Mango lassi

IMG_3450

Mango lassi er næsten en snydeopskrift, for den består af så få råvarer, at det kan tælles på under en hånd. Alligevel skal du ikke snydes for snydeopskriften (høhø), for den er noget så god, om det er sommervarmt eller vinterkoldt.

På billedet ovenfor er mango lassien i godt selskab med kaffe med plantemælk og bananpandekager med en spsk kakao i – det kan godt anbefales, hvis man er lækkersulten.

Tricket til mango lassien er at bruge en mango, der er ordentlig moden, for det er her, man får sødme og smag uden at tilsætte raffineret sukker.

IMG_3448

Til et stort glas skal du bruge:

  • 1 moden mango
  • 2 dl plantemælk (fx rismælk eller havremælk)
  • Lidt friskpresset citronsaft eller limesaft
  • Lidt kardemomme
  • Evt. drys vaniljepulver (ren vanilje)
  • Evt. et par isterninger, hvis du vil have den helt kold

Skær mangoen ud og blend den med resten af ingredienserne. Nyd den med det samme.

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Helle
    5. juli 2015 at 23:06

    Lassi på plantemælk! … det skal jeg helt sikkert prøve. Tak for dejlige opskrifter.

    • Besvar
      baermonster
      6. juli 2015 at 14:23

      Tusind tak, Helle. 🙂

    Skriv en kommentar