Om at være et Bærmonster

Jeg ved ikke, hvornår det startede. Men det har i hvert fald stået på i mere end 10 år, for  da jeg boede hjemme ved mine forældre, var jeg det også. Et Bærmonster. Og hvorfor egentlig det fjollede navn, som jeg også har valgt at kalde min blog?

Som jeg har skrevet lidt om her, handler det om, at man ikke kan gå en tur med mig i bærsæsonen, uden at det kommer til at tage dobbelt så lang tid. For jeg skal liiige plukke bær, om det er hindbær, brombær, blåbær, kirsebær, moreller, hyldeblomster, hyldebær, ramsløg (okay, det er lidt udenfor bær-kategorien) osv.

Brombaer

Jeg kan fare vild i en bærbusk, og det er hverdagslykke for mig at tage en omvej ud til et møde for lige at plukke brombær på vejen, også med fare for både brændenælder og brombærtorne. Jeg gjorde det så sent som i går, og fylder stille og roligt min fryser op med brombær fra mit ikke-så-hemmelige brombærsted i Aarhus. Det er fouragering på et meget lille plan. 😉

IMG_6889

Det lyder måske langhåret med så simpel en lykke, men for mig giver det god mening. Christine Bonde skrev om samme plukke-frugt-lykke forleden, og jeg forstår hende fuldstændig.

I en verden, hvor mange af os har vænnet sig til, at mad er noget, man finder pakket ind i (alt for meget) plastik i supermarkedet, tror jeg, det er godt at få genoplivet vores jæger- og samler-gen. Ikke fordi jeg på nogen måde ønsker mig tilbage til stenalderen, hvor folk døde før de blev 30 år og ikke havde mulighed for at gå i skole, besøge andre lande og ikke mindst måtte kæmpe for livet på daglig basis. Men fordi jeg tror på, at det er godt at opleve, hvor den mad, vi putter i munden, kommer fra.

At gå på jagt efter spiselige ting i naturen er samtidig ganske gratis. Hvis man er tvivl om, hvad man plukker, er det selvfølgelig en rigtig god idé at have en bog eller en klog person med, særligt når det gælder svampe (indrømmet, jeg kan nærmest kun genkende kantareller, men jeg kan og vil gerne lære mere om svampe). Også ramsløg kan nemt blive forvekslet med liljekonvaller, der er noget så giftige. Liljekonvallerne dufter dog ikke af løg/hvidløg som ramsløg gør.

Hyldeblomst

Noget så simpelt som at finde en busk med bær et hemmeligt sted i byen, på landet eller i de svenske skove, kan bringe mig i ren lykke, måske netop fordi jeg får genoplivet mit samler-gen for en stund. Og mit fourageringsgen, når jeg samler lidt mere, end jeg kan spise, og putter i fryseren, sylter, bager eller gør noget andet rart ved resten. Jeg plukkede for eksempel så mange kirsebær i Sverige, at jeg udstenede et kg, da jeg kom til Danmark, og puttede i min fryser. Hvad jeg skal lave med dem, ved jeg endnu ikke, men måske smoothie, kage og andet godt?

IMG_6981

Mine gener er trods alt nået videre end stenalderen, for jeg bliver også virkelig begejstret, når de ærter, jeg såede lidt for sjov i min altankasse, faktisk vokser, når mine chiliplanter får chilier og generelt, når jeg planter noget, der kan give mad.

Gener eller ej, så drømmer jeg om at give mine kommende børn en glæde ved naturen og en viden om, hvor stor rigdom af spiselige sager der er, også i lille Danmark.

Sustain Daily har skrevet noget så fin en artikel – og lavet en hyggelig video – om at plukke bær, blandt andet om reglerne for at samle mad i naturen. Se den lige her.

Plukker du bær og andet spiseligt i naturen?

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar