• Opskrifter
    • Bærmonster Klassisk
    • Brød og bagværk
    • Desserter
    • Drikkelse
    • Efterår
    • Fermenterede sager
    • Frokost
    • Hovedretter
    • Jul
    • Kager
    • Morgenmad
    • Salater
    • Salt
    • Småkager
    • Sommer
    • Sødt
    • Suppe
    • Syltede salte sager
    • Syltede søde sager
    • Tilbehør
  • Bæredygtig hverdag
    • Bærmonsters køkken
    • DIY
    • Grønne fingre
    • Kultur
    • Link love
    • Naturlig skønhed
    • Rejser
      • Danmark
      • Europa
      • Afrika
      • Asien og Mellemøsten
      • Asien: Myanmar
    • Små ting
    • Sustainable Sunday
    • Tanker om ting
  • Yoga
    • Book en yogalærer
    • MaLuna Yoga
  • Om og kontakt
    • Bag om Bærmonster
    • CV
    • Om bloggen
    • Kontakt
    • Reklamepolitik

Bærmonster

Drikkelse

Ananasmoothie

Banan-kakao-shake (eller sukkerfri kakaomælk sådan cirka)

Blåbærsmoothie

Bærsmoothie

Bærsmoothie: Favoritterne

Gløgg

Greenie med bladselleri

Greenie med fennikel

Greenie med havtorn

Grøn bananis eller smoothie

Hindbærsmoothie

Hyldeblomstsaft

Hyldebærsaft mod forkølelse

Hyldetoddy

Iskaffe

Iste uden sukker

Kakaomælk (uden sukker og med plantemælk)

Kombucha – guide

Lys gløgg uden alkohol

Mandelmælk (og mandelmel)

Mango lassi

Mangosmoothie

Mangosmoothie med banan

Mangosmoothie med spinat

Nøddemælk: Cashewnøddemælk og paranøddemælk

Peach melba-smoothie

Rødbedesmoothie

Rødbedesmoothie med æble

Rå, vegansk eggnog

Smoothie med jordbær og havtorn

Solbær-daiquiri

Solbærsmoothie

Vandkefir – guide

Vandkefir-favoritter

Vandmelonsmoothie

Varm kakao

Marianne Luna Baermonster.dk

Velkommen til!

Jeg hedder Marianne Luna, og Bærmonster er mit digitale hjem. Her skriver jeg om salater, smoothie og suppe, mine forsøg på at få grønne fingre, yoga, rejser, hverdagslykke og om min rejse til at leve mere bæredygtigt - både på det ydre og indre plan.

Jeg håber, du vil læse med. Jeg bliver altid glad for spørgsmål og kommentarer, både søde og konstruktivt kritiske.

Søg og du skal finde

Instagram

  • Tomater og hverdagslykke 🌱 I februar (såvidt min ammehjerne husker) såede jeg økologiske tomater. I maj plantede jeg dem ud. Vores sydvendte altan har nok haft lidt for meget skygge fra altanen over, så vi har haft flere grønne tomater end røde. Men de få vi har nydt, har vi stornydt. Glæden ved at plante (en lillebitte del af) sin egen mad er urbiologisk og stor. I går plukkede jeg alle de grønne tomater og fermenterede dem i saltlage med hvidløg, peber, sennepsfrø og koriander, mens mit hoved og nakke gjorde ondt. Natamning har ført til en nerve i klemme i nakken. Med lidt bihulebetændelse oveni og en sød baby at tage vare på har ærlig talt gjort mig lidt selvmedlidende her i weekenden. Så er det ekstra godt, at man kan fermentere lidt. Hovedpinen er heldigvis på retur og forhåbentlig helt væk længe før tomaterne er færdige med at fermentere. 💚
  • Septembersøndagssolskin. 🌞
  • VIKLE: En kærlighedserklæring til at bære mit barn 〰️ Åh, hvor er jeg vild med at vikle lillemanden. 💗 〰️ Jeg er vild med at vikle, fordi jeg har ham tæt på. Både fordi jeg ved, det er det bedste for ham som lillebitte menneske at være fysisk tætte (ifølge tilknytningspsykologi, men også ifølge min intuition - jeg kan mærke det på ham). Det føles også som det bedste for mig som mor at have ham tæt på. 〰️ Vi knytter bånd. Ved at amme, være hud mod hud og generelt være fysisk tætte. Jeg kan mærke ham og hans behov bedre, når han er fysisk tæt på. 〰️ Han sover bedst på mig eller min mand. Han falder hurtigt i søvn i viklen, fordi det både er tæt kropskontakt og i bevægelse. Jeg vikler ham, når han har en ren ble og har ammet, så han er tilfreds inden han kommer op. Men jeg skal helt sikkert snart øve mig i at amme i en vikle. 〰️ Mens min krop stille og roligt bliver stærkere og jeg kan bære ham længere, bliver han også tungere. Det er en helt lille workout, særligt for min core og bækkenbund (nåja, og generelt er det at gå god og blid helkropstræning). 〰️ Samtidig synes jeg, det er virkelig praktisk: I stedet for at slæbe rundt på en tung og bred barnevogn, kan jeg gå med ham og en puslerygsæk, og kan dermed have alt med til en dagstur uden det fylder meget. Det er også en god øvelse for mig i at pakke mere minimalistisk. 😉 〰️ Selv nåede jeg kun én tur med en strækvikle, før jeg gik over til fastvikle, for jeg syntes faktisk, det var nemmere. Jeg har to fastvikler, så der er en ren, hvis den anden er til vask, hvilket dog er sjældent. Og der er hamp i begge vikler, så de skal lige “breakes” lidt igen efter vask. Nåja, og jeg har en ringslynge og en vikletai og jeg leder efter en lækker vintervikle med uld i. Det griber muligvis om sig, det vikling. 🙈 Men når man nu vikler dagligt er det både rart med gode redskaber, men også vigtigt, da gode vikler kan få selv tunge børn til at virke lette. 〰️ Jeg kan ikke holde til at vikle ham hele tiden, men jo større han bliver, jo mere vil han også selv have mulighed for at sprælle indimellem. 😉 Men vi vikler dagligt, fordi det giver tryghed, er praktisk og giver ham en god lur. 〰️ Hvis du har mindre børn, vikler du?
  • YOGA og efterfødselskrop 💗 〰️ ➰Sponsoreret: Jeg har fået et par leggings fra @moonchildyogawear mod at skrive lidt om dem. 〰️ Jeg har på en måde kendt @moonchildyogawear før det blev en realitet. Da @goyogi.dk var en helt ny webshop og endnu ikke havde en fysisk butik, købte jeg mine “cirkusleggings” i mange farver fra K-deer ved GoYogi. Da jeg boede lige i nærheden af Louise, der havde startet webshoppen, aftalte vi, at jeg kunne komme forbi hende og hente dem. Det blev starten på en hyggelig yogasamtale, hvor Louise fortalte om planerne for det dengang kommende mærke Moonchild. ✨ 〰️ En ting, jeg gerne vil støtte, er dygtige iværksætterkvinder som Louise, der også har bæredygtighed som en vigtig del af virksomheden. Her bl.a. som det, at produktionen foregår i Europa og brug af bedre tøjfibre. Siden jeg prøvede mine første Moonchild-leggings for flere år siden, har de været mine yndlings: Dejligt elastiske, højtaljede, godt fit, holdbare (det er også et vigtigt bæredygtighedsparameter) og i flotte farver og mønstre. 〰️ Og her står jeg, ganske ude af “yoga-form”. I en krop, der fødte gulddrengen for halvanden måned siden. Fuld af ammefedt og med en blød mave. 〰️ Nogle gange er jeg noget træt af de ekstra deller og min store barm. Men så husker jeg mig på, at min krop er stærk. Jeg bøvlede godt nok med bækkensmerter under graviditeten, men jeg har båret og født et barn. Og jeg har brysterne fulde af mælk til at give min søn den mad, han har brug for. Det er da vidunderligt heldigt. 💖 〰️ Yoga dyrker jeg ærlig talt ikke meget af for tiden. Af den fysiske slags, vel at mærke. Men jeg trækker vejret, laver bækkenbundsøvelser og går ture. Og øver den nok vigtigste praksis: Nærvær. At være der, hvor jeg er. Med mit barn. I min lillebitte, kæmpestore verden. 💗 〰️ Til foråret lykkes det mig forhåbentlig at tage en efterfødselsyogalæreruddannelse, for jeg synes, der er så meget at give gravide og kvinder, der har født. 💖 〰️ Yoga er for alle kroppe. ✨ 〰️ Dyrker du yoga?
  • Et af livets små mirakler. Plantede øko-tomatfrø (som jeg har glemt sorten på 🙈) for et halvt år siden, plantede de småbitte stiklinger ud i foråret. Og selvom vi har været i sommerhus med min familie i en uge og ikke har vandet, har de dybe krukker fungeret i det tørre vejr. Fire tomater er på vej. Ren hverdagsmagi for en altan-tomat-newbie. 🍅🍅💚💚🌱🙏
  • Drengen med det gyldne hår, gulddrengen, Froggy, lille frø, lille ven, skat, mus, musebarn, musling, elskling. Kært barn har i den grad mange kælenavne - også af de halvfjollede. 〰️ Jeg trækker vejret ind i hans gyldne hår. Jeg taler til ham. Synger for ham. Nusser ham. Kysser ham. Ammer ham. Sover. Spiser. Går ture. Øver mig i at vikle. Skifter hans ble (okay, faktisk tror jeg, min mand skifter mere ble end jeg - og han er blevet ret sej til at folde gammeldags stofbleer til bleer. Helt frivilligt. ❤️). Jeg græder. Jeg glædes. Bliver overvældet af forældreskabet. Elsker helt ind i hjertekulen. ❤️ 〰️ Verden både skrumper og vokser med et lille barn. Et lille barn, der er tre uger i dag. Jeg begynder allerede at forstå, hvad forældre mener med, at tiden går hurtigt. Han vokser. Bliver stærkere. Får mere og mere personlighed. ❤️
  • VELKOMMEN TIL VERDEN ❤️ Du har allerede lært mig mere om tålmodighed, afgivelse af kontrol og uendelig, ubetinget kærlighed end nogen anden. Tænk, som hjertet kan vokse uden at briste. Du svømmede ud i vores verden tirsdag nat den 18. juni kl 3.43 i vores stue. Og ud ville du, for jeg var kun i fødsel i tre timer. Jeg, din mor, blev kærligt guidet af vores fantastiske doula Mette og din vidunderlige far. Jordemoderen kom først i sidste øjeblik. Tak for dig, vidunderligste lille minimenneske. Vi elsker dig ubetinget. ❤️ Må du få mange dejlige år på planeten Jorden. 🌍
  • VENTETID 🐢 〰️ Da jeg som 19-årig i forlængelse af et fantastisk højskoleophold var godt to måneder i Etiopien, lærte jeg noget om ventetid. Jeg lærer stadig. 〰️ I den vestlige verden er vi effektive. Ting skal ordnes, vi skal gøre. Hvis bussen er forsinket, er det træls ventetid. I Etiopien og andre mere sydlige lande kommer bussen, når den kommer. Det er ikke ventetid at ville med bussen. For så taler man med de andre, møder måske nye mennesker, holder en mental pause. 〰️ Jeg tror, mange af os nordboere kan lære noget af den mentalitet. Vi kan ikke få bussen til at komme før, det er ude af vores kontrol. Vi kan kontrollere dele af os selv, men ikke verden omkring os. 〰️ Ventetid kan være hård, hvis man venter på noget meget svært. Et svar fra lægen, en stor operation, terminal sygdom, døden. 〰️ Det er også ventetid at bære rundt på et lille kærlighedsbarn. Forhåbentlig god ventetid. ❤️ Som de siger i Karla Kanin Bio: Den, der venter på noget godt, venter aldrig for længe. 〰️ Babyer kommer, når de er klar. Javist, man kan lave akupunktur, akupressur og mere sexede ting, men det er ikke sikkert, at det hjælper. 〰️ Ventetid er tab af kontrol. En øvelse i livet og måske særlig forældreskabet, der må være det største kontroltab. Jeg tror, der er så meget læring at hente, hvis vi er klar. ❤️ 〰️ Mens vi venter på vores kærlighedsbarn her på matriklen, har min mand og jeg stået som to gamle koner ud ad vinduet og fulgt med i malingen af gavlmaleriet her. Observeret. Det er jo ren hverdagsmagi at få malet livets træ lige uden for sin dør mens man venter. 🌳✨ 〰️ Hvordan ser du på ventetid?
  • I dag er det folketingsvalg, Grundlovsdag og fars dag. Jeg har brevstemt, da jeg nærmer mig termin og nødigt vil misse et valg, fordi jeg skulle gå i fødsel. 〰️ På det personlige plan er i dag først og fremmest en helt anden dag: Årsdagen for igangsættelse, fødsel og død af vores lillebitte datter. I dag savner jeg lidt ekstra. Tænder lys. Jeg savner, selvom jeg bærer et nyt liv under mit hjerte. Et kærlighedsbarn. Så ønsket og så elsket. Men ikke det samme barn, som det, vi mistede. Et nyt barn er aldrig den samme sjæl, det er aldrig en erstatning. 〰️ Det er et år siden, vi tog den sværeste beslutning som helt nye forældre, da vi fik beskeden om, at vores datter havde en af de sværeste misdannelser på sit hjerte - hypoplastisk venstre hjertesyndrom. Et halvt hjerte, men hel kærlighed. Skal vi sige farvel nu, eller senere? Kan hun overleve mange store hjerteoperationer, den første straks efter fødslen? Og i hvor mange år? I så fald skulle vi flytte tættere på Rigshospitalet og endnu længere væk fra vores familier i Aarhus og Syditalien. Vi kender ikke svarene, for vi tog et andet valg. Det var ikke let. Der kan stadig komme skygger af skyld. Jeg ønsker ikke nogensomhelst hjertebørn eller andre børn med misdannelser døde. Tværtimod. Jeg ønsker dem mange vidunderlige år her på planeten Jorden. Vi tog et valg for os som familie. Vi tog ikke et valg for andre. 〰️ Vi vil fortælle vores nye kærlighedsbarn om sin storesøster. Han kender hende allerede fra det aftryk, hun har sat i min livmoder. Han skal vide, at han ikke er en erstatning. At han er dybt ønsket og elsket. At vi glæder os til at møde ham, selvom tanken om at stå med ansvaret for ham i vores hænder også er overvældende. Sådan er forældreskabet vist. Man bekymrer sig, fordi man elsker. ❤️ 〰️ Livet er nogle gange som valmuer. Smukt og skrøbeligt. I dag er savn, kærlighed og dyb taknemmelighed. Det er okay.

Nyeste indlæg

  • Et farvel og en ny begyndelse
  • Hvordan kan man holde en fredelig jul?
  • Yogalærere kan – selvfølgelig – også få ondt
  • Sustainable Sunday: Zero Waste – Rot
  • Sustainable Sunday: Zero Waste – Recycle

Arkivarens yndlingssted

Følg med på @mariannelunar

  • Tomater og hverdagslykke 🌱 I februar (såvidt min ammehjerne husker) såede jeg økologiske tomater. I maj plantede jeg dem ud. Vores sydvendte altan har nok haft lidt for meget skygge fra altanen over, så vi har haft flere grønne tomater end røde. Men de få vi har nydt, har vi stornydt. Glæden ved at plante (en lillebitte del af) sin egen mad er urbiologisk og stor. I går plukkede jeg alle de grønne tomater og fermenterede dem i saltlage med hvidløg, peber, sennepsfrø og koriander, mens mit hoved og nakke gjorde ondt. Natamning har ført til en nerve i klemme i nakken. Med lidt bihulebetændelse oveni og en sød baby at tage vare på har ærlig talt gjort mig lidt selvmedlidende her i weekenden. Så er det ekstra godt, at man kan fermentere lidt. Hovedpinen er heldigvis på retur og forhåbentlig helt væk længe før tomaterne er færdige med at fermentere. 💚
  • Septembersøndagssolskin. 🌞
  • VIKLE: En kærlighedserklæring til at bære mit barn 〰️ Åh, hvor er jeg vild med at vikle lillemanden. 💗 〰️ Jeg er vild med at vikle, fordi jeg har ham tæt på. Både fordi jeg ved, det er det bedste for ham som lillebitte menneske at være fysisk tætte (ifølge tilknytningspsykologi, men også ifølge min intuition - jeg kan mærke det på ham). Det føles også som det bedste for mig som mor at have ham tæt på. 〰️ Vi knytter bånd. Ved at amme, være hud mod hud og generelt være fysisk tætte. Jeg kan mærke ham og hans behov bedre, når han er fysisk tæt på. 〰️ Han sover bedst på mig eller min mand. Han falder hurtigt i søvn i viklen, fordi det både er tæt kropskontakt og i bevægelse. Jeg vikler ham, når han har en ren ble og har ammet, så han er tilfreds inden han kommer op. Men jeg skal helt sikkert snart øve mig i at amme i en vikle. 〰️ Mens min krop stille og roligt bliver stærkere og jeg kan bære ham længere, bliver han også tungere. Det er en helt lille workout, særligt for min core og bækkenbund (nåja, og generelt er det at gå god og blid helkropstræning). 〰️ Samtidig synes jeg, det er virkelig praktisk: I stedet for at slæbe rundt på en tung og bred barnevogn, kan jeg gå med ham og en puslerygsæk, og kan dermed have alt med til en dagstur uden det fylder meget. Det er også en god øvelse for mig i at pakke mere minimalistisk. 😉 〰️ Selv nåede jeg kun én tur med en strækvikle, før jeg gik over til fastvikle, for jeg syntes faktisk, det var nemmere. Jeg har to fastvikler, så der er en ren, hvis den anden er til vask, hvilket dog er sjældent. Og der er hamp i begge vikler, så de skal lige “breakes” lidt igen efter vask. Nåja, og jeg har en ringslynge og en vikletai og jeg leder efter en lækker vintervikle med uld i. Det griber muligvis om sig, det vikling. 🙈 Men når man nu vikler dagligt er det både rart med gode redskaber, men også vigtigt, da gode vikler kan få selv tunge børn til at virke lette. 〰️ Jeg kan ikke holde til at vikle ham hele tiden, men jo større han bliver, jo mere vil han også selv have mulighed for at sprælle indimellem. 😉 Men vi vikler dagligt, fordi det giver tryghed, er praktisk og giver ham en god lur. 〰️ Hvis du har mindre børn, vikler du?
  • YOGA og efterfødselskrop 💗 〰️ ➰Sponsoreret: Jeg har fået et par leggings fra @moonchildyogawear mod at skrive lidt om dem. 〰️ Jeg har på en måde kendt @moonchildyogawear før det blev en realitet. Da @goyogi.dk var en helt ny webshop og endnu ikke havde en fysisk butik, købte jeg mine “cirkusleggings” i mange farver fra K-deer ved GoYogi. Da jeg boede lige i nærheden af Louise, der havde startet webshoppen, aftalte vi, at jeg kunne komme forbi hende og hente dem. Det blev starten på en hyggelig yogasamtale, hvor Louise fortalte om planerne for det dengang kommende mærke Moonchild. ✨ 〰️ En ting, jeg gerne vil støtte, er dygtige iværksætterkvinder som Louise, der også har bæredygtighed som en vigtig del af virksomheden. Her bl.a. som det, at produktionen foregår i Europa og brug af bedre tøjfibre. Siden jeg prøvede mine første Moonchild-leggings for flere år siden, har de været mine yndlings: Dejligt elastiske, højtaljede, godt fit, holdbare (det er også et vigtigt bæredygtighedsparameter) og i flotte farver og mønstre. 〰️ Og her står jeg, ganske ude af “yoga-form”. I en krop, der fødte gulddrengen for halvanden måned siden. Fuld af ammefedt og med en blød mave. 〰️ Nogle gange er jeg noget træt af de ekstra deller og min store barm. Men så husker jeg mig på, at min krop er stærk. Jeg bøvlede godt nok med bækkensmerter under graviditeten, men jeg har båret og født et barn. Og jeg har brysterne fulde af mælk til at give min søn den mad, han har brug for. Det er da vidunderligt heldigt. 💖 〰️ Yoga dyrker jeg ærlig talt ikke meget af for tiden. Af den fysiske slags, vel at mærke. Men jeg trækker vejret, laver bækkenbundsøvelser og går ture. Og øver den nok vigtigste praksis: Nærvær. At være der, hvor jeg er. Med mit barn. I min lillebitte, kæmpestore verden. 💗 〰️ Til foråret lykkes det mig forhåbentlig at tage en efterfødselsyogalæreruddannelse, for jeg synes, der er så meget at give gravide og kvinder, der har født. 💖 〰️ Yoga er for alle kroppe. ✨ 〰️ Dyrker du yoga?
