Om at spise dyr

Det her indlæg har været længe undervejs. Nærmest lige så længe, som dengang jeg startede min blog.

Det handler ikke om Jonathan Safran Foers ellers udmærkede og interessante bog af samme navn som overskriften, der sætter dyreproduktion i et skræmmende perspektiv.

Det handler om mit forhold til kød.

Jeg er ikke vegetar. Flexitar er nok det mest beskrivende for min måde at spise dyr på: jeg spiser kød og fisk engang imellem, men min hverdagskost er vegetarisk. Og det af flere årsager.

Jeg vil ikke lige hellig, frelst eller noget som helst andet, for det er jeg ikke. Men jeg har tænkt meget over hele konceptet i at slå dyr ihjel, kun fordi man selv har lyst til at spise dem. Kunne jeg stå inde for det?

(1) Efter lang tids overvejelse, hvor jeg også tænkte på at blive vegetar – dog ikke veganer – nåede jeg frem til, at måske var det egentlig okay at slå et dyr ihjel engang imellem. Under flere forudsætninger: det skal have levet et godt liv og det skal slås ihjel på den mest humane måde.

Det er mit ideal for at spise kød, og blandt andet derfor spiser jeg ikke særlig meget kød. For godt, økologisk kød koster.

Af samme grund bliver jeg ikke veganer, for jeg synes egentlig det er ok at låne lidt mælk fra en sød ko, så længe man behandler koen ordentligt.

(2) Så er der de klimamæssige årsager. Hvis alle mennesker i hele verden spiste lige så meget kød som gennemsnitsdanskeren gør, ville det kræve ret par jordkloder ekstra for at lave det mad, som dyrene skal spise. Dyremad, som vi mennesker også kan spise – soja og andre gode sager. Dyreproduktion kræver meget mere mad og derfor mange flere hektar mark, mere energi og mere meget andet, end produktion af bønner, linser, grøntsager og andre helse-ting, eftersom dyrene også forbrænder noget af det, de spiser.

Sagt på en anden måde, kan man gøre sit til at, at det er nemmere for fattige rundt om i verden at få mad nok, hvis man ikke æder flere kg oksekød om ugen. For mindre dyrefoder giver mere menneskefoder.

(3) En anden grund er, at jeg ikke tror, det er sundt at spise så meget kød. Nej, jeg kan ikke bevise det, lige så lidt som en vis Thomas Rode kan bevise, at alle mennesker bliver mere lykkelige af palæo-mad. Måske handler det også om tilvænning, men min mave er i hvert fald ikke glad for kød i store mængder. Mindre kød og flere grøntsager er i øvrigt en fremragende måde at få flere fibre, færre kalorier og mindre mættet fedt på.

(4) En mere pragmatisk grund er også, at jeg vil have svært ved at være “hende den besværlige vegetar”, når jeg er på besøg hos andre. Jovist, hvis det var den eneste forklaring på, at jeg rent faktisk spiste lidt kød, så var jeg blevet vegetar, men eftersom det kun er en delforklaring, så finder jeg det fint. For jeg synes det er dejligt at besøge søde mennesker, der har brugt tid på at lave mad til mig, og så rent faktisk også spise det. Man kan selvfølgelig også ringe i forvejen og forklare, hvad man spiser og ikke spiser, men igen, det vil jeg helst ikke.

Det betyder dog også, at jeg nogle gange må fravige min første forklaring (1), eftersom jeg ikke ved, hvilken slags kød folk serverer for mig. Og jeg vil ikke tvinge dem ind i mit helse-øko-show, så længe jeg er gæst hos dem. Noget helt andet er så, når de er gæster hos mig – så står det som regel på vegetarmad, også selvom det er “fin” mad. Det kan vegetarmad nemlig også.

Det var en lang forklaring, og den er egentlig endnu længere. Men jeg er også interesseret i, hvad du, kære læser, tænker. Spiser du dyr? Hvorfor eller hvorfor ikke?

Relateret indhold

4 kommentarer

  • Besvar
    Om at spise dyr, pt. 2 | Bærmonster
    23. august 2015 at 10:28

    […] januar 2013 skrev jeg sidst om at spise dyr. Det har ændret sig siden. Det sidste års tid eller to har jeg ikke haft kød på matriklen en […]

  • Besvar
    I 2013 | Bærmonster
    29. december 2013 at 9:40

    […] januar skrev jeg om at spise dyr. Lavede osso buco, bounty og dahl. I februar var jeg i Dubai og senere […]

  • Besvar
    lunabaermonster
    24. januar 2013 at 23:22

    Tak for dit svar, Malou – og for din dejlige blog ligeså.
    Jeg tror, vi er relativt enige på det punkt. Og selvom jeg ikke vil betegne mig som “indkøbs-zombie”, så vil jeg netop heller ikke blive så “fanatisk” (i gåseøjne, fordi jeg egentlig ikke mener, at vegetarer er fanatikere), at jeg ikke spiser kød, hvis jeg får det serveret – selvom det ikke er økologisk.

  • Besvar
    Klidmoster
    24. januar 2013 at 22:59

    Jeg spiser dyr – men jeg bestræber mig på kun at spise dyr der har haft et godt og værdigt liv. Med undtagelse af bacon – det økologiske er bare ikke langt nok til at bygge huse af og hvad jeg nu render og laver. Og det har jeg det meget dobbelt med. Men jeg har aldrig været så obs på dyrevelfærd, miljø og økologi som jeg er nu. Det er lige før jeg er blevet for hellig – men som du også selv er inde på , så er det ikke noget man kan forvente hos andre. Så jeg spiser gerne det jeg bliver budt når jeg er ude og kompenserer så herhjemme. Min overbevisning er at man skal/bør tage stilling til de ting man kommer i kurven, i gryden og i munden – men de fleste er desværre stadig ‘indkøbszombier’ styret af tilbuddene i de kulørte reklamer. Tak for et fedt indløg – jeg er vild med de tanker du har gjort dig 🙂

  • Skriv en kommentar