Der er ikke sket så meget nyt på julebagsfronten i år. De fleste af opskrifterne er brugt mange gange før, men lidt nyt skete alligevel, da jeg var sammen med min familie i weekenden til en lørdag i småkagernes og konfektens tegn. Det kan anbefales.
Vi lavede vanillekranse, pebernødder, trøffelkugler og konfekt i rigelige mængder.
Opskriften på pebernødderne kan du finde her og opskriften på vanillekransene med rigelig vanille, trøffelkugler (som jeg ikke har noget billede af her) og espressotrøffel finder du her.
Der skete dog lidt nyt. Min mor havde fået den gode ide at overtrække mandler med hvid chokolade og rulle dem i lakridspulver. Det kan klart anbefales.
Og så til en mindre konfektgennemgang:
Fra venstre: marcipan med mandel og chokolade, marcipan med nougat overtrukket med chokolade, kakao-marcipan overtrukket med chokolade og hhv. appelsin- og espressotrøffel med marcipan udenom og overtrukket med chokolade.
Fra venstre: rosiner overtrukket med chokolade, kakao-marcipan (fra Odense Marcipan, men kan laves selv ved at blande lidt kakao i en marcipan) med appelsinskal overtrukket med hvid chokolade og de før-omtalte mandler med hvid chokolade og rigeligt lakridspulver. Mandlerne er jo slet ikke så julede endda, så de kan serveres for jule-forskrækkede mennesker eller midt om sommeren, hvis man lyster det. Ikke at marcipan-konfekt ikke også kan det.
Lakridsmandlerne er dejligt nemme at lave og er nok min nye yndlingskonfekt sammen med appelsintrøflerne med marcipan. Eller faktisk er mit aller-mest-yndlings julebag min mors sirupslagkage. Jeg har ikke selv bagt den endnu, men når jeg en dag gør, så lover jeg, at der kommer en opskrift ud. Den er farligt syndig og lækker på grund af det lækre fuld af smørcreme med rom og chokolade på toppen.
Hvad er din yndlings-jule-spise?
1 kommentar
Lidt om jul, selvom det stadig er november | Bærmonster
25. november 2013 at 21:11[…] den søde ende kunne det være: Klassisk konfekt, espressotrøfler med marcipan, bounty, raw food trøfler, trøffelkugler (romkugler), pebernødder […]