejse alene kvinde i Indien og et forsinket postkort fra Mysore og Pondicherry | Bærmonster
    1. februar 2017 at 12:43

    […] postkort og breve har det med at komme i bunker, og ligeså dette fra Indien, hvor jeg var på yogalæreruddannelse i oktober og november med to […]

  • Skriv en kommentar