Scootere og motorcykler, der kører på gaderne i flodbølger. Hvis man vil over, går man, og håber på det bedste. Mens motorcyklerne som regel drejer udenom, er det sværere med bilerne i de smalle gader i Hanoi.
Trafikken i Hanoi er vild. Efter sigende er Ho Chi Minh City (Saigon) endnu vildere, men Hanoi var rigelig vild til mig. Jeg må tilstå, at da jeg først kom til Hanoi, forstod jeg pludselig, hvorfor mange backpackere bruger byen som en mellemstation for rejser til Halong Bay, Sapa og lignende. Hanoi er rimelig stressende, især Old Quarter, hvor gaderne vælter i scootere og fortovene vælter i parkerede scootere.
Men byen har også sin charme. Her er søer og ikke mindst fantastisk og billig vietnamesisk mad. Og kaffe! Jeg kan sige meget pænt om Myanmar, men kaffe tør jeg love for, at de laver bedre i Vietnam. Især ægkaffe. Min studieveninde viste mig Hanois efter sigende bedste ægkaffe, så den nåede jeg at få både onsdag, fredag og søndag – med andre ord alle de aftener, jeg var i Hanoi.
Det lyder måske underligt med ægkaffe, for de, der ikke har prøvet det før, men det smager vanedannende godt. Det er en blanding af en god, stærk vietnamesisk kaffe og god, gammeldags æggesnaps. En kombination, jeg glæder mig til at prøve at lave i Danmark.
Caféen, der laver ægkaffen, er godt gemt lige ved søen i Hanois Old Quarter. Man skal vide, at den er der, for for at finde stedet, skal man gå op ad en trappe, der ligner indgangen til en privatbolig, før caféen på første sal viser sig. Her er rustikt, og en masse chikke vietnamesere, der hænger ud og ryger og drikker kaffe. Selvom de laver en genial ægkaffe, er priserne stadig lavere end de fleste andre steder i byen, så jeg tror, de må overleve på mængden af kaffe, de langer over disken.
Søndag aften, inden jeg tog hjem til Yangon mandag morgen, nåede min studieveninde og jeg også at få en klassisk bahn mih – en vietnamesisk sandwich. Her med æg indeni.
Og en god is, ikke at forglemme – der vist var mere italiensk inspireret end vietnamesisk. Med mine to yndlingsis: Mint og mangois. Ja, jeg udnytter uden tvivl mango lige til kanten, haha. Mangosæsonen er desværre ovre i Myanmar; sidst jeg fandt en, ville sælgeren have 5.000 kyat (25 kr.) stykket. Det er vel første gang, jeg har fundet noget her, der er dyrere end i Danmark, haha. Så meget desto bedre med en god gang mango-optankning i form af frisk mango, mangosmoothies, mangois og så videre. 🙂
0 kommentarer