Om at tage en yogalæreruddannelse i Indien – og glædelig jul!

Først og fremmest: Glædelig jul og godt nytår til dig og dine kære! Eller bare glædelig december, hvis jul ikke er noget, du praktiserer.

Samtidig tusind tak, fordi du følger med her på Bærmonster. Jeg er noget så glad for, at der er andre end mig, der har lyst til at læse mine skriblerier. 🙂

Jeg holder juleferie et lille stykke tid fra bloggen, men vender allersenest tilbage 2. januar – så må vi se, om jeg kan holde mig væk så længe.

Og så til dagens indlæg, der slet ikke handler om jul. Nogle gange kan julen godt klare noget ikke-julet, tænker jeg.

Det har hele tiden været planen at skrive mere om min rejse til Indien her på bloggen. Men december overhalede mig vist indenom med gode aftaler og julerier. Samtidig kan det være svært at koge knap 100 siders dagbog og en masse billeder ned til noget, der giver mening for andre. Ikke, at det er hele min dagbog, du får her – noget er trods alt privat.

Jeg har planer om nogle indlæg til de byer, jeg har rejst i, og skriver også meget gerne indlæg om noget specifikt, hvis du har ønsker – skriv endelig i kommentarfeltet, hvis du er nysgerrig.

Indlægget her er særligt til dig, der er nysgerrig på, hvad jeg lavede, og hvorfor jeg valgte at tage til Indien. For at gøre det mere overskueligt, har jeg stillet det op som spørgsmål-svar.

Hvorfor en yogalæreruddannelse (mere)?

Fordi yoga er magisk. Det får mig til at komme fra hovedet og ned i kroppen, det får mig til at mærke efter, det giver mig energi og glæde. Blandt andre ting. Og så elsker jeg at undervise, men savnede mere viden og inspiration efter min kortere yogalæreruddannelse. Samtidig har en yogalæreruddannelse i Indien længe været en drøm – det kan du læse om her.

Hvorfor lige Indien?

Først og fremmest drømte jeg om at komme til et varmt sted. Samtidig ville jeg gerne have et komprimeret forløb, så jeg kunne fokusere 100 procent på yogaen for en stund. Jeg havde undersøgt bl.a. Bali og Thailand, men Indien blev ved med at vende tilbage, både fordi, det er billigere, men også fordi, jeg gerne ville tilbage til rødderne, til der, hvor yoga begyndte.

Hvorfor hatha yogalæreruddannelse?

Fordi jeg ville tilbage til der, hvor yogaen startede. Derfor valgte jeg en ret klassisk hathayogalæreruddannelse, idet hatha er den første fysiske gren af yoga; den gren, hvorfra de andre fysiske yogatyper kommer fra, både ashtanga, vinyasa/flow, kundalini, yin osv.

For yoga er meget mere end asanas (de fysiske stillinger) og pranayama (vejrtrækning). Det kan også være karma yoga, der handler om at gøre gode ting for andre, det kan være bhakti yoga, der handler om at give kærlighed, det kan være raja yoga osv. Yoga er et super bredt felt.

Hvorfor lige AyurYoga Eco Ashram?

Efter megen research og kig på forskellige yogasteders hjemmesider, snak med folk, der havde taget en yogalæreruddannelse osv., faldt valget på AyurYoga Eco Ashram. Det kom egentlig naturligt, for jeg havde kigget utallige gange på deres hjemmeside, og var særligt vild med tanken om, at de ikke havde én guru, at deres tilgang til yoga var mangeartet og samtidig kritisk i forhold til det kun at følge én retning. Som de rammende skriver her:

We don’t impose any fixed manuals, guidelines, books, traditions, rules, etc. We don’t promise Nirvana (enlightenment) or deep spiritual experiences. Nor do we bang you with some abstract spiritual philosophies.

AyurYoga Eco Ashram er en af de dyrere yogalæreruddannelser i Indien. En 200 timers hatha yogalæreruddannelse koster 15.000 kroner, hvor man andre steder i Indien kan få en til 8.000. De steder synes jeg til gengæld ikke så så tiltalende ud. For mig var det vigtigt, at jeg var et sted, hvor jeg havde lyst til at være; hvor der var pænt og rent, hvor maden var god og ikke mindst, hvor lærerne var dygtige. Det ved man selvfølgelig aldrig helt på forhånd, men heldigvis kan jeg sige nu, at sådan var det.

Hvordan var stedet?

Stedet var SÅ smukt, og lå lige ned til en flod. Vi boede virkelig dejligt, to og to (der var også mulighed for at bo alene) i rummelige huse med springmadrasser (hvilket ikke er normalt i Indien – man kan nemt få en knaldhård madras) og bad og toilet med varmt vand. Maden var fjollet lækker: Selvom mange råvarer gik igen, formåede de gode køkkenfolk altid at lave noget nyt. Risene var forskellige hver dag, ligesom grøntsagsretterne ændrede sig. Det hele var mildt krydret med primært gurkemeje, hvidløg og ingefær – rigtig ayurveda-mad.

Hvordan forløb dagene?

Vi havde undervisning 6 ud af ugens 7 dage. Hver mandag var fridag, hvor vi kunne arrangere ture ud af ashrammet, hvis vi havde lyst. To af gangene var jeg i Mysore med en flok af de skønne kvinder.

På hverdagene blev vi vækket kl. 5.30 af en, der gik rundt ved vores huse og ringede med en klokke. Kl. 6-6.30 var der guidet meditation i den store, smukke shala, som du kan se på billedet. Kl. 6.30-7.00 var der varmt vand med ingefær og citron og neti. Neti er en saltvandsskyldning af næsen og bihulerne, og noget, jeg har praktiseret i en del år, for det er både rensende og godt, hvis man bøvler med bihulebetændelse.

Kl. 7-9 (som regel blev den nærmere 9.15-9.20) var der yoga i den store shala (de havde tre shalaer, hvor vi primært var i den største, som er den på billederne her). Det var stort set altid ledet af Vinod, en mand, der om nogen smittede med sin skønne energi og dybe forståelse af yoga. Jeg drømmer stadig om at få ham til Danmark, og hold op, hvor jeg savner morgenyogatimerne ledet af Vinod. Han er et helt særligt menneske, og en overordentlig dygtig yogalærer.

Emnet skiftede fra dag til dag; nogle dage var klassisk hatha, andre dage blev lidt vinayasa-prægede, og enkelte dage havde vi temaer som yoga for gravide og børneyoga. Til børneyogaen legede vi selv børn, hvilket var hamrende skægt!

Efter morgenyogaen var der brunch, som altid var vildt lækker. Efter brunchen havde vi undervisning fra 10.30-12.30. De første to uger i yogaanatomi og de sidste to uger i “yoga in the big picture”, hvor vi arbejdede med yoga i en mere bred forstand. Efter timen var der mulighed for at tale med yogalærerne, hvis man havde spørgsmål om alt fra personlige ting til undervisning eller en specifik stilling.

Til frokost fik vi primært frugt. Efter frokosten var der igen teori, denne gang primært om yoga sutras ledet af Swami, der også stod for morgenmeditationen. Sidste time var fra 16.30-18.30, hvor vi de første to uger lærte ca. 20 yogastillinger (plus en masse progressioner), talte om fordele og ulemper ved hver stilling, om alignment osv., og samtidig underviste hinanden i et par stillinger. De sidste to uger underviste vi hinanden i yoga efter et program, vi selv stod for. Vi underviste hinanden i mindre grupper, så vi nåede at undervise to gange hver med feedback efter hver gang. Super lærerigt, og vildt at lære at undervise yoga på engelsk.

Efterfølgende var der god aftensmad. Nogle aftener chantede vi eller så en film, men ofte var der fri leg, tid til at snakke, studere eller bare sove efter aftensmaden.