  • Et af livets små mirakler. Plantede øko-tomatfrø (som jeg har glemt sorten på 🙈) for et halvt år siden, plantede de småbitte stiklinger ud i foråret. Og selvom vi har været i sommerhus med min familie i en uge og ikke har vandet, har de dybe krukker fungeret i det tørre vejr. Fire tomater er på vej. Ren hverdagsmagi for en altan-tomat-newbie. 🍅🍅💚💚🌱🙏
  • Drengen med det gyldne hår, gulddrengen, Froggy, lille frø, lille ven, skat, mus, musebarn, musling, elskling. Kært barn har i den grad mange kælenavne - også af de halvfjollede. 〰️ Jeg trækker vejret ind i hans gyldne hår. Jeg taler til ham. Synger for ham. Nusser ham. Kysser ham. Ammer ham. Sover. Spiser. Går ture. Øver mig i at vikle. Skifter hans ble (okay, faktisk tror jeg, min mand skifter mere ble end jeg - og han er blevet ret sej til at folde gammeldags stofbleer til bleer. Helt frivilligt. ❤️). Jeg græder. Jeg glædes. Bliver overvældet af forældreskabet. Elsker helt ind i hjertekulen. ❤️ 〰️ Verden både skrumper og vokser med et lille barn. Et lille barn, der er tre uger i dag. Jeg begynder allerede at forstå, hvad forældre mener med, at tiden går hurtigt. Han vokser. Bliver stærkere. Får mere og mere personlighed. ❤️
  • VELKOMMEN TIL VERDEN ❤️ Du har allerede lært mig mere om tålmodighed, afgivelse af kontrol og uendelig, ubetinget kærlighed end nogen anden. Tænk, som hjertet kan vokse uden at briste. Du svømmede ud i vores verden tirsdag nat den 18. juni kl 3.43 i vores stue. Og ud ville du, for jeg var kun i fødsel i tre timer. Jeg, din mor, blev kærligt guidet af vores fantastiske doula Mette og din vidunderlige far. Jordemoderen kom først i sidste øjeblik. Tak for dig, vidunderligste lille minimenneske. Vi elsker dig ubetinget. ❤️ Må du få mange dejlige år på planeten Jorden. 🌍
  • VENTETID 🐢 〰️ Da jeg som 19-årig i forlængelse af et fantastisk højskoleophold var godt to måneder i Etiopien, lærte jeg noget om ventetid. Jeg lærer stadig. 〰️ I den vestlige verden er vi effektive. Ting skal ordnes, vi skal gøre. Hvis bussen er forsinket, er det træls ventetid. I Etiopien og andre mere sydlige lande kommer bussen, når den kommer. Det er ikke ventetid at ville med bussen. For så taler man med de andre, møder måske nye mennesker, holder en mental pause. 〰️ Jeg tror, mange af os nordboere kan lære noget af den mentalitet. Vi kan ikke få bussen til at komme før, det er ude af vores kontrol. Vi kan kontrollere dele af os selv, men ikke verden omkring os. 〰️ Ventetid kan være hård, hvis man venter på noget meget svært. Et svar fra lægen, en stor operation, terminal sygdom, døden. 〰️ Det er også ventetid at bære rundt på et lille kærlighedsbarn. Forhåbentlig god ventetid. ❤️ Som de siger i Karla Kanin Bio: Den, der venter på noget godt, venter aldrig for længe. 〰️ Babyer kommer, når de er klar. Javist, man kan lave akupunktur, akupressur og mere sexede ting, men det er ikke sikkert, at det hjælper. 〰️ Ventetid er tab af kontrol. En øvelse i livet og måske særlig forældreskabet, der må være det største kontroltab. Jeg tror, der er så meget læring at hente, hvis vi er klar. ❤️ 〰️ Mens vi venter på vores kærlighedsbarn her på matriklen, har min mand og jeg stået som to gamle koner ud ad vinduet og fulgt med i malingen af gavlmaleriet her. Observeret. Det er jo ren hverdagsmagi at få malet livets træ lige uden for sin dør mens man venter. 🌳✨ 〰️ Hvordan ser du på ventetid?
Facebook Twitter Instagram Pinterest Bloglovin LinkedIn RSS

Baermonster.dk er en del af blognetværket Sustain Daily.

Al tekst og alle fotos på denne blog tilhører Marianne Luna. Tekst og billeder er dermed beskyttet af ophavsretsloven og må ikke kopieres eller genbruges. Indholdet må ikke bruges i nogen form for kommercielle sammenhænge uden foregående aftale med mig. Blogger du selv, er du naturligvis velkommen til at blive inspireret af mine opskrifter, så længe du linker tydeligt og direkte tilbage til det specifikke indlæg på baermonster.dk. Du skal dog stadig skrive din egen tekst og tage dine egne billeder. Hvis du vil bruge mine fotos, opskrifter eller hele tekster i på din blog eller i kommercielt øjemed, beder jeg dig kontakte mig på baermonster(at)gmail.com. På forhånd tak, fordi du respekterer dette.