Meget grim, men meget dejlig linseret

Det er rigtigt. Det her er nok jordens grimmeste ret. Men til gengæld smager den så englene synger (næsten).

I Vegetarisk vellyst (Tina Scheftelowitz og Christine Bille Nielsen) kalder de retten umbriske linser. Jeg kalder det meget grim, men meget dejlig linseret, for det er ærlig talt mere beskrivende.

Da jeg havde mediejura engang i tidernes morgen, lærte jeg noget om, at man ikke må kopiere andre. Derfor har jeg lavet nogle ændringer i opskriften. Eller, det er ikke helt korrekt: jeg har lavet ændringer, fordi jeg er elendig til at følge en opskrift. Men det snilde ved at lave ændringer og lade være med at skrive noget ordret, er, at så må man pludselig gerne låne en opskrift. Så tak, Scheftelowitz og Nielsen.

Men for at blive ved det med at kopiere: køb kogebogen i stedet for at kopiere den, den er ganske enkelt fremragende og virkelig inspirerende. Og nej, jeg er ikke sådan en rig madblogger, der får kogebøger og andre sjove ting ved at blogge om det.

Tilbage til linserne. I bogen er der et billede af ingredienserne, og ikke selve retten, hvilket jeg længe undrede mig over. Indtil jeg selv prøvede at lave det, vel at mærke. Så her er ingredienserne linet fint op (med knivrækken på bagvæggen og det hele):

Det ser enkelt ud. Og det er det også. Igen er der dog gået et eller andet galt med mængdebeskrivelsen. Da jeg opdagede, at der skulle 400 g linser i (i mit hoved havde jeg forestillet mig under halvdelen), var jeg ved at tabe underkæben. Der var mad til 6 dage.

Jeg ved ikke, om Scheftelowitz, Nielsen m.m. er meget sultne mennesker, eller om jeg bare ikke spiser lige så store mængder som de. Ingredienserne er ifølge dem til 4 personer, og ifølge mig til 6 personer, så det afhænger nok af, hvor sulten man er.

Ingredienser:

  • 350 g løg (det gav 5 løg i mit tilfælde)
  • 4 fed hvidløg
  • 300 g fennikel
  • 300 g bladselleri
  • 300 g gulerødder
  • Olivenolie
  • 400 g belugalinser (eller puylinser)
  • 2 l bouillon – brug en god grøntsagsbouillon
  • En stak kviste med rosmarin og timian
  • Skal af en usprøjtet citron
  • Salt
  • Et bundt bredbladet persille til topping

Rens grøntsagerne, og skær dem i terninger. Svits alle grøntsager, løg og hakket hvidløg i olie i en gryde. Lad det simre i 5 minutters tid.

Tilsæt linser, grøntsagsbouillon og krydderurter. Skær skrællen af citronen med et juliennejern, og kom det i gryden.

Linseretten skal koge under låg til den jævner let – det siger opskriften i hvert fald. Jeg synes dog aldrig rigtigt, det nåede at jævne (og det kogte længe). Men de foreslår, at man blender nogle af linserne, og tilsætter dem “suppen” igen. I øvrigt burde det ikke være en suppe, men det synes jeg lidt, det blev. Det var dog rimelig besværligt at skille linser fra grøntsager, så jeg fyrede bare en stavblender ned i gryden nogle sekunder.

Smag til med salt (og evt. peber), server med hakket persille og nyd. Luk evt. øjnene imens, hvis du ærgrer dig over den sort-brune farve. Farven kommer fra belugalinserne, som har usandsynlige mængder sort farve i sig. Men de er godt nok smukke. Der er noget om navnet – de ligner belugakavier en del.

Persille på toppen hjælper lidt på udseendet. Men altså: meget grim, men meget dejlig linseret.

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    En støbejernsgryde | Bærmonster
    19. februar 2016 at 13:49

    […] har både afprøvet den til meget grim, men meget dejlig linseret og så har jeg taget min no knread bread-mødom i den. De nærmere detaljer afslører jeg i […]

  • Besvar
    En støbejernsgryde | Bærmonster
    9. februar 2012 at 20:56

    […] har både afprøvet den til meget grim, men meget dejlig linseret og så har jeg tage min no knread bread-mødom i den. De nærmere detaljer afslører jeg i […]

  • Skriv en kommentar