Postkort fra Myanmar: Ngwe Saung Beach

Allerførste uge, jeg var i Myanmar, blev jeg inviteret med på Ngwe Saung Beach af de to seje frivillige på projektet. Et virkelig fint sted, som jeg synes, fortjener et indlæg for sig selv. Her brugte vi weekenden, inden vi tog videre til Pathein for at lave træning for unge myanmesere.

Ngwe Saung Beach ligger 6 timers buskørsel fra Yangons store busstation (som ligger i udkanten af Yangon). Det er efter sigende et populært sted for rige myanmesere at tage på weekendtur, ligesom en del turister er her.

Vi kom, mens monsunen stadig sendte voldsomme regnskyl fra tid til anden, hvilket betød, at vi havde store dele af stranden og hele vores resort for os selv. Men det var stadig noget så fint. På en mærkelig måde nærmest som Vesterhavet, bare i en varmere og fugtigere udgave. For det blæste en del, hvorfor vi blev rådet til ikke at svømme alt for meget rundt i det indiske ocean. Til gengæld var det fantastisk at soppe rundt i og gå ture med fødderne i det bløde sand og varme vand.

I stedet gik vi ture på stranden og ind til landsbyen, kiggede på stupaer på sten (stenene er nok 5-6 meter høje), spiste mad og drak øl. Rimelig fin weekend-cocktail, hvis du spørger mig.

Ngwe Saung Beach har også en lille fin ø, Lovers Island, som er den på det øverste billede i indlægget. Når det er lavvande, kan man gå derud. Her er både buddha-statue og den lille (aka større end den i Danmark) havfrue.

Her fra øen. Vandene samler sig lidt ligesom ved Skagerrak, hvilket jeg synes, er noget så fint.

Den lille ø gemmer også på en lille jungleagtig skov, der er ret tilgroet og grøn, så det basker.

Jeg storhyggede mig med at gå og samle konkylier og lignende i vandkanten. På nogle punkter er jeg vist stadig ikke så gammel, haha.

Der sker ikke så meget ved Ngwe Saung Beach, men det er anbefalelsesværdigt som et weekend-get-away, hvis man netop trænger til bare at gå ture i vandkanten, bade, sove, samle muslingeskaller og måske drikke en øl.