Myanmars frugter eller hvorfor jeg næsten lever af mango

IMG_4386

Da jeg for en uges tid siden postede et billede af durian på min instagram, blev jeg spurgt, om jeg ikke ville skrive lidt om mangostan også. Det vil jeg gerne! Og lidt om nogle af de andre skønne frugter, Myanmar byder på.

Jeg har ikke køkken, der hvor jeg bor, så jeg spiser frokost og aftensmad ude hver dag. Det kan man gøre både godt og billigt her i Myanmar, selvom jeg godt kan blive lidt træt af ris til tider.

Heldigvis har jeg et køleskab på mit værelse og jeg har erhvervet mig lidt køkkengrej, så jeg kan spise morgenmad på værelset og skære frugter ud i læssevis. Andet ville næsten være fjollet, når jeg er i et land, der vælter over i lækre, eksotiske frugter.

IMG_4426

Her er kokosnødder, mango, bananer, papaya, ananas, rambutan, dragefrugt – også dem, der er lyserøde indeni!, mangostan, durian, vandmelon og andre meloner, jackfrugt, klementiner, pomelo, appelsiner, kakifrugt, avokado, æbler, guava, granatæbler, rakum, sukkeræble/sweetsop (ja, jeg måtte google mig til de to sidste) og så videre. Her er frugter, jeg end ikke kender navnet på. Med andre ord en frugthimmel for plantetosser som undertegnede.

Jeg har ikke spist mig igennem hele molevitten endnu, men jeg har prøvet en god del. Også den sagnomspundne durian. Mere om durian længere nede.

IMG_3315

Først lidt om mango. Det spiser jeg nemlig frygtelig meget af hernede. Man kan få en mango – afhængig af størrelsen – for 7-1000 kyat, hvilket svarer til 4-6 kr. Og så smager de fabelagtigt! Smagen er meget mere intens, end de importerede, hvilket jo er logisk nok. Min nye yndlingssnack er simpelthen en mango, jeg deler med mig selv, haha.

Til højre for mangoen på billedet ovenfor, er der mangostan. En lille frugt med hvidt frugtkød. Den smager mildt og dejligt – faktisk lidt hen ad mango, og så alligevel som helt sin egen. Andre sammenligner mangostan med en frugtsalat, og jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Det er en frugt, som jeg tror, de fleste vil kunne lide.

IMG_3317

Bananer spiser jeg også en del af, men det gør jeg nu også i Danmark. Rambutan, der er den spøjse, nærmest undervandsfisk-lignende frugt til højre, er meget tæt på en litchi-frugt både i smag og udseende. Frugtkødet er hvidt og saftigt, og den smager mildt og rart.

IMG_3343

Denne her basse tog mig lang tid at finde ud af, hvad hed. Det er et sukkeræble, men har ikke meget med æble at gøre. Også her er frugtkødet hvidt, og der er sorte kerner indeni. Den smager dejligt, krydret og sødt. Når den er moden, behøver man ingen kniv for at åbne den, men piller den bare fra hinanden. Skallen og kernerne skal man ikke spise.

IMG_3363

Jackfrugt er vist den største frugt, der findes. Den kan veje alt mellem 2 og 50 kg. Det er derfor ikke en frugt, man køber en hel af, men hvis man er så heldig at opstøve den, har frugtsælgerne allerede skåret stykker af den og pakket ind. Konsistensen er – ain’t kidding – som kylling, hvilket er lidt sært for en ny vegetar som jeg. Jeg ved, at flere veganere bruger jackfrugt som erstatning for kylling i kyllingesalat og lignende. Jackfrugt smager dejligt. Lidt krydret, kraftigt og sødt, men ikke for sødt, og så mætter den godt.

IMG_4540

Ja, det er et fjollet billede. 😉

Durian bliver kaldt “frugternes konge” og er noget, fruitarians (folk, der lever af frugt) omtaler med ærefrygt. Enten elsker man eller hader man smagen. Lugten er der til gengæld ikke så meget tvivl om. Den er gennemtrængende.

Jeg havde ventet lidt med at købe durian, for jeg havde håbet, at man bare kunne købe en smagsprøve. Durian er nemlig en basse på flere kg. Men efter flere forsøg endte jeg med at købe en hel i det nærmeste supermarked, hvor de var så flinke at skære den ud for mig. Normalvis køber jeg frugt på gaden, men jeg havde håbet på at købe en fjerdedel durian, hvilket dog ikke kunne lade sig gøre.

Og ja. Durian lugter. Dog ikke så frygteligt, som jeg havde tænkt.

Smagen er svær at forklare. Konsistensen er hen ad mango – blød og rar. Nogle mener, at den smager som vaniljebudding; jeg vil nok vove at påstå, at smagen er mere kraftig. Den er intens, krydret – nærmest kanelagtig – og dejlig. Men også virkelig fed i smagen, så jeg kunne ikke spise så store mængder ad gangen.

Efterfølgende har jeg kunnet genkende lugten, når jeg går forbi frugtsælgere, der sælger durian. Det værste ved lugten er nemlig ikke lugten i sig selv, men lugtens vedholdenhed.

Jeg opbevarede durianen i mit køleskab et par dage. Det er over en uge siden, jeg tog resten ud. Tilstået, jeg blev så træt af lugten, at jeg smed resten ud efter nogle dage, da durian ikke kan holde sig for evigt. Mit køleskab lugter stadig. De plastikposer, jeg havde lidt mad i i køleskabet lugter. Den karton med soyamælk, der stod sammen med durianen, lugtede.

Jeg vil gerne prøve durian igen, for selvom jeg ikke helt kan finde ud af, hvad jeg synes om frugten, så er der noget vildt spændende over noget, der er så sagnomspundet. De skulle smage lidt forskelligt, har jeg hørt, så måske får jeg en, der smager mere af vaniljebudding næste gang? Den skal bare ikke ind i mit køleskab igen. 😉

Relateret indhold

4 kommentarer

  • Besvar
    Mageløs mangois uden sukker | Bærmonster
    29. maj 2016 at 8:04

    […] med modningen er grunden til, at i Myanmar godt vidste, at mangoer aldrig vil blive det samme udenfor Sydøstasien. Hvor mangoer, der bliver solgt der hvor de kommer fra, bliver plukket, når […]

  • Besvar
    Kunst og shopping i Yangon, Myanmar | Bærmonster
    11. april 2016 at 9:49

    […] Det er et sansebombardement uden lige at bevæge sig rundt i downtown Yangon. Der er gadeboder overalt og mulighed for at købe alt fra telefoner til guldfisk i poser til skønne frugter. […]

  • Besvar
    Marina
    23. september 2015 at 7:52

    Pas på de mangoer der. Marcus spiste for mange i Australien og udviklede allergi over for olien, der findes i skallen. Ain’t kiddin’! 🙂

    Kram fra Marina / http://www.candmor.dk

    • Besvar
      baermonster
      24. september 2015 at 5:01

      What, det lyder vildt! Det vil jeg da blive jævnt ked af.
      Har hørt det samme med overforbrug af peanutbutter, men peanuts er også et heftigt allergen.

    Skriv en kommentar