Ovnbagt græskar

IMG_0945webDet er så simpel en ret, at det næsten er flabet at give den et helt indlæg for sig selv. Alligevel synes jeg, den fortjener at komme på, bare fordi ovnbagt græskar er så uforskammet dejligt. Også selvom det ikke helt er årstid for det længere.

Til en stor portion skal du bruge:

  • Et par håndfulde frisk spinat
  • 1/2 butternut græskar
  • Lidt olivenolie
  • Urtesalt
  • Peber
  • Sesamfrø
  • Lidt friskpresset citronsaft

Sæt ovnen på 175 grader. Skræl græskarret og skær det i mundrette bidder. Bland med olie, sesamfrø, urtesalt og peber og bag i ovnen, til det er færdigt. Det tager ca. 30 minutter.

Vask spinaten og tør den. Anret spinaten nederst og det bagte græskar ovenpå. Dryp med lidt citronsaft og nyd.

Retten kan sagtens spises for sig selv, men ellers er det en gang dejligt tilbehør.

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    Efterårsmad | Bærmonster
    19. februar 2016 at 15:45

    […] græskar, der er over det hele lige nu? Så er en varmende græskarsuppe oplagt, eller hvad med ovnbagt græskar som hovedret eller […]

  • Skriv en kommentar