På tur i Aladdins hule i Marokko, del I

Marrakech vrimler med skøre gadesælgere, hjælpsomme indbyggere, kald til bøn fem gange i døgnet, en konstant duft af røgelse og krydderier, de smukkeste tæpper og smykker, myntete alle steder blandet med tvivlsomt salg af mobiltelefoner og neonarmbånd om aftenen på Jemaa el Fna – medinaens hjerte.

Jeg håber ikke, jeg fornærmer nogen herboende marokkanere ved at kalde medinaen i Marrakech for Aladdins hule. Det er i absolut god mening. Aldrig har jeg været et sted, hvor jeg har haft lyst til at smide så meget guld omkring mig, fordi souken (markedet i medinaen) havde alt, hvad mit hjerte begærede – og lidt til.

Men for at gå tilbage til start: I den korte ferie jeg havde mellem eksamener og studiestart tog jeg fire dage til Marrakech med en skøn veninde. Nogle gange har jeg brug for at komme helt væk for at slappe af, for ellers kommer jeg hurtigt til at bruge tiden på arbejde, oprydning og alle mulige andre ting end at holde fri.

Selvom fire dage ikke lyder af meget, nåede vi at opleve en masse dejlige ting. Vi ankom lørdag klokken tidligt, da vi var fløjet fra Kastrup klokken 6 om morgenen (og dermed stået op kl. 3.25), så vi havde hele lørdagen foran os.

Den skulle klart startes med at fare grusomt vild i byen på jagt efter et kort. Ingen af os er gode udi i det franske (sådan er det, når man har haft tysk i folkeskolen og spansk i gymnasiet), hvilket kan blive en kende problematisk i et arabisktalende land, som er tidligere fransk koloni. Med andre ord: Marokkanernes engelsk er ikke altid det bedste. Heldigvis stødte vi på nogle hjælpsomme og engelsktalende marokkanere, der både hjalp os med at finde et kort og fik prakket os en tur til Ourika Valley (der har flotte vandfald) på. Win-win for begge parter. Mere om Ourika i næste indlæg.

Vi boede i en Riad, der er en gammel, stor villa, som er omdannet til et hotel-lignende sted. Vi havde et værelse med dobbeltseng og eget toilet og bad (med guldarmatur!) samt adgang til masser af hyggeligt indendørsareal og tagterrasse.

Hele molevitten havde vi lejet gennem airbnb til nærmest ingen penge (cirka 350 kr. pr. mand for fire nætter, uden morgenmad), hvilket virkelig var value for money. Min veninde så de normale priser, så man kan vist roligt sige, at vi kom i lavsæsonen. Vi boede 5 minutters gang fra hovedtorvet Jemaa el Fna, lige midt i medinaen, hvilket var helt perfekt: Vi kunne gå rundt i byen og havde samtidig mulighed for at komme hjem og smide os på sengen i fem minutter eller bare lægge vores nyindkøbte herligheder fra os.

Jeg kan klart anbefale airbnb til formålet; man skal dog være opmærksom på, at mange af de værelser, som bliver udlejet, netop er sådanne riads, så man kommer sjældent til at bo privat, hvis det er det, man ønsker. Vi havde dog gode snakke med personalet og fik også hjælp af dem, så godt de kunne.

Morgenmad var ikke inkluderet, men vi købte os til det første og sidste morgen. En herlig blanding af marokkansk og intercontinental breakfast:

I Marrakech kunne man stille sin tørst med juice overalt. På Jemaa el Fna (hovedtorvet) kostede en friskpresset appelsinjuice den nette sum af 4 Dirham, hvilket svarer til 3 kroner. Af uransagelige årsager havde appelsinjuicesælgerne valgt at placere omtrent 40 ens boder lige ved siden af hinanden. Om det er en god forretning, fik jeg ikke spurgt dem om.

Der var også appelsintræer og klementintræer overalt.

Angående juice så fik vi et nærmest fast juice-sted næsten ved siden af Jemaa el Fna. Her lavede de avokadojuice (muligvis med noget andet i også), og det smagte noget så godt. Jeg må snart forsøge mig med det. Nedenfor en skønsom blanding af den omtalte avokadojuice og couscous, tagine og mere tagine. Deres mad er overraskende lidt stærk, men det smager virkelig skønt.

Og boder med dadler og nødder.

 

 

 

Føromtalte Jemaa el Fna by night.

Mere om Marrakech følger i næste indlæg.