Jeg har fået mig en lille bitte nebendgeschäft. En af de ting, der på magisk vis sker gennem netværk og sociale medier. Har du ikke luret det af overskriften, så handler det om yoga og polterabend.
Jeg har undervist i yoga til to herre-polterabender den sidste måned. Det har været hamrende sjovt – både for mig selv, men også for dem, jeg har undervist. Det var jeg ikke i tvivl om, hverken under eller efter.
Hvilket fører mig til den anden del af dagens blogindlæg.
Det handler nemlig om det med at reklamere for sig selv. For jeg laver hjertens gerne flere yoga-polterabend – både for mænd, kvinder, hunde og katte. Det ville være skørt ikke at lave noget, der er så sjovt, at man fuldstændig glemmer, det er arbejde og det ville skørt ikke at lave noget, jeg gerne vil give videre. Det gælder heldigvis for det meste af det arbejde, jeg laver. Både skrivemæssigt og yogamæssigt.
Men tilbage til det med at reklamere.
Jeg har aldrig været glad for at reklamere for det, jeg laver. For bliver folk ikke trætte af det? Det er sandsynligvis en eller anden jantelovs-tanke, der sidder så dybt gravet ind i mit tankesæt, at det tager tid at grave ud igen.
Alligevel er det løgn at sige, at jeg ikke gør det. Bloggen her har en Facebookside, ligesom du kan finde mig på Instagram og diverse andre sociale medier. Men jeg underspiller, for at sige det på godt jysk. Og jeg lever ikke ligefrem af det (faktisk koster bloggen mig lidt penge, men jeg synes, det er så sjovt, at jeg gerne bliver ved).
Forleden fik Christina Klitsgaard mig på lidt andre tanker. Hun sælger kurser i marketing over mails, og selvom jeg ikke har købt et af hendes kurser (jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sælge lige p.t.), så får jeg hendes “køb-nu-et-kursus”-mails alligevel. Fordi det er virkelig spændende at læse.
Hun kan nemlig skrive. Og sælge. Fordi hun tydeligvis brænder for det, hun skriver. I går skrev hun om løgnen, som mange bilder sig ind: Det er klamt at sælge, fordi det er for meget og så videre.
Som uddannet journalist falder jeg nemt hurtigt i samme tankegang. Man skal ikke sælge sig selv, for så sælger man ud. Jeg indrømmer blankt, at jeg godt kan forfalde til den naive tanke om, at hvis noget bare er godt nok, så skal hele verden nok opdage det.
Som om verden opdager det. Der findes så mange gode ting i verden, at hvis de ikke bliver promoveret klogt og ordentligt, når de ikke ud til nogen. Det ved jeg godt, når jeg tager de naive briller af, og det er da også noget af det, jeg arbejder med rent professionelt. For andre.
Og her kommer det interessante, når vi går tilbage til Christina Klitsgaard. Hun havde nemlig et interessant svar i ærmet til dem, der mente, det var klamt at sælge:
“Hvis du sælger noget, der kan hjælpe andre mennesker til
et bedre liv eller en bedre forretning, så har du et ansvar
for at sælge det. En forbandet pligt til at markedsføre og sælge det.” (citat fra Christina Klitsgaards nyhedsbrev)
Nu ved jeg ikke, om du ligefrem får et bedre liv af at læse med jer. Jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være. Og jeg skriver om ting, jeg ikke kan lade være med at skrive om. På den måde er det ikke anderledes, end det budskab, jeg forsøger at sælge på mit job. Et budskab, jeg selv synes er så vigtigt, at andre selvfølgelig skal kende det. Sådan har jeg det jo også med mit lille digitale hjem: Det må gerne blive et stort et af slagsen.
Mit største håb med denne blog er at inspirere og skabe debat. Inspirere til at sund mad ikke behøver være besværligt, at sundhed er en balance, hvor der godt må være kage. Og at yoga også er for fodboldmænd – for alle, faktisk.
Hvis du har mod på at prøve yoga af, kan du finde mig i Fitness World eller booke mig til et privat arrangement. Så vil jeg gøre mit bedste for, at det bliver en lækker oplevelse.
Namaste!
/Marianne Luna
P. S. Jeg håber ikke, jeg har oversolgt mig selv nu.
0 kommentarer