Pizzasnegle i vegetar-udgaven

Det her er en slags fortsættelse af verdens mest forsinkede indlæg. For da min veninde og jeg skulle på cykeltur, skulle vi selvfølgelig have madpakker med. Og hvad er ikke bedre i madpakken, end hjemmebagte pizzasnegle? Og i øvrigt et kilo gulerødder, æbler, rosiner, mandler og nødder, chokolade og jeg ved snart ikke hvad. Vi sultede ikke, kan jeg love for.

Jeg er dog ikke så stor fan af det billige, ærgerlige skinke, man kan købe, og tænkte derfor, at det skulle prøves at lave dem i en vegetarversion.

Både min veninde og jeg er flexitarer, som det så fint hedder. Med andre ord: nogen, der sjældent spiser kød. Tænk, hvad der findes udtryk for efterhånden! Det er da godt, man altid kan blive sat i bås med sine spisevaner.

Flex-noget lyder altså lidt skørt. Mere om det en anden gang, for der ligger faktisk nogle tanker bag – tro det eller ej – at jeg ikke spiser kød i voldsomme mængder.

Pizzasneglene blev vellykkede, og de kan sagtens fryses (hvilket er ret godt, når man laver så vanvittig stor en portion).

Pizzasnegle

Ingredienser dej til ca. 60 stk.:

  • 2 pakker gær
  • Ca. 8 dl lunkent vand
  • Evt. lidt olie
  • 2 tsk. salt
  • Ca. 24 dl mel, gerne en blanding af durummel og grahamsmel (jeg brugte dog bare hvedemel og grahamsmel, da jeg ikke havde durummel)
  • 2 æg

Ingredienser fyld:

  • 280 g tomatkoncentrat (to dåser) eller tilsvarende tomatpuré
  • 2 løg
  • 3 peberfrugter. Jeg brugte en rød, gul og grøn – det giver en flot farve
  • En stor dåse majs
  • En røvfuld oliven. Jeg snød, og brugte de sorte, der allerede var udstenede og skåret i stykker – de er selvfølgelig ikke så gode som dem med sten, men det er nemmere, og når de skal bages, er det helt fint
  • 200 g friskrevet parmesanost (det giver en god smag ift. almindelig mozzerella)
  • Frisk (eller tørret, hvis frisk ikke haves) oregano, timian og rosmarin. Prøv dig frem med mængderne (det er lidt svært at måle frisk af, men tørret er omkring 4 tsk. i alt, tror jeg)
  • Evt. lidt vand, hvis fyldet bliver for tørt
  • Lidt salt og peber (smag til – oliven er ret salte)

Dejen blandes og hæver til dobbelt størrelse.

Løg, peberfrugter og oliven skæres i små stykker, og blandes med revet parmesan, tomatpure og krydderurter.

Dejen rulles ud, ¼ ad gangen, på et meldrysset bord til ca. 25 x 45 cm. Blandingen smøres på, undtagen på det øverste stykke. Dejen rulles som en roulade og skæres i ca. 15 stykker. Bages ved 200° i ca. 15 min.

Sådan her ser de ud på cykeltur i den fri natur på et borde-bænke-sæt:

Det bedste er selvfølgelig, hvis man bager dem ved almindelig varme og ikke varmluft, da varmluft tørrer brød ud. Men når man laver fire-fem bageplader, så går det altså hurtigere at have tre plader i ovnen ad gangen. Så bytter jeg om på pladerne hvert femte minut, så alle får varme fra oven, neden og midten.

Fyldet kan i øvrigt byttes ud med hvad du lige har lyst til, så længe det er rimelig fast, og klarer sig godt i en ovn.

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    Joan
    30. september 2013 at 23:05

    Tak for opskriften 🙂 Vildt lækker

  • Skriv en kommentar