Økologi – hvorfor og hvordan?

Jeg er stor fortaler for at spise økologisk. For klodens, vores egen og dem, der arbejder med fødevarers skyld.

For kloden, fordi jeg ikke vil støtte en industri, der smider kemikalier ud over det hele, dræber bierne og ikke fremtidssikrer vores fælles jord, for min egen skyld, fordi jeg ikke har lyst til at spise pesticidrester og for dem, der arbejder med fødevarers skyld, fordi jeg ikke vil være skyld i, at de optager de sprøjtemidler, de arbejder i nærheden af hele dagen.

En slags opfordring

Forleden skrev min veninde Marina til mig og spurgte, om jeg ikke vil skrive noget om, hvad der i særdeleshed er vigtigt at købe økologisk og hvordan man spiser økologisk på et budget. Og det vil jeg gerne, hvilket du kan læse meget mere om i dette indlæg.

Den lille, gode snak med Marina har ført til det længste blogindlæg til dato. Nemlig dette. For jeg har virkelig meget på hjerte, når det gælder bæredygtighed og økologi, og det er et stort emne at tage ordentligt hul på.

Derfor kommer der en del forklaringer og links undervejs. Vil du bare have nogle simple tips, kan du gå ned i bunden af indlægget, hvor jeg har lavet en kort opsummering i punktform.

Men nu er det søndag, så hvis du tager en ekstra kop kaffe, håber jeg, du har lyst til at læse med trods længden på indlægget. Og du er meget velkommen til at give dine besyv med i kommentarfeltet.

Et farligt ord

Jeg ved også, at jeg har økologi-fornægtere mod mig. Undskyld mit sprogvalg, men jeg mener virkelig, det handler om fornægtelse, selvom jeg ved, at det er et sprængfarligt ord at bruge. Nogle mennesker, som (desværre) ikke forstår, hvilke konsekvenser det har, at vi sprøjter med pesticider, ikke bare i Danmark, hvor det trods alt er mere kontrolleret, men også i u-lande, hvor sprøjtemidler nogle steder bliver sprøjtet ud over marker fra helikoptere. Man behøver ikke at tænke mange gange, før man kan gætte sig til, hvor mange mennesker, sprøjtemidlerne ender direkte i. Nemlig de fattige mennesker, der arbejder på plantagerne og i markerne.

Og os, naturligvis, eftersom vi spiser fødevarerne bagefter. For sprøjtemidler bliver ikke bare pist væk.

Tre minutter om pesticidrester i kroppen

Vil du se mere om, hvor mange pestider, vi kan optage i kroppen, vil jeg på det varmeste anbefale denne lille film, som kloge Julia Lahme lagde op forleden. Vi ved endnu ikke, hvilke konsekvenser det har for os, at vi optager så mange pesticider, jeg er overbevist om, at det bare er et spørgsmål om tid. Her vil jeg hellere leve på den rimelig sikre side.

Prioritering af penge

Nu forestiller jeg mig (måske naivt?), at dig, der læser med her, som udgangspunkt synes, det er en god idé at spise økologisk (selvom der også i det økologiske landbrug er plads til forbedringer). Så opstår det næste problem: Det er dyrt. Eller i hvert fald dyrere at spise økologisk end konventionelt.

Jeg vil påstå, at de fleste har råd til at spise lidt mere økologi, end de gør i dag, fordi det også handler om prioritering – ikke bare af, hvordan man bruger sine penge på mad, men hvordan man bruger sine penge generelt. Jeg er klar over, at jeg bevæger mig ud på farlig grund her, men mange ting i livet er mere eller mindre en slags prioritering.

Men – og det er et stort men – jeg er udmærket klar over, at der findes fattige mennesker også i Danmark. Folk, som kæmper med at finde penge til at sende deres børn på lejrskole og give den ordentlig mad. Og jeg vil på ingen måde tale ned til jer, der kæmper så stor en kamp med økonomien. For det ér en kamp, og den har jeg dæleme respekt for.

Så er det på det rene. Og jeg kan kortvarigt vende blikket tilbage i min egen navle. For jeg er heller ikke hellig på det punkt. Selvom der er visse ting, jeg ikke kunne drømme om at købe konventionelt (æg for eksempel), så køber jeg ikke al min frugt og grønt økologisk, selvom jeg tilstræber det. Men efterhånden er stort set alt andet i min indkøbskurv økologisk.

Hvordan får jeg råd til så meget økologi? Jeg er studerende og vælter ikke i guld, så det er klart, at det er en prioritering. Først og fremmest handler det om, at jeg nærmest aldrig spiser kød. Økologisk kød er dyrt, og jeg har ærlig talt ikke lyst til det konventionelle. I stedet fylder jeg min indkøbskurv op med økologiske linser og bønner (som er væsentligt billigere end også konventionelt kød), økologiske æg, frugt, grønt og nødder. Jeg køber nogenlunde efter årstiderne, og spiser derfor meget kål om vinteren. Og jeg smider næsten aldrig mad ud.

Men jo, jeg bruger da klart flere penge på mad, end mange andre på min alder. Til gengæld bor jeg billigt og bruger ikke vanvittigt mange penge på tøj. Og har et studiejob. Jeg bruger mange penge på mad, fordi det er en prioritering for mig, at jeg spiser lækker og nærende mad.

Prioritering indenfor økologi

Hvis man gerne vil købe mere økologisk, men ikke har råd til alting, hvor er det så smart at prioritere?

Først og fremmest vil jeg altid være fortaler for, at man køber alt fra dyr økologisk. Ja, buræg er billige, men de er også produceret (og burde man producere ting fra levende væsner?) så elendigt, at man efter min mening slet ikke burde have dem. nogle gange er det svært at finde ost og lignende økologisk, og jeg må tilstå, at jeg fra tid til anden køber en konventionel gedeost eller fårefeta. Undskyld, univers!

