Mors pandekager, når det er bedst

Jeg har været på besøg i weekenden. På hjemmebesøg i Jylland. Det kan klart anbefales, specielt når ens mor står op lørdag morgen for at lave amerikanske pandekager, og ens forældre inviterer en ud at spise (mere om det i næste indlæg). Bare fordi jyden er hjemvendt for en stund.

Amerikanske pandekager er virkelig en dejlig ting, og opskriften er lige her.

Ingredienser til 10-15 stk. afhængig af størrelsen:

  • 10 g gær
  • 1 tsk. sukker
  • 1 knsp. salt
  • 2 dl skummetmælk
  • ½ stang vanille
  • 2 dl hvedemel
  • 1 dl grahamsmel
  • 2 æg
  • 15 g smør

Rør gær ud med sukker og salt. Lun skummetmælk til det er fingervarmt og tilsæt skummetmælken sammen med kornene af ½ stang vanilje – de tager heller ikke skade af en hel stang. Bland hvedemel og grahamsmel i en skål og tilsæt mælkeblandingen under omrøring, så det ikke klumper. Pisk æg i dejen og lad den hæve tildækket i 20 min. Smelt derefter smør på en pande eller en blinispande og rør det i dejen. Steg uden yderligere fedtstof 2-3 små tykke pandekager ad gangen på panden – der bruges ca. en grydeskefuld dej til hver pandekage, og de skal have ca. 4 min. på panden.

Jordbærrene er meget lidt danske, til gengæld smagte de rent faktisk af jordbær. Jeg lukker lige øjnene i to sekunder for, hvor langt de er blevet transporteret. Undskyld, klima!

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    Weekend er ikke det værste | Bærmonster
    15. maj 2012 at 21:37

    […] stod den på amerikanske pandekager, skønne smoothies, lidt solskin og masser af tid. Share this:TwitterFacebookLike this:LikeBe the […]

  • Skriv en kommentar