I løbet af de fire dages ferie i Marrakech nåede min veninde og jeg også udenfor byen. Som tidligere omtalt mødte vi nemlig to venlige marokkanere, der hjalp os med at finde et kort over Marrakech og samtidig fik prakket os en tur til Ourika Valley på ærmet. Det var nu ingen dårlig forretning, ej heller for os.
Det var nemlig lækkert at komme udenfor Marrakech og medinaen og få en fornemmelse af resten af landet. Hold nu op, hvor er der pænt. Bjerge, floder, marker, rødt ler og små landsbyer ud over det hele. Og ditto arganolie-sælgere (Marokko flyder i det lækre og populære olie).
Efter en køretur på et par timer, hvor der var rig lejlighed til at glo ud af vinduet og nyde landskabet, nåede vi frem til Ourika Valley. Og nej, vandfaldet var der ikke lige med det samme. Først skulle vi gå rimelig meget op ad bakke. Heldigvis havde min veninde fornuftigt fået mig til at tage gode sko på, to minutter før vi skulle ud ad døren – ellers var jeg vist aldrig kommet med op. Vi gik en både halv-vild og hel-flot gåtur på våde sten og klipper, før vi nåede frem til nedenstående.
Mere vandfald.
Der var overraskende mange turister og marokkanere, der havde fået samme ide og var smuttet hen til vandfaldet, så vi blev mødt af en mindre fest, da vi kom derop. Den fik jeg desværre ikke taget billeder af, for jeg var vist ved at forsøge ikke at falde i vandet, som vi skulle krydse.
Efter vandfaldsturen fik vi sen frokost ved en af de mange restauranter, der lå langs med floden, som vandfaldet faldt ned i, som vandfald nu gør.
Det var i øvrigt ret spøjst – ikke floden, men restauranterne – for mange kilometer langs floden lå masser af små, hjemmeflikkede broer af små brædder. Samtidig lå der nok 50 restauranter side om side langs floden, som hver kunne dække op til den gode side af 100 mennesker med plastikstole og sofaer. Her er bare et lille bitte udsnit.
Og en bro mere. Den gamle kunne ikke klare mosten længere.
På vejen tilbage var der også et surprisestop (hvis vi havde sat os ind i den tur, vi havde købt, havde vi måske vist det, men overraskelser er altid godt) ved nogle kameler. Vi var dog ikke oppe at ride, da jeg havde prøvet det før, og ingen af os brændte for det i fem minutter, så i stedet hyggede vi os med at tage halvtossede kamelbilleder.
Inden jeg slutter indlægget, bevæger jeg mig tilbage til Marrakech for en stund. For når man er i Marokko og lignende steder, er hammam virkelig oplagt. Man kan både købe luksus-turist-hammam eller gå med de lokale til ingen penge (og knap så meget luksus) – eller købe turistversionen uden alt for meget gøgl. Vi tog en turistversion, for vi trængte til massage. Dagen før havde vi fået en lille rundvisning i en “lokal” hammam dagen før, og det må jeg klart prøve næste gang.
Her fik vi udleveret badekåbe, håndklæde og det bedste af det hele: labre, lyserøde tøfler.
Vi købte en god time med det hele: hammam, rhassoul (marokkansk ler-sæbe), massage og alt det der. Det var så lækkert. Vi skulle dog lige vænne os til, at der stod to fremmede kvinder og tog os på brysterne. Åh, yes. Man skal nemlig kun have trusser på. Det er hænder, som absolut ved, hvad de laver, og jeg følte mig hurtigt tryg ved de kyndige kvinder. Til gengæld var jeg flad af grin, da jeg fik fodmassage, for ligegyldigt hvor hårdt man tager fat på mine fødder, når man masserer dem, er jeg stadig hamrende kilden.
Jeg kunne skrive meget mere om den (lidt for) korte og meget dejlige ferie i Marrakech, men alting med måde, som man siger. Men to ting må jeg sige: Prøv det! Og jeg skal også selv tilbage engang.
Til slut får du i stedet et billede af nogle storke. Det er mest til ære for min mor, der tager storkebilleder med hjem fra ferier i Polen. Vi så 12-14 storke samme sted, hvilket mit kamera dog ikke kunne fange. De er altså ikke helt uddøde, selvom de ikke gider at flyve til Danmark om sommeren.
0 kommentarer