• Opskrifter
    • Bærmonster Klassisk
    • Brød og bagværk
    • Desserter
    • Drikkelse
    • Efterår
    • Fermenterede sager
    • Frokost
    • Hovedretter
    • Jul
    • Kager
    • Morgenmad
    • Salater
    • Salt
    • Småkager
    • Sommer
    • Sødt
    • Suppe
    • Syltede salte sager
    • Syltede søde sager
    • Tilbehør
  • Bæredygtig hverdag
    • Bærmonsters køkken
    • DIY
    • Grønne fingre
    • Kultur
    • Link love
    • Naturlig skønhed
    • Rejser
      • Danmark
      • Europa
      • Afrika
      • Asien og Mellemøsten
      • Asien: Myanmar
    • Små ting
    • Sustainable Sunday
    • Tanker om ting
  • Yoga
    • Book en yogalærer
    • MaLuna Yoga
  • Om og kontakt
    • Bag om Bærmonster
    • CV
    • Om bloggen
    • Kontakt
    • Reklamepolitik

Bærmonster

Tilbehør

Baba ganoush

Bruschetta

Bønnespread med græskarkernesmør

Bønnespread med tomat-solsikkekernesmør, spicy

Cashewnøddesmør med vanilje

Citron-humus

Fermenterede grøntsager / surkål

Fermenterede squash

Græskarkernesmør

Guacemole

Haydari

Humus – den lækreste og mest cremede version

Mandelsmør

Mandelsmør med kanel

Ovnbagt aubergine og peberfrugt

Pesto med mandler

Raita

Ramsløgspesto

Ramsløgssalt

Rødbedechips

Sambal oelek

Solsikkekernesmør med tomat

Tomatsalsa (Pico de gallo)

Tomatsauce med smør

Ærtehumus

Marianne Luna Baermonster.dk

Velkommen til!

Jeg hedder Marianne Luna, og Bærmonster er mit digitale hjem. Her skriver jeg om salater, smoothie og suppe, mine forsøg på at få grønne fingre, yoga, rejser, hverdagslykke og om min rejse til at leve mere bæredygtigt - både på det ydre og indre plan.

Jeg håber, du vil læse med. Jeg bliver altid glad for spørgsmål og kommentarer, både søde og konstruktivt kritiske.

Søg og du skal finde

Instagram

  • MENS VI VENTER 🐢 Jeg er jo italiensk gift. ❤️ Sidste år fejrede vi jul i Italien, og der oplevede jeg for første gang krybbespil på italiensk - “Presepe”. Det er en noget anden størrelse end vores små danske krybbespil eller vatterede julelandskaber. I Napoli kan man finde hø over det hele i juledagene, for der er altid et krybbespil i nærheden. Både levende og “døde”, store og små. Og gerne med en masse lys og lir. Her i Danmark skulle man efterhånden tro, af julen starter dagen efter Halloween og slutter 25. december. I Italien er de stadig med på, at julen varer fra den 24. december til Helligtrekonger 6. januar. På det punkt holder jeg med italienerne; jeg elsker jul, men synes, den bliver udvandet, hvis den starter i november (1. december er jeg dog klar 🤶🏻🎅🏼). I Presepe flytter Jesus først ind den 24./25. december. Og de vise mænd venter også pænt til det er deres tur. Presepe er altså lidt mere interaktivt - og som regel mere blinkende og med farvet lys. 😅 Så i år kører vi et lille kitchet Presepe her i lejligheden, hvor Jesus og englene og de vise mænd og hyrderne pænt må vente. Lige nu vandrer Maria og Josef mod Bethlehem. Den tur var jeg egentlig ret glad for, jeg slap for, da jeg var gravid. 😅
  • TAKEOVER: Moderne stofbleer 💚♻️ Fra i morgen søndag og den næste uge huserer jeg på @stofblemor. Her vil jeg fortælle om vores erfaringer med moderne stofbleer. Vi har brugt stofbleer til ham den skønne (den mindste af dem, ikke ham, jeg er gift med 😅) siden han blev født, så i 5,5 måneder. Det giver selvfølgelig en del ekstra vasketøj. Derfot gjorde jeg det nok ikke, hvis vi ikke havde egen vaskemaskine. Til gengæld giver det mindre affald og ingen indkøbsture efter bleer. Og vigtigst af alt er det godt for miljøet og mit barns hud. 💚 Jeg har slet ikke fået delt om det på min egen profil endnu. Tænker at samle lidt op i min story efter takeover, hvis nogen er interesseret? Har du erfaring med moderne stofbleer? Hvis ikke - og hvis du har børn - er det så noget, du kunne finde på?
  • VOGN eller VIKLE? Da jeg blev gravid med min søn, var jeg i tvivl om, hvorvidt vi overhovedet havde brug for en barnevogn. Efter at have læst om andre, der tog deres babyer med i vikle overalt, blev jeg vild med tanken om både nærhed og nemhed. Vi endte dog også med en vogn. En kombivogn (med barnevogn og klapvognsdel) fra Emmaljunga købt på @dbadk, venligst sponsoreret af mine forældre. 😊 De første 4 måneder brugte vi kun barnevognen to gange og en enkelt gang som transport til tasker. For jeg var slet ikke klar til adskillelsen før. Men min ryg har godt af lidt aflastning til længere ture, og han sover længere lure i barnevognen. Til gengæld vil han ikke være i vognen, hvis det ikke er for at sove - hvilket jeg tænker er helt fair. 😊 Så jeg har altid en vikle med, når vognen bliver luftet. Nu bruger vi både vikle og vogn, vogn til lure og vikle til vågentid og kortere lure og alle de små snakke (jeg taler ret meget til ham, når hi går tur 😊). Det fungerer for os. Og netop hvad der fungerer synes jeg er så vigtigt. Jeg har selv en masse idealer om mit forælderskab, men prøver også at være realist. Det vigtigste er, at han trives, og at vi trives som familie. At vi tager hans signaler som fx gråd seriøst. ❤️ Hvad der fungerer for en familie fungerer måske ikke for en anden. Vi er både ens og forskellige som mennesker og forældre og babyer. ❤️ . . . . . . . . Her var vognen (og mit barn, naturligvis 😄) på tur til Mother Circle i går med et overskud af planterne derhjemme til at give væk. Vi vælter nemlig i bl.a. magiske, velduftende geranium. 💚
  • CYKLUS ⭕️ Noget må dø For at nyt kan spire frem Men kernen bliver Det er alt det udenom Der må lade livet Vi kan ikke beholde alt Hvis der skal være plads til nyt ⭕️ Årstidernes cyklus og træernes taben af blade uden at stammen dør er en kærlig og stærk og vild påmindelse i livet. I mange år var november min værste måned. Grå. Sort. Ligeså hadede jeg min PMS-fase og var ikke fan af de menstruationssmerter, jeg bøvlede med. For årstidernes cyklus og kvindens/den menstruerendes menstruationscyklus og månens cyklus hænger så smukt sammen og kan lære os uendelig meget. Hvis vi også tør være i mørket. I transformationen. Nu tør jeg. Jeg stifter fred med november. For andet år i træk stifter jeg fred - efter jeg for to år siden begyndte at studere menstruationscyklus. Alting tager tid.
  • Sådan sover mit barn 〰️ Jeg deler ikke meget for tiden. Fordi jeg står midt i en transformation af rang: Moderskabet. 〰️ (En disclaimer: Jeg er IKKE ude på at mommy-shame nogen. ❤️ Nedenstående er, hvad jeg/vi gør.) 〰️ Til at stå trygt i mit moderskab hjælper det mig at unlearne en masse og følge min intuition. 〰️ Jeg gør ikke alting i mit moderskab som samfundet forventer. Vi søvntræner ikke. Vi startede ikke grød ved 4 måneder. Vi venter med adskillelsen. I stedet: Stresser vi ikke over babysøvn. Mit barn på 4,5 måned sover stort set alle lure på mig, i viklen eller på min mand. Nogle lure varer 30 minutter, andre 1,5 time. Det er fint, for han skal nok få sovet nok. Vi samsover om natten. Putter ham, når han virker træt og ammer ham i søvn. Ja, det tager tid, men det er derfor, jeg er på barsel: For vores nærhed og tilknytning. Jeg friammer, altså tilbyder brystet så snart han virker sulten/nærhedssøgende. Fordi: Hvem vil nogensinde sige til en voksen: “Du må ikke spise, drikke eller få nærhed nu?” Vi starter BLW (baby-led-weaning) op, når han er 6 måneder. Jeg er sikker på, at det bliver en sanselig fest og en masse oprydning. 😅 Jeg vikler og bærer. (Og nej, det får man ikke vingummibørn af.) Fordi nærhed er essentielt for vores tilknytning - som jeg som den voksne har ansvaret for. (Og ja, det kræver også en del skyggearbejde for mit vedkommende.) For mig giver det ro i mit moderskab ikke at skulle følge en søvnmodel eller et ammeskema. At kigge på mit barn: Trives han, er han tryg, er der våde bleer og afføring, tager han på? Så er det nok, som det skal være. Også selvom vi nogle gange har biksede dage med overstimuleret barn, ondt i maven og lignende. Vi voksne har jo heller ikke kun solskinsdage. 〰️ Hvis du er mor/far: Hvad lægger du vægt på i dit forælderskab?
  • Tomater og hverdagslykke 🌱 I februar (såvidt min ammehjerne husker) såede jeg økologiske tomater. I maj plantede jeg dem ud. Vores sydvendte altan har nok haft lidt for meget skygge fra altanen over, så vi har haft flere grønne tomater end røde. Men de få vi har nydt, har vi stornydt. Glæden ved at plante (en lillebitte del af) sin egen mad er urbiologisk og stor. I går plukkede jeg alle de grønne tomater og fermenterede dem i saltlage med hvidløg, peber, sennepsfrø og koriander, mens mit hoved og nakke gjorde ondt. Natamning har ført til en nerve i klemme i nakken. Med lidt bihulebetændelse oveni og en sød baby at tage vare på har ærlig talt gjort mig lidt selvmedlidende her i weekenden. Så er det ekstra godt, at man kan fermentere lidt. Hovedpinen er heldigvis på retur og forhåbentlig helt væk længe før tomaterne er færdige med at fermentere. 💚
  • Septembersøndagssolskin. 🌞
