Link love #2: Klima-gifs, nul øko-æg, psyko-sukker og bæredygtig begravelse

Foraar baermonster link love

Hurra for årets første forårsdag! Med både sol og regn her i Aarhus – så kender man Danmark. 😉

Jeg startede nyt arbejde for nogle uger siden, og jeg må indrømme, at det tager en del af energien p.t. Det betyder også, at jeg ikke blogger så meget, som jeg drømmer om, men jeg ved, at mit overskud vender tilbage snart. 🙂 Heldigvis er mit arbejde spændende og mine kolleger søde, så jeg har absolut intet at brokke mig over. Nyt-arbejde-træthed er vist ret normalt.

Denne omgang link love står på klimaforandringerne fortalt i gifts, at vi ikke har økologiske æg i Danmark længere, højfruktosemajssirup (som vist godt kan kaldes psyko-sukker) og bæredygtig begravelse.

Så drastisk har kloden forandret sig de sidste 25 år – fortalt i gif’er

Denne historie fra Zetland kræver både ingen og utrolig meget tekst. Billederne taler for sig selv, og måske derfor har jeg lyst til at koble tusind ord på dem. Fordi det er dybt skræmmende, hvad der sker i verden. Se gif’erne her.

Kære forbruger. Der findes ikke længere økoæg

Altid skarpe Lone Landmand skriver om noget, der desværre er gået de fleste medier forbi: På grund af frygt for fugleinfluenza, har vi ikke længere økologiske æg i Danmark. Læs mere om det her og om en anden absurd regel lige her.

Forskere har udpeget USA’s sukkerskurk. Nu frigives den snart på det europæiske marked

Endnu en Zetland-artikel, for jeg er blevet glad abonnent ved mediet, der tør skrive langt og gå i dybden i stedet for at pushe en million nyheder og mystiske debatter ud dagligt. Højfruktosemajssirup kommer snart på det europæiske marked, og netop den type sukker bliver udpeget som en superskurk i forhold til fedmen i USA. Læs mere her.

Bæredygtig afsked med livet

Mit skønne blognetværk, Sustain Daily, har skrevet en artikel om bæredygtig begravelse. Det er et emne, jeg har spekuleret over i mange år, morbidt eller ej. Men hvad hvad er mest bæredygtigt: At blive begravet i en kurvekiste eller lignende og på den måde forurene jorden med alle de tungmetaller og andet godt, vi indeholder? Eller at blive brændt, så man kan give varme ud til fjernvarmenettet, og efterfølgende komme i en bæredygtig urne? Artiklen svarer dog ikke helt på lige det spørgsmål, men de har andre gode tips. Hop over og læs artiklen lige her.

Har du læst noget spændende om bæredygtighed, som du vil dele med os her i kommentarfeltet?

Vil du se mere fra Bærmonster? Så følg mig på Instagram. Vil du også have at vide med det samme, når der er nye indlæg på Bærmonster? Så følg bloggen på Bloglovin’ eller på Facebook.

Relateret indhold

6 kommentarer

  • Besvar
    Anette
    8. marts 2017 at 23:15

    Ekstra note efter at læse om majssukkeret… hvordan kan man se på et produkt hvilket sukker der er brugt?
    selv er jeg så vandt til at min mor bruger honning istedet for sukker

    • Besvar
      Marianne Luna
      9. marts 2017 at 8:25

      Højfruktose majssirup vil stå som: ’fruktose-glukose sirup’, ’glukose-fruktose sirup’ eller ’isoglukose’. Alternativt som ‘High fructose corn syrup’, HFCS

  • Besvar
    Anette
    8. marts 2017 at 23:09

    Mange spændende link, tak

  • Besvar
    Emma
    1. marts 2017 at 20:47

    Så vidt jeg har kunnet læse mig til er det kun ét krematorium i Danmark, som sender varme ud i fjernvarmenettet. Ved du mere om det?

    • Besvar
      Marianne Luna
      1. marts 2017 at 21:11

      Jeg tror, du har ganske ret, Emma. Så på den måde skal man ovenikøbet sørge for at blive kremeret det rigtige sted. Jeg prøver lige at vente med at dø, til nogen har fundet på en mere bæredygtig måde at gøre det på. 😉

    • Besvar
      Marianne Luna
      1. marts 2017 at 21:12

      Og god pointe – jeg har lige droslet muligheden for fjernvarme lidt ned i indlægget. 🙂

    Skriv en kommentar