Til gengæld er ged og lam faktisk nogle af de dyr, der bliver behandlet “bedst” i dag, idet de ikke bliver storproduceret i samme grad som svin, ko og høns (det skriver Lone Vitus bl.a. om i “Mad vs. Fødevarer”)

Jeg køber altid mel og kerner økologisk. Mel kan man ofte finde på tilbud, og så er merprisen ikke meget højere. Kerner og nødder køber jeg tit i helsekosten (jeg kunne bo i Ren Kost), hvor man kan købe et kg økologiske mandler til cirka 150 kroner, hvilket ikke er så galt i min optik sammenlignet med priser på nødder generelt (jeg er træt af den nøddeafgift, men det er også en anden snak).

Kigger vi på prisforskellen er for eksempel gulerødder ikke meget dyrere økologisk. Ej heller citroner, hvis man køber dem i Rema 1000, der ofte sælger to økologiske citroner til rørende 4 kroner – hvilket faktisk er billigere end de konventionelle.

Om at købe dansk

I økologi-prioriteringen hører der også noget andet med. Selvom vi desværre sprøjter al for meget i Danmark, gør vi det stadig en del mindre end andre steder i verden. Hvis du ikke kan købe økologisk, så gå i hvert fald efter danske fødevarer.

Dirty dozen – det beskidte dusin

Det beskidte dusin er her, økologi virkelig betyder noget – hvis vi taler om, hvor mange pesticidrester, vi selv for med. Det er det frugt og grønt, hvor man finder flest pesticidrester, og dermed det frugt og grønt, det er smartest at prioritere at spise økologisk. Omvendt har man også “Clean 15”, altså de 15 fødevarer, der er færrest pesticidrester i og dermed dem, som det nok går, hvis man ikke køber dem økologisk – i hvert fald for ens egen krop.

Der kommer jævnligt en ny liste, men jeg har desværre ikke kunnet finde en dansk liste over i år. Den er lidt forskellig, alt efter, hvor jeg har fundet den, da der selvfølgelig er forskel på danske og udenlandske fødevarer. Igen: Hvis du ikke kan finde økologisk, så køb dansk. Det er i øvrigt bedre for klimaet, idet de ikke er transporteret så langt (andet end drivhustomater, men det er en anden snak).

Det beskidte dusin: Ifølge Politiken skal vi være særligt opmærksomme på: æbler, agurk, bønner med bælg, ærter med bælg, chili, forårsløg, kiwi, salat (især fra udlandet), bladselleri (udenlandsk bladselleri, dansk er fint), kirsebær, krydderurter og peberfrugt.

Clean 15 (muligvis ikke helt 15) ifølge Fødevarestyrelsen:

Dansk producerede: agurk, blomkål, gulerod, hvidkål, kartoffel, løg, pastinak, persillerod, porre, rosenkål, rødbede, rødkål, selleri, spinat, tomat og ærter uden bælg.

Udenlandsk producerede: Asparges, aubergine, banan, courgette, hasselnød, hvidkål, hvidløg, kaki, løg, melon, porre, svampe, te, vandmelon og ærter uden bælg.

En opsummering med bonus

Hvis du har læst med hele vejen, så tak. Som ekstra bonus får du en lille opsummering til, hvordan du får mere økologi ind i din hverdag, uden det behøver at koste meget ekstra:

• Spis så vidt muligt efter årstiderne, køb dansk produceret og brug alle dine rester.
• Køb mad fra dyr (kød, æg, mælkeprodukter) økologisk, da det handler om dyrevelfærd, ophobning af antiobiotika (se bare MRSA-skandalerne) osv. – køb hellere mindre og bedre kød, lav vegetardage og fyld kødsovsen op med ekstra grøntsager.
• Gå efter tilbud, især på tørvarer: Økologiske havregryn og mel er ofte sat ned i pris, ligesom citroner og gulerødder kan findes til billige penge uden sprøjtemidler.
• Også frosne grøntsager som ærter og spinat er billigt økologisk, især i Rema 1000.
• Vær opmærksom på det beskidte dusin: De 12 konventionelle grøntsager og frugter, der har flest pesticidrester i sig.
• Hvis du vil købe konventionelt, så kig efter “Clean 15”, altså de 15 konventionelle frugter og grøntsager, der har færrest pesticidrester i sig.
• Hvis du er klar på en lille bitte smule frivilligt arbejde, er det oplagt at melde dig ind i nogle af de gode, økologiske fødevarefællesskaber, der er rundt om i landet. Her får du grøntsager direkte fra landmanden til en billig pris.
• Og sluttelig noget, der handler om økonomi: Overvej, om du kan – og vil – prioritere anderledes i din privatøkonomi, så du har råd til bedre mad. Som før skrevet er dette råd ikke til mennesker, som er reelt fattige, men noget, der til gengæld er værd at overveje for os, der har mulighed for at prioritere.

Vil du læse mere?

• Lone Vitus’ spændende debatbog “Mad vs. fødevarer” handler bl.a. om, hvor meget sprøjtemidler skader og hvad vi især bør spise økologisk. Og om den industrialiserede fødevareproduktion, hvilket er en skræmmende oplevelse at læse om.
• Mere om dirty dozen og clean 15 – og en liste her
• Altid gode Deliciously Ella skriver også lidt om økologi
• Jeg har selv skrevet noget om mine tanker om økologi tidligere på bloggen – du kan læse det lige her

Hvad betyder økologi for dig? Og hvad køber du økologisk?

Kærligst økotossen Marianne Luna