  • VIKLE: En kærlighedserklæring til at bære mit barn 〰️ Åh, hvor er jeg vild med at vikle lillemanden. 💗 〰️ Jeg er vild med at vikle, fordi jeg har ham tæt på. Både fordi jeg ved, det er det bedste for ham som lillebitte menneske at være fysisk tætte (ifølge tilknytningspsykologi, men også ifølge min intuition - jeg kan mærke det på ham). Det føles også som det bedste for mig som mor at have ham tæt på. 〰️ Vi knytter bånd. Ved at amme, være hud mod hud og generelt være fysisk tætte. Jeg kan mærke ham og hans behov bedre, når han er fysisk tæt på. 〰️ Han sover bedst på mig eller min mand. Han falder hurtigt i søvn i viklen, fordi det både er tæt kropskontakt og i bevægelse. Jeg vikler ham, når han har en ren ble og har ammet, så han er tilfreds inden han kommer op. Men jeg skal helt sikkert snart øve mig i at amme i en vikle. 〰️ Mens min krop stille og roligt bliver stærkere og jeg kan bære ham længere, bliver han også tungere. Det er en helt lille workout, særligt for min core og bækkenbund (nåja, og generelt er det at gå god og blid helkropstræning). 〰️ Samtidig synes jeg, det er virkelig praktisk: I stedet for at slæbe rundt på en tung og bred barnevogn, kan jeg gå med ham og en puslerygsæk, og kan dermed have alt med til en dagstur uden det fylder meget. Det er også en god øvelse for mig i at pakke mere minimalistisk. 😉 〰️ Selv nåede jeg kun én tur med en strækvikle, før jeg gik over til fastvikle, for jeg syntes faktisk, det var nemmere. Jeg har to fastvikler, så der er en ren, hvis den anden er til vask, hvilket dog er sjældent. Og der er hamp i begge vikler, så de skal lige “breakes” lidt igen efter vask. Nåja, og jeg har en ringslynge og en vikletai og jeg leder efter en lækker vintervikle med uld i. Det griber muligvis om sig, det vikling. 🙈 Men når man nu vikler dagligt er det både rart med gode redskaber, men også vigtigt, da gode vikler kan få selv tunge børn til at virke lette. 〰️ Jeg kan ikke holde til at vikle ham hele tiden, men jo større han bliver, jo mere vil han også selv have mulighed for at sprælle indimellem. 😉 Men vi vikler dagligt, fordi det giver tryghed, er praktisk og giver ham en god lur. 〰️ Hvis du har mindre børn, vikler du?
  • YOGA og efterfødselskrop 💗 〰️ ➰Sponsoreret: Jeg har fået et par leggings fra @moonchildyogawear mod at skrive lidt om dem. 〰️ Jeg har på en måde kendt @moonchildyogawear før det blev en realitet. Da @goyogi.dk var en helt ny webshop og endnu ikke havde en fysisk butik, købte jeg mine “cirkusleggings” i mange farver fra K-deer ved GoYogi. Da jeg boede lige i nærheden af Louise, der havde startet webshoppen, aftalte vi, at jeg kunne komme forbi hende og hente dem. Det blev starten på en hyggelig yogasamtale, hvor Louise fortalte om planerne for det dengang kommende mærke Moonchild. ✨ 〰️ En ting, jeg gerne vil støtte, er dygtige iværksætterkvinder som Louise, der også har bæredygtighed som en vigtig del af virksomheden. Her bl.a. som det, at produktionen foregår i Europa og brug af bedre tøjfibre. Siden jeg prøvede mine første Moonchild-leggings for flere år siden, har de været mine yndlings: Dejligt elastiske, højtaljede, godt fit, holdbare (det er også et vigtigt bæredygtighedsparameter) og i flotte farver og mønstre. 〰️ Og her står jeg, ganske ude af “yoga-form”. I en krop, der fødte gulddrengen for halvanden måned siden. Fuld af ammefedt og med en blød mave. 〰️ Nogle gange er jeg noget træt af de ekstra deller og min store barm. Men så husker jeg mig på, at min krop er stærk. Jeg bøvlede godt nok med bækkensmerter under graviditeten, men jeg har båret og født et barn. Og jeg har brysterne fulde af mælk til at give min søn den mad, han har brug for. Det er da vidunderligt heldigt. 💖 〰️ Yoga dyrker jeg ærlig talt ikke meget af for tiden. Af den fysiske slags, vel at mærke. Men jeg trækker vejret, laver bækkenbundsøvelser og går ture. Og øver den nok vigtigste praksis: Nærvær. At være der, hvor jeg er. Med mit barn. I min lillebitte, kæmpestore verden. 💗 〰️ Til foråret lykkes det mig forhåbentlig at tage en efterfødselsyogalæreruddannelse, for jeg synes, der er så meget at give gravide og kvinder, der har født. 💖 〰️ Yoga er for alle kroppe. ✨ 〰️ Dyrker du yoga?

