Noget om at være heldig

Jeg har en meget rar familie. Og en meget stor familie. Det giver endnu mere rarhed, især når en god bunke af den rare familie mødes på den årlige familieweekend.

Det er nu ikke fordi, det er blevet en familieblog, men fordi min familie også er rimeligt glade for mad.

Det betød, at vi skulle ud og spise vel nok Danmarks største tarteletter. Store var de i hvert fald:

De kan købes på Café Alrø, som befinder sig på – tada – Alrø, en ø, der ligger i Horsens fjord.

Før vi fik serveret ovennævnte kæmpe-tarteletter, kom vi ind på cafeen og studsede over, hvorfor rekorden for fire spiste tarteletter gik helt tilbage til 2010. Indtil vi så dem. Jeg kunne ikke engang spise en hel. Gode og bløde og sprøde og mormor-agtige var det, og det er godt, når man taler om tarteletter. Mere persille havde dog været skønt, men det er vist den eneste anke jeg kan sætte på det pr. definition rimeligt bastante, men dejlige mad.

Om aftenen fik vi mere dejlig mad. Jeg er begavet med en onkel, der er uforskammet god i et køkken, og bare sådan lige bikser en kage sammen. I øvrigt en særdeles fremragende kage, som jeg slet ikke fik taget billeder af midt i al nydningen. Men vi fik dog også noget før kagen, nemlig mørbrad, salat, kartofler og kikærter med rodfrugter.

Min familie gad også at lege pirater lørdag aften. For temafest må der til, havde den unge generation bestemt (hvilket inkluderer mig selv). Og de gad at gå ture, snakke og hygge. Hvad mere kan man egentlig ønske sig?

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    Kristina Louise
    13. oktober 2012 at 16:33

    Du er jo også lidt af et persille-monster:)

  • Skriv en kommentar