Hvem var de andre?

Vi var 23 kvinder, men normalt plejer der også at være et par mænd med. Kvinderne kom fra alle mulige lande, dog primært vestlige: En del fra Tyskland, Østrig og Schweiz, en fra England, en fra Skotland, en fra Irland, en fra Australien, en fra USA, en fra New Zealand, en fra Argentina, en fra Indien, tre danskere (mig selv inklusive) osv. Kvinderne var mellem 22 og 59 år, med en særligt stor gruppe på 28-32 år. Flere havde sagt job og lejlighed op for at rejse jorden rundt, hvilket jeg synes, er så sejt! Og så var de virkelig søde.

Jeg rejste efterfølgende til Varkala med nogle af dem i seks dage, hvilket var så dejlig en måde at lade yogaen synke ind på. At opleve noget så intenst sammen med andre gjorde, at vi fik et særligt sammenhold, og det er mennesker, jeg tænker på med et varmt hjerte. Samtidig har jeg planer om at besøge nogen af dem, og ditto lokke nogen til Danmark, når næste Copenhagen Yoga Festival står.

Hvordan var undervisningen?

Yogaundervisningen om morgenen var fantastisk. Også hamrende hård til tider, for over to timers yoga inden morgenmad er lang tid i en morgenmadselskers verden, ligesom min krop blev ret brugt til sidst. For det meste spiste jeg dog en banan inden yogaundervisningen, for ellers blev jeg simpelthen for svimmel. Som skrevet før har Vinod, der underviste de fleste af morgentimerne, en særlig plads i mit hjerte. Han var så dygtig, havde den vildeste udstråling, og var samtidig rigtig god til at tage imod feedback. Hvis man sagde til ham, at man ønskede noget særligt til en morgenyogatime, tog han imod udfordringen.

De mere teoretiske timer har jeg et lidt mere blandet billede af. Det var super spændende med yogateori om anatomi, yoga sutras osv., men det var meget ofte undervisning, hvor vi sad i to timer uden pause og bare lyttede. Når man er vant til dansk undervisning med diskussioner, og generelt lærer bedre på andre måder end “watch and listen” kan det godt blive lidt hårdt og rigeligt stillesiddende i længden.

Kan du anbefale det?

Ja! Det er meget mere end bare en yogalæreruddannelse. For mig blev det selvudvikling eller terapi om man vil og samtidig en åbning af, at yoga er noget meget større end bare at bevæge kroppen. Det vidste jeg godt i forvejen, men at opleve det på egen krop, det var stort.

Flere af dem, der var på uddannelsen, tog den mere for deres egen skyld, end for at blive yogalærere. Der er stor mulighed for at arbejde med sin egenpraksis og lære sig selv at kende. Men tager man på en yogalæreruddannelse, skal man selvfølgelig være opmærksom på, at der naturligvis vil gå noget tid med undervisningsteori.

Hvad så nu?

Jeg drømmer om at rejse tilbage til Indien og tage en 300 timers yogalæreruddannelse oveni. Hvornår ved jeg dog ikke, men drømmen er der. For at dulme mine yogaabstinenser, har jeg meldt mig på en yin yogalæreruddannelse til januar, der foregår ganske komfortabelt i Aarhus. Det glæder jeg mig også til!

Og så underviser jeg naturligvis stadig. Hvor og hvornår kan du se på min yoga-Facebookside, ligesom du kan læse mere om min yogaundervisning her.

Dyrker du yoga? Og kunne du finde på at tage en yogalæreruddannelse?

—

P.S. De fleste af billederne her i indlægget er taget af Lillie fra AyurYoga Eco Ashram.

Vil du se mere fra Bærmonster? Så følg mig på Instagram. Vil du også have at vide med det samme, når der er nye indlæg på Bærmonster? Så følg bloggen på Bloglovin’.