Nyeste indlæg

  • Et farvel og en ny begyndelse
  • Hvordan kan man holde en fredelig jul?
  • Yogalærere kan – selvfølgelig – også få ondt
  • Sustainable Sunday: Zero Waste – Rot
  • Sustainable Sunday: Zero Waste – Recycle

Arkivarens yndlingssted

Følg med på @mariannelunar

  • MENS VI VENTER 🐢 Jeg er jo italiensk gift. ❤️ Sidste år fejrede vi jul i Italien, og der oplevede jeg for første gang krybbespil på italiensk - “Presepe”. Det er en noget anden størrelse end vores små danske krybbespil eller vatterede julelandskaber. I Napoli kan man finde hø over det hele i juledagene, for der er altid et krybbespil i nærheden. Både levende og “døde”, store og små. Og gerne med en masse lys og lir. Her i Danmark skulle man efterhånden tro, af julen starter dagen efter Halloween og slutter 25. december. I Italien er de stadig med på, at julen varer fra den 24. december til Helligtrekonger 6. januar. På det punkt holder jeg med italienerne; jeg elsker jul, men synes, den bliver udvandet, hvis den starter i november (1. december er jeg dog klar 🤶🏻🎅🏼). I Presepe flytter Jesus først ind den 24./25. december. Og de vise mænd venter også pænt til det er deres tur. Presepe er altså lidt mere interaktivt - og som regel mere blinkende og med farvet lys. 😅 Så i år kører vi et lille kitchet Presepe her i lejligheden, hvor Jesus og englene og de vise mænd og hyrderne pænt må vente. Lige nu vandrer Maria og Josef mod Bethlehem. Den tur var jeg egentlig ret glad for, jeg slap for, da jeg var gravid. 😅
  • TAKEOVER: Moderne stofbleer 💚♻️ Fra i morgen søndag og den næste uge huserer jeg på @stofblemor. Her vil jeg fortælle om vores erfaringer med moderne stofbleer. Vi har brugt stofbleer til ham den skønne (den mindste af dem, ikke ham, jeg er gift med 😅) siden han blev født, så i 5,5 måneder. Det giver selvfølgelig en del ekstra vasketøj. Derfot gjorde jeg det nok ikke, hvis vi ikke havde egen vaskemaskine. Til gengæld giver det mindre affald og ingen indkøbsture efter bleer. Og vigtigst af alt er det godt for miljøet og mit barns hud. 💚 Jeg har slet ikke fået delt om det på min egen profil endnu. Tænker at samle lidt op i min story efter takeover, hvis nogen er interesseret? Har du erfaring med moderne stofbleer? Hvis ikke - og hvis du har børn - er det så noget, du kunne finde på?
  • VOGN eller VIKLE? Da jeg blev gravid med min søn, var jeg i tvivl om, hvorvidt vi overhovedet havde brug for en barnevogn. Efter at have læst om andre, der tog deres babyer med i vikle overalt, blev jeg vild med tanken om både nærhed og nemhed. Vi endte dog også med en vogn. En kombivogn (med barnevogn og klapvognsdel) fra Emmaljunga købt på @dbadk, venligst sponsoreret af mine forældre. 😊 De første 4 måneder brugte vi kun barnevognen to gange og en enkelt gang som transport til tasker. For jeg var slet ikke klar til adskillelsen før. Men min ryg har godt af lidt aflastning til længere ture, og han sover længere lure i barnevognen. Til gengæld vil han ikke være i vognen, hvis det ikke er for at sove - hvilket jeg tænker er helt fair. 😊 Så jeg har altid en vikle med, når vognen bliver luftet. Nu bruger vi både vikle og vogn, vogn til lure og vikle til vågentid og kortere lure og alle de små snakke (jeg taler ret meget til ham, når hi går tur 😊). Det fungerer for os. Og netop hvad der fungerer synes jeg er så vigtigt. Jeg har selv en masse idealer om mit forælderskab, men prøver også at være realist. Det vigtigste er, at han trives, og at vi trives som familie. At vi tager hans signaler som fx gråd seriøst. ❤️ Hvad der fungerer for en familie fungerer måske ikke for en anden. Vi er både ens og forskellige som mennesker og forældre og babyer. ❤️ . . . . . . . . Her var vognen (og mit barn, naturligvis 😄) på tur til Mother Circle i går med et overskud af planterne derhjemme til at give væk. Vi vælter nemlig i bl.a. magiske, velduftende geranium. 💚
  • CYKLUS ⭕️ Noget må dø For at nyt kan spire frem Men kernen bliver Det er alt det udenom Der må lade livet Vi kan ikke beholde alt Hvis der skal være plads til nyt ⭕️ Årstidernes cyklus og træernes taben af blade uden at stammen dør er en kærlig og stærk og vild påmindelse i livet. I mange år var november min værste måned. Grå. Sort. Ligeså hadede jeg min PMS-fase og var ikke fan af de menstruationssmerter, jeg bøvlede med. For årstidernes cyklus og kvindens/den menstruerendes menstruationscyklus og månens cyklus hænger så smukt sammen og kan lære os uendelig meget. Hvis vi også tør være i mørket. I transformationen. Nu tør jeg. Jeg stifter fred med november. For andet år i træk stifter jeg fred - efter jeg for to år siden begyndte at studere menstruationscyklus. Alting tager tid.
  • Sådan sover mit barn 〰️ Jeg deler ikke meget for tiden. Fordi jeg står midt i en transformation af rang: Moderskabet. 〰️ (En disclaimer: Jeg er IKKE ude på at mommy-shame nogen. ❤️ Nedenstående er, hvad jeg/vi gør.) 〰️ Til at stå trygt i mit moderskab hjælper det mig at unlearne en masse og følge min intuition. 〰️ Jeg gør ikke alting i mit moderskab som samfundet forventer. Vi søvntræner ikke. Vi startede ikke grød ved 4 måneder. Vi venter med adskillelsen. I stedet: Stresser vi ikke over babysøvn. Mit barn på 4,5 måned sover stort set alle lure på mig, i viklen eller på min mand. Nogle lure varer 30 minutter, andre 1,5 time. Det er fint, for han skal nok få sovet nok. Vi samsover om natten. Putter ham, når han virker træt og ammer ham i søvn. Ja, det tager tid, men det er derfor, jeg er på barsel: For vores nærhed og tilknytning. Jeg friammer, altså tilbyder brystet så snart han virker sulten/nærhedssøgende. Fordi: Hvem vil nogensinde sige til en voksen: “Du må ikke spise, drikke eller få nærhed nu?” Vi starter BLW (baby-led-weaning) op, når han er 6 måneder. Jeg er sikker på, at det bliver en sanselig fest og en masse oprydning. 😅 Jeg vikler og bærer. (Og nej, det får man ikke vingummibørn af.) Fordi nærhed er essentielt for vores tilknytning - som jeg som den voksne har ansvaret for. (Og ja, det kræver også en del skyggearbejde for mit vedkommende.) For mig giver det ro i mit moderskab ikke at skulle følge en søvnmodel eller et ammeskema. At kigge på mit barn: Trives han, er han tryg, er der våde bleer og afføring, tager han på? Så er det nok, som det skal være. Også selvom vi nogle gange har biksede dage med overstimuleret barn, ondt i maven og lignende. Vi voksne har jo heller ikke kun solskinsdage. 〰️ Hvis du er mor/far: Hvad lægger du vægt på i dit forælderskab?
  • Tomater og hverdagslykke 🌱 I februar (såvidt min ammehjerne husker) såede jeg økologiske tomater. I maj plantede jeg dem ud. Vores sydvendte altan har nok haft lidt for meget skygge fra altanen over, så vi har haft flere grønne tomater end røde. Men de få vi har nydt, har vi stornydt. Glæden ved at plante (en lillebitte del af) sin egen mad er urbiologisk og stor. I går plukkede jeg alle de grønne tomater og fermenterede dem i saltlage med hvidløg, peber, sennepsfrø og koriander, mens mit hoved og nakke gjorde ondt. Natamning har ført til en nerve i klemme i nakken. Med lidt bihulebetændelse oveni og en sød baby at tage vare på har ærlig talt gjort mig lidt selvmedlidende her i weekenden. Så er det ekstra godt, at man kan fermentere lidt. Hovedpinen er heldigvis på retur og forhåbentlig helt væk længe før tomaterne er færdige med at fermentere. 💚
  • Septembersøndagssolskin. 🌞
  • VIKLE: En kærlighedserklæring til at bære mit barn 〰️ Åh, hvor er jeg vild med at vikle lillemanden. 💗 〰️ Jeg er vild med at vikle, fordi jeg har ham tæt på. Både fordi jeg ved, det er det bedste for ham som lillebitte menneske at være fysisk tætte (ifølge tilknytningspsykologi, men også ifølge min intuition - jeg kan mærke det på ham). Det føles også som det bedste for mig som mor at have ham tæt på. 〰️ Vi knytter bånd. Ved at amme, være hud mod hud og generelt være fysisk tætte. Jeg kan mærke ham og hans behov bedre, når han er fysisk tæt på. 〰️ Han sover bedst på mig eller min mand. Han falder hurtigt i søvn i viklen, fordi det både er tæt kropskontakt og i bevægelse. Jeg vikler ham, når han har en ren ble og har ammet, så han er tilfreds inden han kommer op. Men jeg skal helt sikkert snart øve mig i at amme i en vikle. 〰️ Mens min krop stille og roligt bliver stærkere og jeg kan bære ham længere, bliver han også tungere. Det er en helt lille workout, særligt for min core og bækkenbund (nåja, og generelt er det at gå god og blid helkropstræning). 〰️ Samtidig synes jeg, det er virkelig praktisk: I stedet for at slæbe rundt på en tung og bred barnevogn, kan jeg gå med ham og en puslerygsæk, og kan dermed have alt med til en dagstur uden det fylder meget. Det er også en god øvelse for mig i at pakke mere minimalistisk. 😉 〰️ Selv nåede jeg kun én tur med en strækvikle, før jeg gik over til fastvikle, for jeg syntes faktisk, det var nemmere. Jeg har to fastvikler, så der er en ren, hvis den anden er til vask, hvilket dog er sjældent. Og der er hamp i begge vikler, så de skal lige “breakes” lidt igen efter vask. Nåja, og jeg har en ringslynge og en vikletai og jeg leder efter en lækker vintervikle med uld i. Det griber muligvis om sig, det vikling. 🙈 Men når man nu vikler dagligt er det både rart med gode redskaber, men også vigtigt, da gode vikler kan få selv tunge børn til at virke lette. 〰️ Jeg kan ikke holde til at vikle ham hele tiden, men jo større han bliver, jo mere vil han også selv have mulighed for at sprælle indimellem. 😉 Men vi vikler dagligt, fordi det giver tryghed, er praktisk og giver ham en god lur. 〰️ Hvis du har mindre børn, vikler du?
Facebook Twitter Instagram Pinterest Bloglovin LinkedIn RSS

Baermonster.dk er en del af blognetværket Sustain Daily.

Al tekst og alle fotos på denne blog tilhører Marianne Luna. Tekst og billeder er dermed beskyttet af ophavsretsloven og må ikke kopieres eller genbruges. Indholdet må ikke bruges i nogen form for kommercielle sammenhænge uden foregående aftale med mig. Blogger du selv, er du naturligvis velkommen til at blive inspireret af mine opskrifter, så længe du linker tydeligt og direkte tilbage til det specifikke indlæg på baermonster.dk. Du skal dog stadig skrive din egen tekst og tage dine egne billeder. Hvis du vil bruge mine fotos, opskrifter eller hele tekster i på din blog eller i kommercielt øjemed, beder jeg dig kontakte mig på baermonster(at)gmail.com. På forhånd tak, fordi du respekterer dette.