Mussels in Brussels

Fordi “Muslinger i Bruxelles” ikke klinger lige så godt.

Med andre ord. Jeg er i Bruxelles i denne uge sammen med min skole – ja, skole. For det hedder Journalisthøjskolen, og derfor går jeg i skole og laver lektier, i stedet for at gå på uni og studere. Føler mig stadig ret ungdommelig af samme grund.

When in Brussels, do like the Brusselians. Derfor har menuen stået på moules frites, belgisk øl, belgiske vafler og, okay – thai-mad, grøntsagslasagne og både god og dårlig morgenmad.

Jeg har husket at tage billeder for en gangs skyld, men til gengæld ikke altid kan huske, hvor vi har spist henne. Min hukommelse kan åbenbart ikke klare begge dele.

Vi ankom i søndags, efter at have fået den fremragende idé at tage bussen til Bruxelles. Det er billigt, ja, faktisk kun 379,- kr. for en promotion ticket. Men til gengæld gør hele ens krop ondt og man er voldsomt træt, når man ankommer. Så meget for at lege fattig studerende. Fattig-delen af det glemte jeg dog, da jeg først ankom til Bruxelles, hvor jeg indtil videre har spist fremragende (for det meste).

Søndag morgen fandt jeg og en holdkammerat en lille perle af et morgenmadssted. Det hedder Le Pain Quotidien, og ligger så vidt jeg kunne se flere steder i Bruxelles. Det er både en bager, men altså også et sted, hvor man kan få morgenmad. Rigtig god morgenmad. Alt er økologisk, og af god kvalitet.

Det var så godt, at vi også var derhenne mandag. Derfor kunne vi nemt sammenligne med hotelmorgenmaden som vi fik i går og i dag på det ellers udmærkede hotel Citadine Aparthotel.

I søndags bestilte vi begge Le Pain Quotidiens brødkurv med forskelligt brød og en croissant, en kop kaffe og appelsinjuice (der smagte næsten friskpresset) som en slags menu. Deres croissanter er virkelig gode, og jeg er ellers ikke et croissant-menneske. Til gengæld var deres mælkemaskine i stykker, så man kunne kun få almindelig kaffe med kold mælk. Fordi det åbenbart er svært at varme mælken?

Le Pain Quotidien havde et helt bord fyldt med marmelade, honning, chokoladesmørepålæg, smør og så videre, som man kunne putte på brødet – og ellers kunne man købe æg eller andet til. Sådan en fin menu koster 9,90 euro, hvilket jeg absolut finder rimeligt i forhold til hotelmorgenmaden, hvor jeg bor. Den koster nemlig 13 euro og er ret elendig. Tørt brød, kedelige råvarer.

Til frokost formåede jeg at være så træt, at jeg glemte at tage mit kamera med, men det brød med skinke og ost jeg fik, var heller ikke videre ophidsende.

Til gengæld var aftensmaden god. Vi tog på Drug Opera i Bruxelles sammen med stort set hele holdet. Jeg var rimelig kedelig, og bestilte grøntsagslasagne. Lidt mere spændende var mit ølvalg, nemlig en Rochefort med en alkoholprocent på hele 9,2. Den var mørk og god, og slet ikke så tung, som jeg havde frygtet.

Lasagnen var en ganske almindelig, ret ostet grøntsagslasagne, som nok havde været bedre med tømmermænd.

Mussels in Brussels er vist falsk varebetegnelse om min søndag i Bruxelles. Men til gengæld fik jeg både moules frites mandag og tirsdag, så jeg lover, at der kommer muslinge-indlæg fra Euroland.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar