Noget om grønne fingre, 10 måneder efter

Det gik ikke så godt sidste gang. Jeg skrev vist ikke om det, men på mystisk vis døde mine krydderurter.

Så er det op på hesten igen. For når man ønsker sig en urtehave, må man også lære at passe den. Også selvom den står i en vindueskarm, fordi man slet ingen have har.

En dag fandt jeg nogle krydderurtefrø så mærkværdigt et sted som Ikea. Der var tre forskellige i en pakke, tre grønne papbægre og tre stykker kompakt jord, der blev femdobbelt størrelse efter en gang vand. Det måtte jeg da prøve. Sørme, om de ikke næsten lever endnu:

IMG_7769web

Koriander, basilikum og timian var der i pakken. Planten længst til højre er nogle chilifrø, jeg har fået af min lillebror, og som jeg sørme selv har plantet. Den både spirer og gror, og jeg er ganske overrasket over mine tilsyneladende grønne fingre.

Den øverste er en rosmarin, jeg kun kan tage æren for at omplante. Men den har levet i 2 måneder nu, og det er stort i min verden.

Så nu prøver jeg bare på ikke at dræbe dem, og helst glo på dem mange gange om dagen. Det gode ved krydderurter er, at man altid lige kan test-smage dem. Faktisk har jeg kun planter, jeg kan bruge til noget, for der har jeg en større grund til at holde dem i live. Udover krydderurterne er jeg nemlig den lykkelige ejer af hele to aloe vera-planter, der er geniale til solskoldninger, forbrændinger og andet godt.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar